Billede
Fælles lokale varmeløsninger
Bor du og dine naboer i et område uden udsigt til fjernvarme – f.eks. i en landsby? Så kan en fælles lokal varmeløsning være en god idé.
Hvad er en fælles lokal varmeløsning?
Fælles lokal varme går kort sagt ud på, at I går sammen om en varmekilde som f.eks. en stor varmepumpe eller et lille varmeværk til lokal fjernvarme. I deler både udgifter og udbytte.
Varmekilden skal være stor nok til at varme alle deltagernes boliger og evt. andre deltagende bygninger som f.eks. lokale virksomheder.
Hvad består løsningen af?
Der er mange mulige teknologier, og antallet af boliger kan variere fra 2 til flere tusind. Men alle fælles lokale varmeløsninger har 3 ting tilfælles:
- Et rørnet mellem boligerne
- En varmeunit i hver bolig
- Et fælles anlæg til varmeproduktion
Kom godt i gang med fælles varme
I skal være indstillet på, at en fælles varmeløsning kræver en større indsats og mere rådgivning og tilpasning til jeres lokale forhold end en individuel varmepumpe.
Nedsæt en arbejdsgruppe
Billede
Der er brug for ildsjæle, hvis en fælles løsning skal blive til virkelighed. Find sammen, og dan en arbejdsgruppe.
Det er godt med forskellige kompetencer som tekniske, juridiske og økonomiske – men det vigtigste er viljen til at lægge frivillige timer.
Inddrag kommunen med det samme, da det kan blive en stor hjælp.
Skab opbakning tidligt
Antallet af boliger i projektet er afgørende for økonomien, så skab opbakning til jeres drøm hurtigst muligt. I kan f.eks. fortælle om projektet:
- i Facebook-grupper
- i lokalpressen
- på borgermøder, generalforsamlinger osv.
Undersøg også, om der er virksomheder eller andre ”storforbrugere”, der vil med i projektet.
Få en screening
En screening fra en uvildig rådgiver kan vise, hvad der er den bedste løsning for jer i forhold til:
- teknologier til produktion og fordeling af varme
- pris for investering og drift
- placering af rør og anlæg.
Når I har valgt en løsning, skal I udarbejde et konkret projektforslag, der kan føres ud i livet.
Skaf data
For at finde den rigtige løsning, har I brug for data om jeres bygninger.
- Årligt varmeforbrug
- Nuværende varmekilder
- Er det et 1- eller 2-strengsanlæg?
- Byggeår og m2.
Hvis I indhenter data ved at stemme dørklokker, kan I samtidig sprede kendskab til og begejstring for projektet.
I kan også spørge, om kommunen kan hjælpe med at skaffe data vha. værktøjet Boliganalysen.
Få hjælp
Gå tidligt i dialog med kommunen for at få hjælp. Kommunen kan bl.a. hjælpe med:
- vejledning om rammer og muligheder
- data om bygninger via Boliganalysen
- sagsbehandling og godkendelser
- finansiering af screening og projektforslag
- lån med garanti gennem Kommunekredit.
I kan også søge hjælp hos forsyningsselskaber, der kan rådgive om tekniske aspekter og måske gå ind i projektet, så I ikke står alene med det.
Vær heller ikke bleg for at kontakte andre borgere, der har stået, hvor I står, for at få inspiration og gode råd.
Stift et selskab
I kan have brug for at oprette et selskab for at have en organisatorisk ramme for jeres projekt.
De fleste lokale varmeselskaber er A.M.B.A.’er - Andelsselskab Med Begrænset Ansvar, hvor:
- deltagerne arbejder for et fælles formål, f.eks. en varmeforsyning
- der er gennemsigtig fællesøkonomi og fælles investeringer
- man kun hæfter med sit indskud i selskabet og ikke med hele sin formue.
Læs mere i Erhvervsstyrelsens ”Vejledning om virksomheder med begrænset ansvar”
Se, hvad andre har gjort
Fælles lokal varme kan være mange ting. Bliv inspireret af andres erfaringer.
