Faser i et ESCO-projekt
Et ESCO-projekt består af en række faser, der hver især indeholder forskellige opgaver og fokuspunkter.
Overblik over faserne i et ESCO-projekt
Strukturen, der er beskrevet i modellen herunder, viser en typisk opbygning af et ESCO-projekt. Bygningsejer og ESCO-leverandør kan dog altid aftale en anden struktur eller f.eks. indsætte flere milepæle i projektet.
Et ESCO-projekt er bl.a. kendetegnet ved, at der typisk er mulighed for at afbryde projektet mellem nogle af faserne. Det er indskrevet i kontrakten og er ofte en praktisk foranstaltning, da bygningsejeren ikke kender den endelige investeringssum eller totale besparelse ved projektets begyndelse.
Et ESCO-projekt begynder ofte med en politisk beslutning om at undersøge mulighederne for at hente energibesparelser i bygningsmassen og et valg om at bruge ESCO som finansieringsmetode.
Det er normalt at foretage en indledende screening af bygningernes energiforbrug for at få et indtryk af, hvor meget der kan spares.
Udarbejdelsen af et ESCO-projekt er ressourcekrævende, og derfor er det også mest interessant for f.eks. en kommune og en ESCO-leverandør, hvis der er mulighed for at opnå besparelser af en vis størrelse.
Den indledende screening udføres af typisk af en rådgiver – evt. i samarbejde med bygningsejerens egne driftsfolk. Det er nødvendigt at prioritere ressourcer til dette arbejde.
Foranalysen er nødvendig og ressourcekrævende. Der skal derfor afsættes penge i bygherrens budgetter til dette.
Hvis foranalysen viser et tilfredsstillende besparelsespotentiale, skal der laves et udbud af hele opgaven. Dette er ofte en større opgave, da der skal samles mange data og oplysninger for at gøre udbuddet så godt som muligt. Det er derfor en god idé at få en erfaren rådgiver til at udarbejde selve udbuddet.
I udbudsfasen skal ESCO-leverandørerne beskrive, hvordan de har tænkt sig at løse opgaven. Det gør de bl.a. ved at foretage en tilbudsanalyse, hvor bygningsejere typisk stiller et afgrænset antal ejendomme til rådighed, hvor ESCO-leverandørerne kan analysere potentialerne.
På baggrund af analysen udarbejder ESCO-leverandørerne et katalog med forslag til energibesparende tiltag, som kan tilbagebetales inden for en bestemt årrække – typisk 10 til 15 år. ESC0-leveradørerne giver også deres bud på, hvor stor en besparelse man kan opnå, og hvor stor garantien er.
Eksempel
Ved udførelse af alle energibesparende forslag skal der investeres 50 mio. kr., og ESCO-leverandøren garanterer en besparelse på 20 % svarende til 5 mio. kr. årligt. Investeringen er altså tjent hjem på 10 år.
Bygningsejeren vælger den ESCO-leverandør, der har givet det bedste tilbud ud fra de anførte tildelingskriterier i udbuddet. ESCO-leverandøren får herefter lov til at lave energianalysen på resten af den bygningsmasse, der skal energirenoveres. Dette tager typisk et halvt til et helt år, og resultatet er et bruttokatalog med investering og forventet besparelse.
ESCO-aftalen er således i gang, og ESCO-leverandøren skal have betaling for arbejdet i denne fase. Dog har bygningsejeren mulighed for at afslutte projektet efter denne fase, hvis det viser sig, at det faktiske energibesparepotentiale ikke kan nås, eller bygningsejeren ikke er tilfreds med kvaliteten eller samarbejdet.
Når ESCO-leverandøren har præsenteret sin analyse, og der ligger et bruttokatalog med forslag til energitiltag, går bygningsejeren i dialog med ESCO-leverandøren for at vurdere forslagene og beslutte, hvilke tiltag man ønsker at udføre. Bygningsejeren kan vælge at tage enkelte tiltag ud eller gennemføre alle de tiltag, som ESCO-leverandøren har foreslået.
Man skal som bygningsejer være opmærksom på, at ESCO-leverandøren udregner den samlede tilbagebetalingstid ud fra en gennemsnitsbetragtning. Bruttolisten med forslag består ofte af en blanding af tiltag med kort tilbagebetalingstid (1-2 år) og tiltag med lang tilbagebetalingstid (20-40 år). Tiltagene med kort tilbagebetalingstid betaler så at sige for tiltag med lidt længere tilbagebetalingstid. Hvis bygningsejeren fravælger alle tiltag med korte tilbagebetalingstider, vil den samlede tilbagebetalingstid blive højere.
Når bygningsejeren har valgt, hvilke tiltag der skal indgå i projektet, laves en kontrakt for fase 4, og ESCO-leverandøren går i gang med at udføre arbejdet.
I denne fase går ESCO-leverandøren i gang med at udføre de aftalte energitiltag. Entreprisefasen varer typisk 1-2 år. Når den er overstået, går garantifasen i gang. ESCO-leverandører bruger deres egne håndværkere eller laver aftaler med underleverandører.
I garantifasen er den primære opgave at overvåge energiforbruget og sikre, at de garanterede energibesparelser bliver indfriet. Der vil være en tæt dialog mellem bygningsejeren og ESCO-leverandøren om de opnåede energibesparelser og forskellige udfordringer, som opstår i løbet af garantiperioden.
Udfordringer kan f.eks. opstå i forbindelse med driften. ESCO-leverandøren udarbejder en driftsvejledning, som f.eks. kan beskrive, hvor tit der skal skiftes filtre i et ventilationsanlæg, eller hvor ofte et anlæg skal serviceres i garantiperioden for at sikre det forventede energiforbrug.
Bygningsejeren skal kunne dokumentere, at disse driftsforhold er overholdt. Især i en situation, hvor de forventede besparelser ikke opnås, er det vigtigt at kunne dokumentere, at alle driftsforhold er overholdt.
I garantiperioden fordeles de opnåede besparelser som beskrevet i kontrakten med ESCO-leverandøren.
Længden af garantiperioden vil i mange tilfælde være den samme som tilbagebetalingstiden for den samlede investering, men det er ikke et krav. Garantiperioden kan godt være kortere, f.eks. 5 år, hvis bygningsejeren vurderer, at det er nok til at vurdere effekten af de udførte energitiltag.
