Energiledelse i stat og kommuner
De fleste statslige og kommunale myndigheder kan reducere deres energiforbrug væsentligt, hvis de indfører energiledelse. En stor del af besparelserne kan opnås med mindre investeringer og adfærdsændringer.
Hjælp til at energieffektivisere i stat og kommuner
Formålet med energiledelsesvejledningen er at hjælpe jer til at definere de vigtigste aktiviteter i energiledelse og inspirere jer til jeres indsats fremover.
Vejledningen lægger op til en indsats, der involverer flere dele af organisationen, f.eks.:
- Optimering af bygninger og tekniske installationer
- Adfærdskampagner
- Indførelse af nye indkøbskrav
- Energiledelse kan gøres meget enkelt, og I kan tilpasse alle aktiviteterne til jeres ambitioner.
Vejledningen er delt op i 8 afsnit, der beskriver de væsentligste elementer af energiledelse:
- Energipolitik
- Organisering af indsatsen
- Energiforbrug
- Udarbejdelse af handlingsplan
- Mål
- Energistyring og nøgletal
- Evaluering af indsatsen
- Enkle rutiner
Kræver opbakning
Hvis I skal opnå succes med jeres energiarbejde, kræver det opbakning fra jeres ledelse. Ledelsen er nødt til at afsætte ressourcer til arbejdet og træffe beslutninger om, hvilke tiltag den til gennemføre.
Man opnår typisk de bedste resultater, hvis arbejdet foregår på tværs af organisationen.