Derfor er renovering frem for nybyggeri en god ide

Du sparer penge

Det er i de fleste tilfælde billigere at renovere sammenlignet med at rive ned og bygge nyt.

Du kan få tilskud

Der er mulighed for at søge tilskud til en række forbedringer, der sparer energi i boligen – f.eks. nye vinduer, isolering og varmepumpe.

Du skåner klimaet

Du sparer typisk en stor portion CO2-udledning fra produktion af byggematerialer ved at undgå nedrivning og nybyggeri.

Du får et hjem med ”sjæl”

Mange føler sig bedre hjemme i en bolig, der har en historie.

Men husk også

Du arbejder inden for en ramme

Der er mange, men ikke uendelige muligheder, når du bevarer den eksisterende bolig.

2-3 gange billigere at renovere

Prisen for at renovere er generelt meget lavere end prisen for at bygge nyt.  

Typisk er prisen for renovering ca. 4-5.000 kr. pr. m2, mens nybyggeri koster ca. 13.000 kr. pr. m2, viser en rapport fra Rambøll.

Læs rapporten ”Analyse af CO2-udledning og totaløkonomi i renovering og nybyg” hos Realdania

Image

Renovering frem for nybyggeri er godt for klimaet

Når du renoverer din bolig frem for at rive ned og bygge nyt, bidrager du til den grønne omstilling.  

En stor del af den CO2, der udledes ved nybyggeri, er nemlig forbundet med brugen af nye materialer. Når du renoverer, får den tunge, bærende konstruktion som regel lov til at bestå. Derfor er CO2-aftrykket ved renovering i de fleste tilfælde meget lavere, end hvis du bygger nyt.

Hvis du samtidig renoverer på en måde, der fremover vil spare energi i boligen, bliver det samlede CO2-aftryk endnu mindre. Du kan spare penge på strøm og varme og samtidig øge din boligs værdi med de rigtige tiltag.

Renovering sparer knap 40 % CO2 i forhold til nybyggeri

En undersøgelse fra 2023 af renovering i 10 enfamiliehuse i Danmark viser, at boligejerne i gennemsnit har sparet 39 % CO2 sammenlignet med, hvis de havde revet ned og bygget et nyt hus efter nutidens standarder.  

Læs mere om 9 af de 10 renoveringer herunder.

Image

Tal med nogen, FØR du vælger nedrivning

Hvis du har svært ved at se mulighederne i en bolig, er det en god ide at tale med f.eks. en arkitekt, bygningskonstruktør eller bygningsingeniør om dine drømme.  

Du kan også begynde med at kontakte vores gratis rådgivning og få gode råd.

Image