Når du har fået tilsagn om tilskud til en varmepumpe

Du kan sætte gang i dit varmepumpeprojekt, når du har fået tilsagn om tilskud fra Varmepumpepuljen. 

Du må gerne købe materialerne selv, men husk, at installationen af varmepumpen skal udføres af en autoriseret eller VE-godkendt installatør.  

Sådan kommer du godt fra start

Her på siden har vi samlet de vigtigste informationer, der guider dig hele vejen – så du nemt og sikkert får dit tilskud udbetalt.

Kontakt en autoriseret installatør

Det kan være svært at få overblik over, hvilken størrelse og varmepumpemodel, der passer til din bolig. En installatør vil kunne hjælpe dig med at finde den rigtige løsning til dit behov. 

Se listen over autoriserede installatører eller VE-godkendte virksomheder 

Få flere tilbud

Mange installatører har specialiseret sig i varmepumper fra én producent. Det er en god idé at indhente tilbud fra flere installatører, så du har noget at sammenligne med. 

Læs mere om, hvad et tilbud bør indeholde

Tjek at varmepumpen lever op til kravene

Husk at tjekke, at den varmepumpe, du eller installatøren køber, lever op til følgende krav:

Krav 1

Varmepumpen skal være eldrevet

Krav 2

Varmepumpen skal have udeluft eller jord som varmekilde

Krav 3

Varmepumpen skal levere vandbåret rumvarme og varmt vand til en varmtvandsbeholder

Krav 4

Varmtvandsbeholderen skal være fritstående eller integreret med varmepumpen

Krav 5

Varmepumpen skal være mærket med A++ eller A+++. Det er et krav, at varmepumpen har fået mærkningen alene ved testtemperatur på 55 ºC for rumopvarming.

Vælg den rette varmepumpe

Der findes forskellige modeller af hver type varmepumpe. Vælg en model fra vores liste via linket nedenfor – eller tjek, at den, installatøren foreslår, er på listen. Så er du sikker på, at dens effektivitet er testet af et uafhængigt testlaboratorium.

Image

Støjberegner for luft til vand-varmepumpe

Frygter du, at støj fra en varmepumpe vil genere din nabo eller din egen familie? Med støjberegneren kan du tjekke, hvordan støjen fra en luft til vand-varmepumpe vil udbrede sig.

Bemærk også, at i mange kommuner gælder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse: Maksimalt 35 dB i skel til nabo om natten.

Image
Stregtegningsillustration af hus og varmepumpe med grønne træer i baggrunden

Du skal søge om at få udbetalt tilskuddet

Du får ikke automatisk udbetalt tilskud – det skal du ansøge om. 
Når varmepumpen er installeret, og du søger om udbetaling, skal du huske at vedhæfte dokumentation – bl.a. faktura med oplysninger om ejer, adresse, installatør og varmepumpe model.

Du kan læse mere om kravene til dokumentation i vores tjekliste.

Hent tjekliste til udbetaling

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os via din sag i Din selvbetjening.

Gå til Din selvbetjening

Søg om at få udbetalt dit tilskud via ansøgningsportalen.

Søg om udbetaling via Din Selvbetjening

Fra den dag du får tilsagn om tilskud, har du 1 år til at få installeret din varmepumpe og ansøge om at få udbetalt tilskuddet. 

Hvis du ikke overholder fristen, skal du forvente, at du ikke kan få udbetalt dit tilskud.

Log ind og søg om udbetaling i Din selvbetjening

Har du ansøgt om tilskud og fået tilsagn i 2024 eller tidligere, har du 2 år til at få installeret din varmepumpe og ansøge om at få udbetalt dit tilskud.

Du skal søge om at få udbetalt dit tilskud senest 30 dage efter installationen er afsluttet. Har du fx betalt og fået installeret din varmepumpe den 15. august 2025, så skal du ansøge om udbetaling af dit tilskud senest den 14. september 2025.

Log ind og søg om udbetaling i Din selvbetjening

Hvis du ikke kan nå at installere varmepumpen inden din frist udløber, har du mulighed for at søge om udsættelse via Din selvbetjening

I din ansøgning skal du vælge en ny dato for hvornår du senest kan ansøge om udbetaling af tilskud samt vælge en begrundelse. 

Det er først muligt at ansøge om udsættelse, når der er mindre end 6 måneder tilbage af fristen for tilsagnet. Der kan vælges en ny dato, der er op til 1 år ude i fremtiden fra ansøgningstidspunktet. 

Energistyrelsen vurderer og træffer afgørelse om udsættelse på baggrund af de indsendt oplysninger.

Ring eller skriv til os

Vi glæder os til at hjælpe dig videre, så du kan spare energi, penge og CO2. Og husk, at hos os er gode råd gratis. 

Vi sidder klar på telefon 31 15 92 00 og på mail info@sparenergi.dk. Rådgivningen har åbent mandag til fredag fra 9.00 til 15.00. 

Image