Lavere varmeregning

Klimavenlig

Fremtidssikret løsning

Det kan altså godt lade sig gøre at investere i en grøn løsning, selvom man ikke har mange penge på kistebunden.

Kirsten Schang, Rantzausminde
 

8 gamle gasfyr lige uden for Svendborg forsvandt i september 2022. I stedet dukkede en stor varmepumpe op, som normalt bruges i industrien. På den måde fik beboerne i de 50 almene boliger på Magnavej i Rantzausminde en fælles grøn varmeløsning.

Billede
Magnavej
Kirsten Schang har boet på Magnavej i 18 år og været formand for boligafdelingen af flere omgange.

 

Varmepumpen sparer omkring 40 ton CO2 om året, og skærer en stor bid af varmeregningen. I den første fyringssæson med varmepumpen faldt de fælles varmeudgifter med 40 % svarende til lidt over 150.000 kr. i forhold til året før.

”Her i foreningen kan det betyde meget for den enkelte beboer at spare nogle tusind kroner om året, så det er vi rigtig glade for,” siger 67-årige Kirsten Schang, der bor på Magnavej, og er formand i afdelingsbestyrelsen.

Sådan foregik det

 

Billede
Tidslinje for fælles varme på Magnavej

 

Smuk grå klods

Beboerne på Magnavej vil også gerne bidrage til den grønne omstilling. For Kirsten Schang gav det en særlig oplevelse, da varmepumpen ankom.

”Det var længe ventet og meget dejligt. Jeg tænkte, at varmepumpen var helt smuk – selvom den jo bare er en grå klods,” fortæller hun.

Varmepumpen blev hejst ind over hækken med en lastbil og placeret på et udvalgt sted på foreningens fælles plæne. Fra ankomsten tog det 3 dage at fjerne de gamle gasfyr og koble varmepumpen til foreningens varmerør.

Billede
Varmepumpe
Varmepumpen sender varme gennem rør til Magnavejs varmekælder og herfra videre til de enkelte boliger.

Hvor kom pengene fra?

Boligafdelingen på Magnavej har i flere år haft en nødlidende økonomi. For at finansiere varmepumpen skulle de bruge ca. 3,5 mio. kr. – langt mere end de 175.000 kr. det var lykkedes at spare op til at udskifte de gamle gasfyr.

”Heldigvis fik vi støtte af boligselskabet, som vi er en del af. Jeg kan anbefale andre at tale med deres boligselskab om mulighederne, hvis I har ældre olie- eller gasfyr. Og så skal man undersøge, om man kan få tilskud,” siger Kirsten Schang.

Billede
huse
Tætte rækkehuse kan gøre det svært med individuelle varmepumper, og da Magnavej allerede havde rørføring fra en varmekælder, var en fælles løsning oplagt.

 

Fra Boligselskabet Sydfyn fik Magnavej 3 mio. kr. via egen trækningsret i Landsbyggefonden. De fik også tilskud fra staten på 249.000 kr., og resten lånte de som kreditforeningslån.

Selvom der er udgifter til lånet, sparer beboerne samlet set penge, fordi varmeregningen samtidig er faldet.

Landsbyggefonden

Landsbyggefonden støtter udviklingen af Danmarks almene byggeri med penge, de almene boligforeninger selv indbetaler til fonden.

Egen trækningsret

Trækningsretten er en slags opsparingskonto i Landsbyggefonden. Boligforeninger kan ansøge om at trække midlerne ud igen til arbejder, som de ikke kan finansiere på egen hånd.
 

Kirstens gode råd til andre

Her er Kirsten Schangs opskrift på at komme godt i gang med en fælles grøn varmeløsning i almene boligforeninger:

Billede
Kirsten Schang
Sæt løbende fokus på energiforbruget

Bed om et årligt møde, hvor I sammen med driftschefen eller inspektøren ser grundigt på muligheder for at spare energi i jeres afdeling. Her bør I også forholde jer til andre energikilder – også på lang sigt og ikke kun på et snakkeplan, for der kræves økonomiske beslutninger før, der kan handles.

Med tålmodighed, opsparing og egen trækningsret kan I komme langt. Giv ikke op, hvis de er langsomme i optrækket, men kæmp konstruktivt for at sætte den grønne energi på dagsorden.

Hent inspiration hos andre

Løft blikket og prøv at få input fra andre med erfaringer, I kan udnytte. 
Det kunne være andre boligafdelinger i jeres boligselskab, helt andre ”konkurrerende” boligselskaber, ildsjæle i lokalområdet eller på landsplan, BL, foredrag, viden på nettet eller på biblioteket. Kun fantasien sætter grænser.

Selv har jeg fået stort udbytte af at tale med bestyrelsesmedlemmer fra mange steder i landet, når vi har mødtes til Domeas årlige landsmøde - og i dagligdagen blive inspireret af dygtige fagfolk fra boligsektoren eller lytte til radioen.

Få beboerne med

Beboerne skal synes om projektet, for de skal vedtage det, før I kan gå i gang. 
Det er en vigtig og løbende opgave at informere beboerne og sprede budskabet om, at vi har stor indflydelse på vores boliger. Når vi investerer i f.eks. en varmepumpe, høster vi også belønningen, og det kommer alle til gode.

I kan informere på flere måder, f.eks. i beboerblade, opslag, årsberetning, facebookgruppe, ”mød din bestyrelse på Torvet”, temaften, og ikke mindst den gode gamle løsning med at snakke uformelt med din nabo.

Bed om rådgivning

Sørg for at blive grundigt orienteret om jeres nye løsning på forhånd, og se den demonstreret, hvis I kan komme til det. Så kan I slippe for ubehagelige overraskelser.

Hos os fandt vi ud af, at varmepumpen var for avanceret til, at vi selv kunne stå for driften, så vi måtte tilkøbe en serviceaftale, som vi ellers havde fravalgt. Vi har også opdaget, at varmepumpen støjer noget, så vi skal have sat støjskærme op.

Vil I have en fælles varmeløsning?

Få mere at vide om de forskellige muligheder, proces og finansiering.

Billede
Fælles lokal varme