1960-1976 Typehus
Byggeår
1975
Renoveringsår
2012
Areal
103 m2
Antal beboere
1 voksen
Opvarmning
Jordvarme
Käte Hansen bor i et parcelhus i Svinninge vest for Holbæk. Hun flyttede ind med sine børn i 1985. Børnene er for længst flyttet hjemmefra, men Käte ser ingen grund til at flytte.
"Jeg er tæt på alt, hvad man kunne ønske sig – både by og natur. Her er stisystemer, fine indkøbsmuligheder, kort til stranden og god offentlig transport," siger hun.
Käte er formand for bestyrelsen i den lokale boligforening. Hendes hus er 1 af 20 boliger på vejen, der hører til Vestsjællands Almene Boligselskab (VAB).
Tidligere blev husene varmet med elradiatorer, men det var dyrt. Vi sad 5 stærke kvinder i bestyrelsen, og i 2011 tog vi initiativ til at skifte til noget andet opvarmning. Vi talte med boligselskabet om, hvad det kunne være og fik indhentet tilbud på 2 forskellige muligheder: luft til vand-varmepumpe og jordvarme. Så havde vi et beboermøde, hvor vi talte det hele igennem med firmaet, der skulle stå for det. Til sidst havde vi et nyt møde, hvor vi stemte om løsningen. Jordvarmen blev enstemmigt vedtaget, bl.a. fordi det var det mest energibesparende, og fordi vi så kunne nøjes med 1 varmecentral. Det har jeg aldrig nogensinde fortrudt.
Boligselskabet bakkede op om vores ønsker og sørgede for at indhente tilbud for os. Vi havde et beboermøde med en rådgiver, der fortalte, hvordan jordvarmeanlægget ville fungere, og hvordan installationen ville foregå. Her kunne alle stille spørgsmål. Vi fik også arbejdsplaner og tidsplaner udleveret.
Der skulle lånes penge til det nye varmeanlæg, og det betød en huslejestigning for os alle sammen. Men varmepumpen sparer så meget energi, at vi sammenlagt sparer penge. Lånet betales af over 30 år, og boligforeningen forventer, at varmepumpen lever i mere end 30 år. Beregningerne viste, at jeg netto ville spare et par hundrede kr. om måneden.
Fra vi først begyndte at tale om at skifte opvarmning, til den nye jordvarme blev taget i brug, gik der lidt over et år. Selve udskiftningen foregik hen over sommeren 2012. Et tysk firma udførte det meste arbejde. Vi har et stort grønt område, hvor slangerne fra jordvarmeanlægget blev gravet ned. Der blev bygget et centralt varmeanlæg og ført varmerør ud til de enkelte huse. I hvert hus blev de gamle elradiatorer pillet ned, og der blev sat nye radiatorer op, som fik varmt vand fra varmepumpen. Det tog højst tre dage for hvert hus. Inden det blev meldt færdigt, fik hver lejer en mangelliste, hvor man kunne skrive, om man synes der manglede noget. Vi var meget lidt berørt under processen, og håndværkerne var søde og effektive og ryddede pænt op efter sig. De talte ikke dansk, men den nødvendige kommunikation gik fint med fagter og lidt engelsk.
Det nye anlæg varmer alle huse uden problemer. Nogle huse ikke har været helt tørre før, men det er de nu. Vi slipper for de brunegule afskygninger på væggen, som de gamle elradiatorer lavede – og for den lille lugt i luften, som de gav. Besparelsen har også virkelig holdt stik. Da jeg først hørte det, synes jeg, at det lød som noget sælgersnak. Men jeg sparer nok omkring 400 kr. om måneden. Vi opkræves at fast akontobeløb for at dække udgifterne til energi, og så vidt jeg ved, er der ingen, der har fået en ekstraregning. Den varmepumpe er virkelig effektiv, så jeg er meget tilfreds.
Den bedste måde at starte et renoveringsprojekt er at få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvad der kan betale sig, og i hvilken rækkefølge det skal gøres.
Vælg en energirådgiver, de er uddannet til at indtænke energibesparelser i dit projekt.
