Læs om vindues- og rudetyper
Læs om vindues- og rudetyper
Vinduestyper
![]() |
Vindue uden sprosserDen mest almindelige type i byggeri fra 1960'erne og senere. har normalt termorude eller energirude - se nedenfor under rudetyper. |
![]() |
SprossevindueHer vist med 2 fag - det vil sige 2 rammer, som kan åbnes - og 2 sprosser i hvert fag. Kaldes ofte også bondehusvindue. |
![]() |
DannebrogsvindueLigner et dannebrogsflag og har været brugt i huse siden 1700-tallet. Ofte er der en sprosse i de 2 store rammer. |
![]() |
PalævindueStort, småsprosset vindue med mindst 1 lodret og 1 vandret post, mindst 4 rammer og mindst 1 lodret og 1 vandret sprosse i hver ramme. |
Vindue med forsatsrammeEn kombination af et klassisk vindue med 1 lag glas isat med kit og et ekstra sæt vinduesrammer, som er monteret på indersiden af karmen og åbner indad. Kaldes også et "kassevindue". Tværsnit: |
|
Vindue med koblede rammerSom et vindue med forsatsrammer bortset fra at den ekstra ramme er koblet sammen med den udvendige ramme, så begge rammer åbner udad. Tværsnit: |
Rudetyper
1 lag glasDen traditionelle løsning i ældre byggeri er 1 lag glas isat med stifter og kit. Kittet danner en skrå fas ved overgangen fra rude til vinduesramme, som er karakteristisk for vinduer i ældre byggeri. Vinduer med 1 lag glas har ofte slankere rammer end vinduer med 2-lags eller 3-lags rude. Gammelt glas med ujævnheder er sjældent og kostbart - pas godt på det, hvis det stadig findes i dit hus. Hvis et vindue kun har 1 lag glas kan det energiforbedres med en forsatsramme. Ved renovering af fredede og bevaringsværdige bygninger, får man gerne lavet nye vinduer med 1 lag glas, som suppleres med forsats eller koblede rammer. |
|
EnergiglasEnergiglas er 1-lags glas forsynet med en usynlig belægning, som holder på varmen. Det kan bruges til energiforbedring af ældre forsatsrammer og koblede rammer, som er beregnet til 1 lag glas, og som derfor ikke kan bære en 2-lags energirude. |
|
TermoruderEn termorude består typisk af 2 lag glas med almindelig luft imellem. Der er normalt 1-2 cm mellem glassene, og kanten er forseglet. Der er almindelig luft mellem glassene, og afstandsprofilet er typisk af aluminium, som giver en ”kold kant”. Glassene har ikke energibelægning. |
|
EnergiruderEn energirude ligner en termorude, men holder af flere grunde meget bedre på varmen:
Energiruder med 3 lag glas giver en væsentlig energibesparelse i forhold til 2-lags ruder. |