Kommunens energispareindsats over for erhvervslivet
Kommunerne kan spille en afgørende rolle i at få danske virksomheder til at energieffektivisere til gavn for begge parter. Få hjælp her til at udvælge virksomheder og indlede arbejdet med f.eks. en kampagne eller temamøder.
Introduktion
Godt halvdelen af Danmarks kommuner har gennemført kampagner for at fremme energibesparelser i små og mellemstore virksomheder. Indsatsen kan spille en afgørende rolle i at skabe energibesparelser i erhvervslivet til gavn for både virksomhederne og kommunen.
Skab opbakning til indsatsen
Der er en række gode argumenter, som kan give jer opbakning til arbejdet:
-
Det bidrager til kommunens klima- og energimål
Erhvervsvirksomheder står typisk for 30-60 % af CO2-udledningen i en kommune og er ikke til at komme uden om, hvis I har klimamål for kommunen som geografisk område.
-
Det styrker kommunens erhvervsliv
Energibesparelser reducerer udgifterne i virksomhederne, så de bliver mere konkurrencedygtige.
-
Det kan skabe positiv synlighed
Gode historier om indsatsen kan bruges over for både egne borgere og virksomheder og potentielle tilflyttere.
-
Alle andre gør det
Den grønne dagsorden har vundet, og virksomhederne er med på den. Man ønsker ikke at være den sidste sorte kommune.
Husk at afsætte ressourcer
Det kræver en målrettet indsats at skabe reelle energibesparelser i virksomhederne. Begynd med at afdække de ressourcer, I har, og tilpas indsatsen efter dem:
-
Interne ressourcer
Hvor mange medarbejdere kan I afsætte - nu og på sigt? Er der ildsjæle på klima-, energi- og miljøområdet, som I kan involvere? Hvor mange midler kan I afsætte?
-
Eksterne ressourcer
Findes der eksisterende netværk eller ordninger, som I kan bruge, f.eks. handelsstandsforeninger, erhvervscentre, Gate 21 mv.? Hvordan er den politiske opbakning til energiindsatsen rettet mod erhvervsvirksomheder?
Set på tværs af danske virksomheder er der et stort potentiale for energibesparelser i handel- og servicevirksomheder til belysning, opvarmning/køling og ventilation. En kortlægning fra 2015 viste, at virksomhederne samlet kan spare 7 % af energiudgifterne med investeringer, der tjener sig hjem inden for 2 år. Tag udgangspunkt i virksomhedssammensætningen i jeres kommune, når I planlægger jeres indsats.
Sparepotentialer fordelt på brancher:
Sparepotentialer fordelt på anvendelse:
Energibesparelser sker ikke af sig selv. Mange kommuner oplever barrierer for at fremme energieffektiviseringer hos virksomhederne. Det handler typisk om manglende ressourcer/prioritering i virksomhederne og krav om korte tilbagebetalingstider. Tal med virksomheder og håndværkere for at blive klogere på barriererne i jeres virksomheder.
- Tal med virksomhederne
Besøg dem eller ring til dem. Tal med 5-10, og sørg for en vis varians i størrelse og geografisk placering. Spørg, hvilken løsning de har i dag, og hvad der har været afgørende for det valg. - Tal med håndværkerne
Søg ekstra indsigter hos de håndværkere, der hjælper målgruppen med energieffektiviseringer, f.eks. installatørerne.
Sådan ændrer I virksomhedernes adfærd
I kan bruge EAST-modellen i arbejdet med virksomhederne. Det er en 4-trins opskrift på at ændre adfærd. EAST står for Easy-Attractive-Social-Timely.
Sådan ændrer I virksomhedernes adfærd
Trin 1: Gør det let
Gør det så nemt som muligt for virksomhederne at spare energi:
- Fjern barrierer. Overvej, hvordan I kan gøre den gode adfærd til det automatiske valg, så det kræver handling at vælge det fra.
- Simplificer komplekse budskaber til overskuelige ”3 steps”-løsninger.
- Kommunikér klart om konkrete handlinger, f.eks. ’sluk lyset’ i stedet for ’spar på strømmen’.
Trin 2: Gør det attraktivt
Gør energiforbedringer attraktivt, f.eks. ved at:
- Fremhæve økonomiske fordele som besparelser og muligheder for tilskud og fradrag.
- Tildele de bedste virksomheder præmier.
- Belønne virksomheder med positiv omtale.
Trin 3: Gør det socialt
Gør energiforbedringer til den sociale norm:
- Vis, at flertallet allerede handler rigtigt
Ingen har lyst til at se sig selv som én, der gør det ”forkerte” – det gælder også virksomheder. Ved at vise, at en stor del af målgruppen gør ”det rigtige”, skaber I et socialt drive for at ændre adfærd. Brug cases som inspiration. - Lad virksomhederne forpligte sig offentligt
Udnyt den sociale norm om at holde ord ved at få virksomhederne til at sige højt over for kommunen, at de vil ændre adfærd – f.eks. på kommunens hjemmeside. Et skriftligt tilsagn på mail er også godt. - Del erfaringer i netværk
Frem energirigtig adfærd ved at sætte det på dagsordenen i eksisterende lokale erhvervsnetværk. I kan også give virksomhed, der sparer på energien, mulighed for at dele det i sit netværk f.eks. via (kommunens) sociale medier.
Trin 4: Timing er vigtig
Sæt ind, når målgruppen er åbne over for ændringer, f.eks. når de alligevel får miljøtilsyn, modtager deres elregning eller skal udskifte et energiforbrugende anlæg som belysning eller ventilation:
- Fokuser på her og nu-belønning og på lavere omkostninger.
- Identificer og overvind barriererne med specifikke planer.
- Overvej samarbejde med kommunens håndværkere om at fremme energibesparelser i virksomhederne.
Guide til erhvervsnetværk
Et erhvervsnetværk fremmer energibesparelser hos kommunens virksomheder, der kan bidrage til kommunens klimamål – og til at opbygge gode relationer. Her får I hjælp til opstart af erhvervsnetværk.
Sæt rammer
Fordele ved netværk
Fordelen ved at fremme energibesparelser i virksomheder gennem et erhvervsnetværk er, at udbytte for virksomhederne er større end energibesparelser:
- Indflydelse, f.eks på kommunens tilbud til erhvervslivet.
- Adgang til andre virksomheder og nnøglepersoner med værdifuld indsigt.
- Personlig udvikling gennem sparring og ved at spejle egen praksis i andres.
- Medejer af et fællesskab, der giver støtte, identitet og personlig sparring.
Sæt rammer for netværket
Har I allerede et erhvervsnetværk i kommunen – f.eks. i regi af det lokale erhvervsråd eller et godt klimanetværk i jeres erhvervshus – så udnyt det i stedet for at opbygge et nyt fra bunden.
Skal I etablere et netværk, så begynd med at få rammerne på plads:
-
Arbejdsfordeling
Hvem gør hvad? Etabler en arbejdsgruppe med udvalgte medarbejdere og en styregruppe med repræsentanter forankret i bl.a. direktionen. Det er en god ide, hvis 1 eller få faste medarbejdere bliver netværkets ansigt udadtil.
-
Projektbeskrivelse
Sæt ord på målgruppe, milepæle og økonomi, så der er enighed om projektet i styregruppen.
-
Mål
Erfaringsmæssigt giver det problemer at sætte mål for CO2-reduktion i erhvervslivet. Gør jeres mål målbare, og begynd med det første år. Eksempler på mål:
- 30 medlemmer af netværket
- 4 møder afholdt
- 15 virksomheder vejledt -
Søg inspiration og partnere
Søg inspiration hos andre erhvervsnetværk som f.eks. KlimaKlar i Gladsaxe, Energispring i København eller jeres erhvervshus. Undersøg, om det lokale energiselskab, en virksomhed eller andre vil være med til at drive netværket, og søg evt. fonde og EU-midler.
Beskriv indhold
Beskriv tilbud til virksomhederne
Sæt fokus på kontante fordele gennem sparede energiudgifter. Begynd med de grundlæggende emner som energisyn, ventilation, varmeanlæg, køling, isolering og adfærd. Hold også møder om aktuelle emner som f.eks. klimavenlig mad, elbiler eller varmepumper.
Brug ikke ressourcer på selv at udvikle det energifaglige indhold på møderne. Udnyt andre aktører med billige eller gratis tilbud, f.eks. SparEnergi.dk, Energitjenesten eller energiselskaberne – eller etablér et samarbejde med en energirådgiver. På SparEnergi.dk kan I bl.a. finde inspiration i gratis tjeklister og kravspecifikationer til virksomheder. Det frigør jeres tid til at drive netværket.
Tjeklister
Kravspecifikationer til anlæg
I bør sammensætte en konkret tilbudspakke fra starten ud fra jeres mål og ressourcer.
Inspiration til en tilbudspakke
- Gratis medlemskab
- 3-4 temamøder om året
- Nyhedsbrev
- Navn og logo på hjemmeside for netværk
- Individuel hjælp til energiarbejdet
- Tilskud til energisyn
- Markedsføringsmaterialer
- Tilbud om deltagelse i PR
Afhold temamøde
Det første temamøde er vigtigt, fordi det skal give netværket medlemmer og markerer opstarten.
Sæt ekstra ressourcer af til mødet og til at invitere. Følg telefonisk op på invitationer.
Forslag til 1. temamøde
- Tid, sted og tema
Hold det første temamøde som et fyraftensmøde hos en virksomhed. Tirsdage og torsdage er som regel bedst. Betal evt. for et energitjek hos en virksomhed, og lad energitjekket være emnet for mødet. - Program: maks 2 timer
Få borgmesteren eller anden VIP til at byde velkommen for at signalere betydning. Få rådgiveren, der har gennemgået virksomheden, til at holde oplæg. Husk tid til spørgsmål og pauser til networking.
Tidsplan for 1. temamøde
3-5 måneder før:
- Planlæg tid, sted og program
- Sæt et deltagermål. 20-25 er flot i en stor kommune
- Åbn for tilmeldinger via mail/hjemmeside
- Indgå aftaler med oplægsholdere
- Skriv liste over ”salgsargumenter” for mødet og netværket
2 måneder før:
- Invitér virksomheder med direktøren som modtager af mail eller brev
- Fortæl nyheden om netværket i pressen
- Annoncer i lokalaviser
- Print programmet til uddeling f.eks. i jeres reception, på møder og tilsyn
1-4 uger før:
- Send reminder
- Følg op telefonisk, hvis der ikke er nok tilmeldte
På dagen
- Print program og deltagerliste til deltagerne
- Skriv navneskilte, og placer borde i grupper for at fremme networking
- Spørg virksomhederne, hvornår de helst vil mødes fremover – og andre ønsker til netværket
- Tag foto til brug for pressemeddelelse og fremtidig reklame
Driv netværket
Når erhvervsnetværket er etableret, består driften af 2 hovedopgaver:
- Hverve nye medlemmer
Skab positiv omtale af netværket. Brug f.eks. pressen, SoMe-opslag, (borgmester)taler og medlemmers kanaler. - Motivere og engagere medlemmer
Den grundlæggende drift af netværkets indhold. Tilpas indholdet med øje for medlemmernes ønsker og aktuelle emner, og undersøg mulige partnerskaber.
