Eleven som energijournalist

Eleverne har efter forløbet lært at foretage undersøgelser og interviews, fortolke empiri, og formidle deres resultater og holdninger i et kritisk essay.

Eleverne vil i danskfaget blive klogere på kvalitative undersøgelser og genren ’kritisk essay’, og de lærer at indsamle viden gennem et interview ved at stille åbne og kritiske spørgsmål.

Lektion 1

Hvordan er man en ”god undersøger”? 


Eleverne skal i denne lektion undervises i værdien af at være nysgerrig og undersøgende, når man skal forstå menneskelig adfærd. Læreren skal gennem oplæg og refleksionsøvelser få eleverne til at reflektere over forskellige undersøgelsesmetoder.

Image

Hvad vil det sige at foretage en undersøgelse?

Afdæk her de forskellige trin, man skal igennem i en undersøgelse.

  1. Opstilling af undersøgelsesformål og problemformulering
  2. Indsamling af data
  3. Analyse og fortolkning af data
  4. Fremstilling af undersøgelse

Type: Oplæg fra en lærer 

Tidsforbrug: 15 min.

Hvilke dataindsamlingsmetoder findes der?

Introducér begreberne kvantitativ og kvalitativ metode/data, og forklar forskellen på de to, herunder hvilke indsigter de hver især kan frembringe.

Type: Oplæg fra lærer

Tidsforbrug: 15 min.

Hvordan kan kvantitative og kvalitative data give viden om strømforbrug? 

Brug arbejdsark 1 til at reflektere over, hvordan man kan bruge de to typer metoder til at undersøge folks strømforbrug i forhold til den grønne omstilling. Eleverne får et arbejdsark (ark 1) hver.

Type: Øvelse og opsummering i plenum

Tidsforbrug: 15 min.

Lektion 2

Hvordan bruger man interviews og observation til at undersøge noget?

Eleverne skal i denne lektion dykke ned i, hvordan man foretager en undersøgelse gennem interviews og observation. Eleverne skal derudover planlægge deres egen undersøgelse

Image

Hvad vil det sige at interviewe og at observere?

Gennemgå interview og observation som metoder, så eleverne har samme rammeforståelse, inden de skal ud at bruge metoderne selv.

Type: Oplæg fra læreren

Tidsforbrug: 15 min.

Forberedelse af ’det gode interview’

Se video 1, hvor Aviaja forklarer, hvordan man forbereder et godt interview.

Type: Afspilning af video 1 for hele klassen

Tidsforbrug: 15 min.

Eleverne interviewer hinanden

Eleverne skal interviewe hinanden om deres forbrug af sociale medier:

  1. Hver elev skriver et par spørgsmål ned (brug ark 2), som de mener vil gøre dem klogere på deres sidemakkers forbrug af sociale medier.
  2. Eleverne interviewer hinanden.
  3. Klassen samler op i plenum og hører nogle af elevernes refleksioner: Hvad fungerede godt i dit interview? Hvad ville du gøre om? Fik du svar på det, du gerne ville afdække?

Type: Øvelse og opsummering i plenum

Tidsforbrug: 15 min.

Forberedelse af hjemmeopgave

Hvis du vælger, at eleverne skal lave interviews og observationer derhjemme, kan I bruge noget tid på at forberede disse i klassen. I kan også bruge de færdige interview- og observationsguides (ark 3 og 4).

Forbered det gode interview

I denne video forklarer Aviaja, hvordan man laver et godt interview – fx hvordan man stiller de rigtige spørgsmål, når man interviewer sine forældre eller en fagperson.

Accepter venligst markedsføringscookies for at se dette indhold.
Dette gør du nederst til venstre

Hjemmeopgave mellem lektion 2 og 3

Mellem lektion 2 og 3 skal eleverne agere energijournalister derhjemme. Eleverne skal ud fra arbejdsark 3 og 4 undersøge energiforbruget i deres eget hjem ved at interviewe deres forældre og observere et antal apparater, energimærkninger og forbrugsvaner.

I lektion 2 skal eleverne præsenteres for hjemmeopgaven, samt Eprel-databasen, hvor de kan finde energimærkningerne på de apparater, de har derhjemme.

 

Image
Billede af Eprel-Database hjemmeside
Image
Billede af Energimærke eksempel

Lektion 3

Hvad kan vi udlede af vores data?

Eleverne skal i denne lektion fortolke resultaterne af deres dataindsamling – både fra eget hjem og med brug af de indtastede data fra platformen under Eprel-databasen.

Image

Refleksion over hjemmeopgaven

Gennemgå elevernes oplevelser fra undersøgelsen i eget hjem. Hvad fungerede godt og hvad var svært?

Eleverne får derefter ark 5, og skal udfylde deres refleksioner over egen undersøgelse refleksionsguide.

Type: Plenum øvelse + egen øvelse

Tidsforbrug: 15 min.

Introduktion til fortolkning af data

Gennemgå for eleverne, hvordan man kan analysere og fortolke resultaterne af sin undersøgelse.

Type: Oplæg fra læreren

Tidsforbrug: 10 min.

Eleverne analyserer deres resultater
Eleverne skal analysere deres data ved at udfylde analyseguiden (arbejdsark 6).*
*Option: Denne øvelse kan enten udvides til en ekstra lektion eller som lektier

Type: Øvelse og opsummering i plenum

Tidsforbrug: 25 min.

Lektion 4

Hvordan fremstiller man sine resultater på en virkningsfuld måde?

Eleverne skal i denne lektion formidle deres undersøgelsesresultater i et kritisk essay (eller en anden valgt form), som de enten udarbejder i lektionen eller alternativt som lektie.

Image

Gennemgang af genren ’kritisk essay’ (eller anden valgt genreform)

Gennemgå den valgte genreform: Hvordan opbygger man et godt essay? Hvad gør det kritisk? 

Det forudsættes, at eleverne har en basis forståelse for det valgte genreformat – for at skrive essays for eksempel.​

Type: Oplæg fra læren

Tidsforbrug: 15 min.

Introduktion til argumentation

Forklar dine elever, hvordan man kan bygge stærke argumenter op. * 

*Option: eleverne har læst den primære artikel som lektie.

Type: Oplæg fra læreren

Tidsforbrug: 10 min.

Eleverne begynder på deres (skriftlige) produkt

Eleverne får resten af lektionen til at skrive deres kritiske essay – eller på anden vis udarbejde deres produkt. Produktet kan gives som lektie.

Type: Øvelse

Tidsforbrug: 25 min.

Lektion om argumentation og kritiske essays

Du kan gennemføre en undervisningsgang om argumentation og kritiske essays forud for lektion 4, hvor artiklerne med fordel kan bruges.​ Derudover kan der også tilføjes en ekstra lektion til fremlæggelse (og evt. diskussion) af elevernes essays eller andre produkter.