Fælles varmepumpe sparer stort på varmeregningen
Høje energipriser fik Nørrelundparken ved Ribe til at skifte gas ud med jordvarme. Nu får de 42 huse varme fra store fælles varmepumper med jordslanger under parkområdet.
Nørrelundparken fra 1950’erne var oprindeligt en institution under åndssvageforsorgen, men er i dag private ejerboliger.
Casen kort
Boligtype
Rækkehuse
Indsats
Fra naturgas til varmepumpe
År
2023
Nørrelundparken lidt uden for Ribe består af 42 boliger med en fælles varmecentral. I april 2023 kunne de indvie 2 store fælles varmepumper og sige farvel til naturgassen, der ellers har varmet husene siden 70‘erne.
"For os var det en nem beslutning. Alle var med på det. Vi begyndte projektet, da gaspriserne stak af i 2021. Jordvarmen sparer omkring 10.000 kr. på varmeregningen for hvert hus om året,” fortæller Kurt Jensen, der som medlem af Nørrelundparkens energiudvalg var tovholder på projektet.
Ifølge Kurt var økonomien den største motivation, men beboerne er også glade for at bidrage til den grønne omstilling.
Lokal forskning var en øjenåbner
Nørrelundparken fik allerede i 2013 en lille varmepumpe som en del af et forskningsprojekt om at nedkøle røggassen fra gasfyret. Med den nye løsning kommer varmen derfor fra i alt 3 varmepumper, der får energi fra 12 km jordslanger gravet ned i den fælles plæne.
Hvorfor har I valgt en fælles løsning?
”Det ville koste måske 3 gange så meget at købe hver sin varmepumpe, og vi havde allerede varmecentral med rør til husene. Individuelle varmepumper ville også fylde og larme mere.”
- Kurt Jensen, tovholder
Med fjernaflæste målere kan beboerne følge varmeforbruget tæt.
"Den lille forventede vi ikke noget af, men det viste sig, at den kunne producere halvdelen af vores varme. Det var noget af en øjenåbner, der gav mig blod på tanden,” siger Kurt Jensen, der gik ind i energiudvalget i 2014.
Han begyndte at indsamle data om varmeforbruget i husene, og fik stadig mere lyst til at skifte til jordvarme. Med data på plads var det overskueligt at få tilbud på varmepumper, da energipriserne så steg.
Sådan foregik det
Plug'n'play løsning
I Nørrelundparken er der et hav af små udvalg, hvor folk bidrager på forskellige måder i f.eks. parkudvalget, flaglauget og energiudvalget. Alt er baseret på frivillig arbejdskraft, og derfor skulle varmepumperne være nemme at styre.
”Vi stillede krav om, at løsningen skulle være plug’n’play uden noget specialbygget. Det er lige så enkelt som på et parcelhus – bare større. Så det er til at styre og give videre til nye medlemmer i energiudvalget,” siger Kurt Jensen.
Det har han allerede selv måttet gøre, da han for nylig flyttede til Hanstholm for at være tættere på barn og barnebarn. Men han er stadig stolt af projektet, og bidrager gerne med gode råd, hvis nogen af vennerne fra Nørrelundparken ringer.
Dør på klem for fjernvarme
En måned efter, at Nørrelundparken havde besluttet sig for varmepumperne, fik de tilbud om fjernvarme. De sagde nej tak, fordi det ville tage mindst 3 år, hvor de ville nå at spare 1,2 mio. kr. med varmepumperne i forhold til naturgassen.
”Vi havde sagt ja, hvis de kunne levere med det samme. Med fjernvarme ville vi slippe for en del arbejde, og vi ville få et ekstra lokale ved at nedlægge varmecentralen. Men vi ville ikke gå glip af 3 års besparelser,” siger Kurt Jensen, og tilføjer, at den årlige besparelse på varmeregningen er den samme med fjernvarme og varmepumper.
Nu vil Nørrelundparken nyde sin billige, grønne varme og tage fjernvarme op til fornyet overvejelse, når varmepumperne en dag giver op.
Kurts gode råd til andreHer er Kurt Jensens opskrift på at komme godt i gang med en fælles varmepumpeløsning: |
Image
|
Find ildsjælen og kompetencerne
Det er meget vigtigt, at der er mindst én ildsjæl, der driver projektet fremad. Hos os var det mig. Jeg har måske brugt 300 timer på det her projekt, men jeg er også en detaljerytter.
Man behøver ikke at have faglig viden på forhånd, men det hjælper selvfølgelig. Jeg har arbejdet med elektronik, men vidste intet om varmepumper. Tit vil der være nogen med relevante kompetencer. Prøv at finde frem til dem, og få dem med i projektet.
Få styr på varmedata
Uanset hvilken løsning, I vælger, er det guld værd at have data om jeres varmeforbrug. Vi havde fået installeret fjernaflæste målere i husene, og det gjorde det langt nemmere at beskrive, hvad vi havde brug for, da der skulle udarbejdes et projektforslag.
Med de gode data fra målerne kunne jeg også lave et Excel-ark, der automatisk sender et personligt varmeregnskab for hvert hus ud til beboerne hver måned. Det fik virkelig folk til at følge med i deres varmeforbrug og se, om de kunne spare på varmen.
Læs loven
Man er nødt til at sætte sig ind i lovgivningen, så man ved, hvad man skal søge tilladelse til og ikke. Da vi fik den første varmepumpe, skulle lokalmuseet f.eks. lave en arkæologisk forundersøgelse, før vi måtte grave jordslanger ned i jorden.
Hvis man ikke selv har tid eller evner til det juridiske, kan man betale sig fra det hos en rådgiver. I vores tilfælde fik vi leverandøren til at søge tilladelse til varmepumperne hos kommunen, og vi leverede så data om varmeforbrug til leverandøren til brug for ansøgningen.
Tjek muligheder for tilskud
Der er stor politisk vilje til grøn omstilling, så der opstår løbende nye muligheder for at søge tilskud til grønne projekter som f.eks. varmepumper. Vi fik lovning på 155.000 kr. i tilskud til vores projekt.
