Det kan I gøre for at nedsætte energiforbruget i bygningerne

Der er mange penge at spare på energiforbruget til bygninger. Bygnings- og driftsansvarlige spiller en vigtig rolle.

Samråd med ledelsen

Bygnings- og driftsansvarlige har ofte det bedste indblik i en bygnings energiforbrug og er derfor vigtige, når energien skal på dagsordenen.

For at få succes med energibesparelser kræver det, at beslutninger tages af ledelse og/eller bygningsejer i samråd med den bygnings- og driftsansvarlige.

I har et godt udgangspunkt for dialog som bygnings- og driftsansvarlige, hvis I har:

  • Overblik over energiforbruget
  • Et fornuftigt sammenligningsgrundlag
  • Bud på et potentiale for besparelser i jeres bygning.

Det kan I gøre

  • Brug energimærketBygningens energimærkning giver jer informationer om forbruget og rentable besparelser. I kan tage forslagene videre til ledelsen. Hvis I ikke har adgang til energimærket, har vi samlet spareinspiration om varme, ventilation og belysning.
    Læs mere om energimærkning af bygninger
    Læs mere om belysning
    Læs mere om varme og ventilation
  • Lav en natrunderingMange bygninger bruger unødvendig vand, varme og el, mens de står tomme om natten. F.eks. bruger skoler og kontorer 40 % af deres el om aftenen og natten. En natrundering er en gennemgang af bygningen, der viser jer det skjulte energiforbrug. For de fleste er det en oplagt måde at spare penge – ofte uden at skulle investere noget.
    Se guide til natrundering
  • Få overblik over forbrugetDet har siden 2009 været lovpligtigt for alle offentlige bygninger at have fjernaflæste målere. Derfor skal energiselskabet kunne give dig jeres præcise forbrugsdata.
  • Styr forbrugetVed hjælp af et CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring) kan I styre og overvåge bygningens tekniske installationer. Det betyder, at I f.eks. kan regulere varme- og ventilationsanlæg efter behov, så der ikke bliver brugt mere energi  end nødvendigt. Når I samtidig følger forbruget løbende, kan I nemt konstatere, om der er uregelmæssigheder.
  • Sammenlign energiforbruget med andreDet er et godt argument for at se på energibesparelser, hvis jeres bygning bruger det samme eller mere energi end gennemsnittet. Ikan se elforbruget for en lang række offentlige og private virksomheder på ’Se Elforbrug’.

    Se Elforbrug er offentligt tilgængelig og rummer online målinger og analyser af elforbruget i en lang række bygninger.
    Læs mere om Se Elforbrug

Siden er opdateret 15.07.2014 Kommentér denne side Til top