Loftisolering tjente sig hjem på 4 år
Jeanette var træt at den høje varmeregning og det konstante træk i sit hus. Derfor fik hun lagt ekstra isolering på loftet. Et tiltag, der ville tjene sig hjem på 4 år.
Jeanette, Nykøbing Falster
Boligtype
Hus
Indsats
Isolering af loft
Renoveringsår
2011
Slut med at fyre for gråspurvene
Træk overalt og en varmeregning, der var alt for høj til husets størrelse, fik Jeanette til at beslutte at efterisolere loftet. Hun var træt af at fyre for gråspurvene.
Udgiften til forbedringen havde ellers holdt hende tilbage, men da hun fik regnet på besparelsen, kunne det pludselig ikke gå hurtigt nok.
”Jeg havde regnet ud, at udgiften ville have tjent sig selv ind i besparelser på varmeregningen i løbet af 4 år,” fortæller hun (2011-priser).
Hurtig, professionel proces
Jeanette kontaktede 2 håndværkere, og valgte at gå med det bedste tilbud. Begge anbefalede hende at isolere med papiruld, så det valgte hun at gøre.
Der gik 14 dage fra første tilbud til arbejdet var i gang, og det tog ca. 5 timer at udføre.
Før | Efter |
---|---|
Varmeregning på 17.300 kr./år (2011-priser) | Varmeregning 13.900 kr./år (2011-priser) |
Træk og kulde | Tæt og lunt |
Skæv varmefordeling | Jævn varmefordeling |
Case opdateret 2023
Jeanettes gode råd til andre
- Arbejdet støver slet ikke så meget, som man skulle tro. Alligevel kan det være en god ide at planlægge efter, at man ikke behøver at være hjemme, mens det står på.