Solenergi dækker al energi til jordvarmen

Solenergi dækker al energi til jordvarmen

Huset har de bygget selv. Siden 2012 har solcellerne på taget forsynet både familien og jordvarmeanlægget med strøm, så energiregnskabet går lige op.

Beboere

Huset ligner noget, der lige er pakket ud af emballagen. Sorte tegl, sandfarvede mursten, hvide døre og vinduesrammer. Ikke en skramme. Ikke en gang i græsplænen, der har trukket et perfekt grønt tæppe over jordvarmeanlægget, som forsyner famlien med varme.

Solcelleanlæggets kvadrater passer i det samlede design. 60 % af cellerne hænger mod vest og 40 % mod syd. Solen giver strøm til jordvarmeanlægget og til resten af elforbruget i familien på 3: Allan, hans kone og deres datter på 8 år.

Beslutningen om projektet

Beslutning

Vi fik bygget huset for 5 år siden og valgte bevidst at få jordvarmeanlæg med henblik på, at vi selv ville producere strømmen. Vi havde hele tiden vidst, at vi ville have solceller, men i 2008 var det stadig for dyrt. Først i efteråret 2011 begyndte jeg for alvor at se mig om efter et solcelleanlæg. Da kunne det bedre betale sig for os, og en af vores bekendte var ved at etablere sig som leverandør af solcelleanlæg.

Projektets rådgivere

Rådgivning

En af mine bekendte, som lige var blevet leverandør af solceller, gav os både rådgivning og et godt tilbud på anlæg og installation. Så skulle vi til gengæld være reference for hans virksomhed. Han rådede os til at købe en tysk inverter, så det gjorde vi.

Økonomien

Økonomi

Jeg har købt et weblog-system, så jeg kan følge anlæggets strømproduktion, uanset hvor jeg befinder mig. Anlægget producerer ca. 8.000 kWh årligt. Det svarer ret præcist til vores strømforbrug til jordvarmeanlæg og husholdning i øvrigt.

Processen

Forløb

Jeg sendte en beskrivelse af anlægget til kommunen, der godkendte det uden problemer. I selve processen var det en stor hjælp, at vi kendte en leverandør og installatør, der kunne rådgive os om valg af anlæg og inverter og installere anlægget.

Resultatet

Resultat

Løsningen med at kombinere jordvarme med solceller har virket fuldstændig efter hensigten. Al strøm til at drive jordvarmen kommer fra vores solcelleanlæg, og vi sparer ca. 16.000 kr. årligt. Vi har fået vores ønske opfyldt om at være selvforsynende med energi til hele husholdningen. Og anlægget kører bare.

Økonomi

Energiforbrug før
16.000kr./år
Energiforbrug efter
100kr./år
Hvad har det betydet økonomisk?
15.900kr./år

Hvad kostede det?

Forbedringer
Udgift
Solcelleanlæg
-
I alt
105.000kr.

Gode råd over hækken

Find en installatør med gode referencer
Vælg et anlæg af god kvalitet – så går du ikke helt galt i byen

Forbedringer og typiske besparelser

Solcelleanlæg

Typisk besparelse ved solcelleanlæg

Sådan kommer du selv i gang

Sådan kommer du selv i gang

Hvis du overvejer at renovere, anbefaler vi, at du starter med at tage fat i en rådgiver.

Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.

Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.

Læs mere om rådgivning