Image
Fælles lokale varmeløsninger
Er I flere, som ønsker en fælles, grøn varmeløsning, kan det gøres på mere end én måde. Hvad der er muligt og mest økonomisk, afhænger af forholdene dér, hvor I bor. Læs om mulighederne nedenfor.
Køb varmepumper i fællesskab
I kan gå sammen om at indhente tilbud på indkøb og installation af en jordvarmepumpe eller luft til vand-varmepumpe i hver bolig. Ofte vil det være billigere end andre fælles løsninger. Det kan også være billigere, end hvis I får tilbud hver især. Indhent gerne flere tilbud, så der er noget at vælge imellem.
På samme måde kan det give god mening, hvis I får tilbud på en fælles serviceaftale for varmepumperne.
Vær opmærksomme på, at I også kan søge om tilskud på 27.000 kr. pr. jordvarmepumpe og 17.000 kr. pr. luft til vand-varmepumpe.
Andre fælles løsninger
I nogle tilfælde kan det være billigere at vælge en anden løsning end fælles indkøb af individuelle varmepumper. Det kan især være relevant, hvis én eller flere af beskrivelserne nedenfor passer på jeres boligområde:
- I bor tæt, f.eks. i rækkehuse på små matrikler og uden frit areal, som støder op til jeres matrikler
- Der er allerede en varmecentral, som forsyner flere boliger
- Der er mulighed for at få overskudsvarme fra en lokal aktivitet
- Der er nem adgang til en afværgeboring
Hvis I bor tæt
En løsning med jordvarme eller luft til vand-varmepumpe i hver bolig kræver et vist areal på jeres grunde. Så hvis I bor tæt, kan en løsning med fælles teknik være relevant for jer. Der er to typer:
- En varmecentral med en stor varmepumpe, som kan dække alle boligers behov. Fra varmecentralen skal der gå to isolerede rør ud til de boliger, som centralen skal forsyne.
- Et termonet, som omfatter en jordvarmepumpe i hver bolig og et stort, fælles jordslangeanlæg. Derudover skal jordslangeanlægget forbindes med to rør til jordvarmepumperne i hver bolig. Men fordi væsken i jordslanger og rørsystem er kold som jorden, kan rørene være uisolerede.
Begge løsninger kræver, at der føres to nedgravede rør fra et centralt anlæg ud til alle boliger. Det er normalt en stor investering – uanset om rørene er isolerede eller uisolerede. Det kan især være dyrt, hvis rørene skal graves ned i et boligområde, hvor der allerede er veje, fortove, indkørsler, belysningsanlæg, vand- og kloakledninger, el- og kommunikationskabler. Den kompleksitet kan desuden gøre det vanskeligt at vurdere, hvor dyrt anlægget ender med at blive.
Hvis der allerede er en varmecentral
Har I en varmecentral i bebyggelsen, er den allerede forbundet med isolerede rør til de boliger, den forsyner. Hvis rørene er i god stand, kan de måske fungere i mange år endnu. Så vil det være relevant at undersøge, hvad det vil koste at erstatte den nuværende varmekilde i varmecentralen – typisk en olie- eller gaskedel – med en stor varmepumpe.
Det kan f.eks. være en jordvarmepumpe. Men det kræver et større frit areal i nærheden, hvor jordslangerne kan lægges ned. Nogle steder er det muligt at lægge jordslanger i lodrette boringer, som f.eks. kan gå [50] meter ned i jorden. Så kan man nøjes med et mindre areal. Men det er dyrere end sædvanlige jordslanger, som ligger ca. 1 meter under jordoverfladen.
Hvis der er overskudsvarme fra en lokal aktivitet
Bor I tæt på en aktivitet eller virksomhed, som kan levere overskudsvarme, kan det måske betale sig at udnytte den mulighed.
Et vigtigt spørgsmål er, hvor længe overskudsvarmen må forventes at være til rådighed, og hvor stabil den kan forventes at være. Hvis den kommer fra en aktivitet, som har risiko for at lukke, f.eks. om 10-15 år, eller som kan være ustabil, så der er behov for en anden varmekilde som reservekapacitet, er det ikke sikkert, at det kan betale sig. .
Det kan være svært at vurdere økonomien i et projekt med overskudsvarme. Længere nede på denne side kan du se nogle tips til at undgå økonomiske overraskelser f.eks. i et projekt med overskudsvarme.
Hvis I bor nær en afværgeboring
Nogle steder i landet pumper man forurenet grundvand op for at forhindre, at det spreder sig til rene områder. Det kaldes en "afværgeboring".
Hvis der er en afværgeboring tæt på jeres bebyggelse, kan I måske bruge vand fra boringen til at få billig varme.
Det kan være svært at vurdere økonomien, også i dén type projekt. Næste afsnit har nogle tips til at undgå ubehagelige overraskelser.
Hvorfor kan en afværgeboring give billig varme?
Om vinteren har det vand, som pumpes op, højere temperatur end jorden. Så hvis jordslanger anbringes i vandet, skal en jordvarmepumpe ikke arbejde så hårdt, som hvis slangerne blot ligger i jord. Det betyder, at den nødvendige varme kan produceres med lavere elforbrug end ellers. Muligheden kan udnyttes med en fælles, større jordvarmepumpe eller med et termonet.
Image
Undgå ubehagelige overraskelser
Der er mange eksempler på, at projekter bliver dyrere og/eller tager længere tid end forventet. Det gælder også projekter, der handler om fælles varme. Og jo større og mere komplekst et projekt er, desto højere er risikoen for, at noget går galt og giver forsinkelser og ekstra regninger.
I værste fald kan man risikere, at leverandøren går konkurs, før et projekt er afsluttet.
I kan mindske risikoen for ubehagelige overraskelser, hvis I sørger for:
- at kontrakter med rådgivere og udførende sikrer den rigtige kvalitet
- at der i kontrakter indgår en maksimal pris for den aftalte opgave
- at der i kontrakter er bestemmelser om kompensation til kunden, hvis et kvalitetskrav eller en tidsfrist ikke overholdes
- at hver leverandør har en forsikring, som kan betale kompensation, hvis leverandøren ikke selv kan eller vil
- at en uafhængig rådgiver gennemgår planer og tilbud
Kom godt i gang med fælles varme
I skal være indstillet på, at en fælles varmeløsning kræver en større indsats og mere rådgivning og tilpasning til jeres lokale forhold end en individuel varmepumpe.
Nedsæt en arbejdsgruppe
Image
Der er brug for ildsjæle, hvis en fælles løsning skal blive til virkelighed. Find sammen, og dan en arbejdsgruppe.
Det er godt med forskellige kompetencer som tekniske, juridiske og økonomiske – men det vigtigste er viljen til at lægge frivillige timer.
Inddrag kommunen med det samme, da det kan blive en stor hjælp.
Skab opbakning tidligt
Antallet af boliger i projektet er afgørende for økonomien, så skab opbakning til jeres drøm hurtigst muligt. I kan f.eks. fortælle om projektet:
- i Facebook-grupper
- i lokalpressen
- på borgermøder, generalforsamlinger osv.
Undersøg også, om der er virksomheder eller andre ”storforbrugere”, der vil med i projektet.
Få en screening
En screening fra en uvildig rådgiver kan vise, hvad der er den bedste løsning for jer i forhold til:
- teknologier til produktion og fordeling af varme
- pris for investering og drift
- placering af rør og anlæg.
Når I har valgt en løsning, skal I udarbejde et konkret projektforslag, der kan føres ud i livet.
Skaf data
For at finde den rigtige løsning, har I brug for data om jeres bygninger.
- Årligt varmeforbrug
- Nuværende varmekilder
- Er det et 1- eller 2-strengsanlæg?
- Byggeår og m2.
Hvis I indhenter data ved at stemme dørklokker, kan I samtidig sprede kendskab til og begejstring for projektet.
I kan også spørge, om kommunen kan hjælpe med at skaffe data vha. værktøjet Boliganalysen.
Image
Få hjælp
Gå tidligt i dialog med kommunen for at få hjælp. Kommunen kan bl.a. hjælpe med:
- vejledning om rammer og muligheder.
- data om bygninger via Boliganalysen.
- sagsbehandling og godkendelser.
- finansiering af screening og projektforslag.
- lån med garanti gennem Kommunekredit.
I kan også søge hjælp hos forsyningsselskaber, der kan rådgive om tekniske aspekter og måske gå ind i projektet, så I ikke står alene med det.
Vær heller ikke bleg for at kontakte andre borgere, der har stået, hvor I står, for at få inspiration og gode råd.
Stift et selskab
I kan have brug for at oprette et selskab for at have en organisatorisk ramme for jeres projekt.
De fleste lokale varmeselskaber er A.M.B.A.’er - Andelsselskab Med Begrænset Ansvar. Her arbejder deltagerne for et fælles formål med fælles investeringer.
Image
Skal I lave et projektforslag?
Før I kan gå i gang med at etablere jeres nye fælles varme i lokalområdet, skal kommunen godkende løsningen. Der er 2 muligheder:
- Varmekilden er over 250 kW: I skal indsende projektforslag til godkendelse.
- Varmekilden er 250 kW eller mindre: I behøver ikke at udarbejde projektforslag. Spørg kommunen, hvilke godkendelser jeres løsning kræver.
Hvad er et projektforslag?
Et projektforslag skal ifølge loven (Projektbekendtgørelsen) indeholde en række bestemte elementer:
Forslaget skal beskrive projektet og vurdere det ift. lovgivning og varmeplanlægning i jeres område. Det skal også vurdere projektets selskabs-, samfunds- og brugerøkonomi.
Hvis I f.eks. skal oprette et nyt fjernvarmeselskab, skal projektforslaget derfor vise:
- at selskabet kan have et positivt regnskab
- at det er den samfundsøkonomisk bedste løsning
- at det er det billigste for forbrugerne...
…i forhold til alternativet: individuelle varmepumper.
Få hjælp til projektforslag
Få hjælp af en rådgiver til at skrive projektforslaget og få det godkendt.
Fra et projektforslag er indsendt, til I får svar fra kommunen, kan der godt gå 6 måneder. Der skal bl.a. en høring og miljøvurdering til, før I kan få en godkendelse. Tal med kommunen på forhånd – så kan I sikkert få et tidsperspektiv.
Kommunen kan også hjælpe med at rådgive og afklare tvivl, så projektforslaget kan blive godkendt så nemt som muligt. Måske kan de også hjælpe med at finansiere projektforslaget.
Se, hvad andre har gjort
Fælles lokal varme kan være mange ting. Bliv inspireret af andres erfaringer.
