Vælg A-mærkede vinduer
Energimærkningen gør det nemmere for dig at vælge de mest energirigtige vinduer og spare på energien.
Kig efter energimærkningen
Energimærkningen gør det nemmere for dig at vælge de mest energirigtige vinduer og spare på energien. Ordningen vises i en skala fra A til F, hvor A er bedst.
Når du udskifter dine vinduer i helårsboligen, skal du vælge A-mærkede vinduer for at leve op til Bygningsreglementet.
På energivinduer.dk kan du se en liste over alle danske producenter af energivinduer. Du vil typisk bestille dine nye vinduer gennem din håndværker.
Læs mere om Bygningsreglementets krav til vinduer
Læs mere om energivinduer på energivinduer.dk
Energimærkning | Værdi |
---|---|
Image
|
0 < Eref |
Vinduer med energimærke B eller dårligere er kun lovlige at bruge i byggeri, der ikke er omfattet af Bygningsreglementet. Og du skal vælge minimum energimærke B hvis du skifter vinduer i et sommerhus.
Udgangspunkt for mærkningen er, hvor meget varme der kommer ind eller ud gennem vinduet i opvarmningssæsonen for et vindue, der måler 1,23 x 1,48 m. Mængden af varme kalder man energitilskud, og hvis tallet for energitilskuddet er negativt, siver der mest varme ud.
Ingen gennemgående sprosser
Energimærkede vinduer må ikke have gennemgående sprosser, med mindre ruderne er så store, at de er nødvendige for at gøre vinduet stabilt. Til gengæld kan de have energisprosser, som ligner almindelige sprosser, men som ikke er gennemgående.
Læs mere
Udskift dine vinduer
Vælg et nyt vindue, som sparer mest mulig energi, og som passer til husets arkitektur. Ellers kan du gå glip af en varmebesparelse og forringe husets værdi.
Renover dine vinduer
Hvis karm og ramme er i ordentlig stand, behøver du ikke udskifte vinduet. Så kan du måske nøjes med at skifte ruden eller installere et forsatsvindue.
Vinduestyper
Få overblik over de forskellige vinduestyper her.