Nyt format af energimærkningsrapporten
Energimærkningsrapporten har fået et nyt design, der skal føre til flere konkrete energiforbedringer.
Fordelene ved det nye format
Fra september 2021 bliver energimærkningsrapporten mere overskuelig for boligejeren, og det bliver endnu nemmere at komme i gang med energiforbedringer.
Med det nye design bliver det mere tydeligt:
hvor det er mest relevant at energiforbedre
hvad der er gevinsterne for økonomi og klima
hvordan det konkret kan gøres
Som noget nyt er de vigtige informationer samlet på de første 2 sider, og rapporten indeholder energikonsulentens bedste forslag til energiforbedringer – hvis der er rentable forbedringer. Det gør det let at se, hvor det er mest relevant at gennemføre energiforbedringer.
Det betyder det for finanssektoren
Energikonsulentens anbefalinger til de bedste energiforbedringer, og rapporten i sin helhed, gør det lettere og mere overskueligt for boligejeren at komme i gang. Samtidig bliver det nemmere at se, hvor der er rentable investeringer.
Derfor vil flere sandsynligvis anvende rapporten som grundlag for at investere i energiforbedringer – og dermed vil flere søge om finansiering til energiforbedringer.
Materialer til købere og sælgere
Materialer til at forklare købere og sælgere om den nye energimærkningsrapport:
Kort film til købere og sælgere