Indsats over for erhvervslivet

Indsats over for erhvervslivet

Indsats over for erhvervslivet

Kommunens energispareindsats over for erhvervslivet

Kommunens energispareindsats over for erhvervslivet

Kommunerne spiller en afgørende rolle i at få danske virksomheder til at fokusere på energieffektiviseringer. Kommunens arbejde med virksomhederne er til gavn for både virksomhedernes økonomi og kommunens klimamål - men hvordan identificerer en kommune potentialet og indleder arbejdet?

Der er mange lavthængende frugter at plukke i danske virksomheder, når vi taler energibesparelser. Men hvordan kommer kommunen i gang? Her er hjælp til overvejelser og metode i indsatsen.


Metodemanual til kommune


Metodemanual til kommune

Billede metodemanualkommuner.png

Metodemanual til kommune

17.04.2016
118.14 KB
20 SIDER
Kommuners arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder.

 

Kommunens energispareindsats over for erhvervslivet

Cases

Cases

Hvordan arbejder kommuner med energibesparelser? Hvad er deres indsatsområder og deres mål? Og hvor mange ressourcer sætter de af til at drive de energibesparende aktiviteter i virksomhederne?

Gladsaxe kommune - "På med overtøjet og i gang"

En kampagne rettet mod detailbranchen i Gladsaxe Kommune skal måle butikkernes elforbrug og komme med konkrete anbefalinger. Det er kommunens egne medarbejdere, der trækker i overtøjet og besøger butikkerne.

- Vi har teamet op med en lokal elektriker, som har udviklet et værktøj til os. Han sætter klemmer på butikkens el-tavle, og så står den og logger forbruget i fem-seks dage. På baggrund af de data kan vi lave en rapport til dem, der fortæller, hvor der er standbyforbrug eller forbrug, som kan reduceres, fortæller Martin Rasmussen, projektleder i Gladsaxe Kommune.

Han er ansvarlig for en ny energisatsning, som kommunen ruller ud i foråret 2016. Den er målrettet detailforretninger og skal komme unyttig strøm til livs. Det kan være inden for både belysning, køling og ventilation.

- Vi vil som minimum have dem til at tænke over deres elforbrug. Men de må også meget gerne handle på det. Derfor regner vi også deres konkrete besparelsespotentiale ud for dem, siger han og fortsætter:

- Vi tror, der er meget spild om natten. Og vi skal ud og spørge: ”Hvorfor skal du have 60 watt-pærer i om natten?” og ”Har du overhovedet brug for belysning på det tidspunkt?”, forklarer han og understreger, at det skal være så konkret som muligt.

300 besøg

Ambitionen er at nå ud til alle detailforretninger i Gladsaxe Kommune - ca. 300. Og det er Martin og kollegerne selv, der tager rundturen i kommunens butikker.

- Tanken er, at vi går to og to. Jeg og mine kolleger i Miljøafdelingen. Og vi vil så informere om det tilbud, der er gratis for de første 50 butikker. Hvis butikken ønsker at tage imod det, så kommer elektrikerne og sætter måleudstyret op. Det er på med overtøjet og i gang, siger Martin Rasmussen.

Succeskriteriet er, at omkring 50 butikker tager imod tilbuddet om et energitjek og at halvdelen af dem ”gør noget” efterfølgende.

- Det koster selvfølgelig nogle ressourcer. Omkring 300.000-400.000 kroner har vi brugt på at udvikle udstyret og i interne timer. Men så synes vi også, at vi gør en helstøbt indsats for at plukke de lavthængende frugter som for eksempel at skifte til energivenlig belysning, fortæller han.

Erfaringsbase

Gladsaxe Kommune har flere erfaringer at trække på. Kommunen har gennem mange år arbejdet målrettet med energibesparelser i erhvervsvirksomheder. I forbindelse med, at Gladsaxe Fjernvarme blev udbygget, fik de største virksomheder et besøg for at vise, hvilke potentialer der var at indhente i konverteringen. Derudover har kommunen haft ”klimaklar-netværk”, som er en netværksgruppe bestående af ca. 50 virksomheder med grøn omstilling på dagsordenen. Og for nylig indledte Gladsaxe Kommune så et samarbejde med NIRAS, der som en del af en forsøgsordning gennemgår virksomheders produktion og ressourcer med henblik på at skabe industrisymbioser, hvor en virksomheds affald bliver til en anden virksomheds ressource. Et projekt, som kommunen fik støtte til via Erhvervsstyrelsen.

- Vi har fået nogle erfaringer, som gør, at vi tør sætte dette projekt i søen uden at have kørt prototyper. Det gør også, at vi hurtigere kommer frem til resultater. Men vi har da også måttet tage nogle hårde læringer undervejs i vores klimaarbejde. Blandt andet har vi måttet sande, at det ikke er så nemt at få virksomheder til at mødes i for eksempel energiledelsesforløb, som vi havde håbet, fortæller Martin Rasmussen.

Gladsaxe Kommune er overbevist om, at der findes energibesparelser i detailhandlen.

- Hvis vi kan hjælpe dem med nedbringe deres energiregning, så har vi jo både hjulpet med at nedbringe CO2-udledningen og sparet butikkerne for unødige udgifter. Det er jo tilladt, at vi lærer af hinanden. Og jeg har set cases, hvor butikker sparer 70 % på elregningen ved at udskifte deres belysning. Det er det budskab, vi skal ud med, slår han fast.

I dag har Gladsaxe Kommune et sekretariat på 2,5 mand, der er dedikeret til at arbejde med energi inden for privat, erhverv og trafik.

Cases

En effektiv tjekliste

En effektiv tjekliste

Inden kommunen ruller indsatsen for energibesparelser ud, så læs rådene fra Thore Stenfeldt, fuldmægtig i Energisparesekretariatet.

En effektiv tjekliste

En effektiv tjekliste

En effektiv tjekliste

- De fleste mennesker ændrer ikke bare sådan adfærd. Heller ikke selvom det er en rationel begrundet ændring, altså en ændring, der giver god mening, eller det er det rigtige at gøre. Vi falder tilbage til normen, fortæller Thore Stenfeldt.

Og netop det er vigtigt at have i baghovedet, når kommunen arbejder med energibesparelser – for her beder man faktisk målgruppen om at ændre adfærd. Hvad enten de skal skifte deres belysning, deres varmekilde eller noget helt tredje. Heldigvis er der nogle greb, som man kan bruge for at få succes med kampagnen.

- Grundtanken er, at man skal kende sin målgruppe. Man skal forstå deres udfordringer; hvorfor de ikke allerede gør det, vi gerne vil have dem til. Og det kan man ikke forstå ved at sidde på et kontor og tænke processen igennem. Man skal ud og opsøge dem, ringe dem op eller spørge nogen, som arbejder med dem til daglig, opfordrer han.

Snak med 10

Ifølge Thore Stenfeldt behøver det ikke være et stort analytisk projekt, man sætter i gang for at lære målgruppen at kende. Lidt har også ret. Grib telefonen og ring til 10. Eller bare 5. Men sørg for en vis varians. Er indsatsen f.eks. rettet mod detailhandlen, så snak både med store og små butikker, dem der er placeret i byen og dem, der ikke er. De kan alle sammen give værdifulde input.

- Hvis det handler om belysning, så snak med dem om, hvilken belysning de har i dag, og hvad der har været afgørende for det valg. Måske har de slet ikke været bevidste om det – men det er også en pointe. Det vigtige er, at kommunen får dannet sig et billede af, hvilke barrierer der er for, at de køber LED, siger Thore Stenfeldt.

En anden måde at få indsigt i målgruppen på er ved at snakke med de håndværkere, der hjælper målgruppen med energieffektiviseringer, f.eks. installatørerne. Det giver et fint supplement til minianalysen. Og de kan måske fortælle noget om målgruppen generelt.

- Overordnet set skal man gøre det så nemt for målgruppen som overhovedet muligt. De skal bruge mindst mulig energi på det, og det gælder i alle aspekter. Vi beder dem reelt ændre adfærd, når vi beder dem spare på energien, fortæller Thore Stenfeldt.

Gør det nemt, attraktivt, socialt og på rette tidspunkt

Når man har et billede af sin målgruppe og målgruppens udfordringer, kan man også nemmere identificere, hvordan man får succes med energibesparelserne. Og her er EAST-modellen anvendelig til at sikre en succesfuld proces.

- EAST-modellen forklarer kort og præcist, hvilke krav der skal være opfyldt for at få effektive ændringer i folks og virksomheders adfærd generelt. Den kan hjælpe kommunen i forhold til dens generelle indsats og i forhold til dens kommunikation, siger han.

EAST-modellen består af 4 elementer: Det skal være nemt for målgruppen, det skal være attraktivt, det skal gøres socialt, og det skal være på rette tidspunkt.

- Det 1. element - at det skal være nemt, ’easy’ - betyder populært sagt, at man skal reducere bøvlet. Og det gælder inden for flere aspekter af indsatsen: Hvis det er muligt, så gør ændringen til det automatiske valg. Sådan at det kræver handling eller energi at vælge det fra. Derudover så husk at kommunikere, så det er nemt at forstå. Det betyder bl.a., at der skal være et konkret budskab. ’Skift til LED’, ’Sluk lyset’ i stedet for ’Spar på strømmen’, fortæller Thore Stenfeldt.

Sig det højt

Det andet element i EAST-modellen handler om at gøre det attraktivt for målgruppen. Og her kan man ty til et gammelt marketingtrick.

- Hvis der er tilskudsordninger f.eks. fra energiselskaberne, så fremhæv det. Og ellers er lodtrækning om en præmie en måde at aktivere målgruppen på. Det skal selvfølgelig være en præmie, som inspirerer og understøtter virksomheden i dens virke. Det giver et effektivt incitament, der bakker indsatsen op, slår Thore Stenfeldt fast. Han fortsætter med 3. element:

- At gøre sin indsats ’social’ betyder bl.a., at man viser, at en stor andel af målgruppen allerede gør ”det rigtige”. Man vil nemlig ikke se sig selv som en, der gør det ”forkerte”. Derved skaber man et socialt drive for at ændre adfærd. Man vil ikke være Sorteper i klassen. Og så dækker ’socialt’ også over, at der er en stor forpligtelse i at sige højt, at man vil ændre adfærd. Det kan være på kommunens hjemmeside, men det kan også bare være, at virksomheden forpligter sig med en mail, forklarer han og uddyber:

- Det handler om, at det er langt sværere ikke at handle, når man har en eller anden form for offentlig kontrakt. Her er det den sociale norm om, at et ord er et ord, som driver handlingen.

Det sidste element i modellen er ’Timely’. Det dækker over, at man skal have fat i målgruppen, når de er åbne over for ændringer.

- Når en virksomhed beslutter sig for at skifte sin belysning, ja, så har de oftest ikke taget stilling til, om det skal være den ene eller den anden slags. I den situation vil det være håndværkerens råd og vejledning, der er afgørende for virksomhedens endelige valg af belysning, forklarer han og slutter:

- Når målgruppen alligevel skal have rådgivning, så er der en barriere mindre at trænge igennem for energieffektive løsninger. Man skal finde de centrale barrierer og det tidspunkt, hvor målgruppen er modtagelig. Og det begynder med, at man kender dem, man vil have fat i. 

EAST-tjeklisten

Easy – gør det nemt, for alle handlinger kræver energi, og ny adfærd er en udfordring

  • Inkorporer indsatsen som et standardvalg i eksisterende ordninger
  • Design klare anvisninger til konkrete handlinger
  • Simplificer budskabet med ”3 steps”-løsninger

Attractive – gør det attraktivt for målgruppen at ændre deres vaner

  • Brug billeder og farver, og gør budskabet i din kommunikation personligt. Det tiltrækker opmærksomhed
  • Synliggør tilskud for målgruppen – f.eks. energiselskabernes energispareordning
  • Lodtrækning virker! Hvis det, der udloddes, er relevant for målgruppen

Social – gør det socialt via kontrakt gennem netværk, møder eller medier

  • Vis, at flertallet handler på den hensigtsmæssige måde
  • Understøt eksisterende netværk, og brug cases som inspiration
  • Lad målgruppen offentligt forpligte sig over for kommunen

Timely – lancer indsatsen til tiden

  • Kontakt målgruppen, når den er mest modtagelig
  • Fokuser på her og nu-belønning (eller på lavere omkostninger)
  • Få identificeret barriererne, og udvikl specifikke planer, der overvinder dem

Kilde: The Behavioural Insights Team

En effektiv tjekliste

Læs mere

Hold dig orienteret om energitiltag i det offentlige

Hold dig orienteret om energitiltag i det offentlige

Tilmeld dig vores nyhedsmail, og bliv informeret og inspireret til nye energitiltag. Vi sender 2-4 nyhedsmails om året. Til brug for udsendelse af nyhedsbrevet benyttes kun kontaktdata. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet, hvorefter oplysningerne slettes.

Tilmeld nyhedsmail


Det med småt

Til brug for udsendelse af nyhedsmailen benyttes kun kontaktdata. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsmailen, hvorefter oplysningerne slettes.

Indsats over for erhvervslivet