Lavere elregninger

Mindre afhængighed af elpriserne

Høj effektivitet

Allerede om morgenen producerer anlægget strøm.

Stefan, Roskilde
 

Har leveret varen

”Solcelleanlægget har virkelig leveret varen.”  

Dommen er klar, når Stefan vurderer sit solcelleanlæg.  

Sammen med Annette bor han som pensionist i en lang røde murstensvilla i Roskilde.

Oplagt at skrue ned for udgifterne

Huset er løbende blevet renoveret for at spare varme og el, siden de købte det i 1983. Der er bl.a. blevet efterisoleret, skiftet glas i alle de store vinduespartier, og der er installeret varmepumper. I 2011 fik de solceller.

”Det var oplagt at se på egenproduktion af strøm som det næste. Også fordi det er lettere at justere på udgifterne end på indtægterne, når man først er pensioneret,” siger Stefan.

Han undersøgte selv markedet og indhentede tilbud.  

Sparer 9.000 kr. årligt

Den nye beklædning på taget har skåret næsten 9.000 kr. årligt af elregningen, selvom de egentlig ikke er placeret helt optimalt (2011-priser).

”Allerede om morgenen producerer anlægget strøm, og det tiltager, når solen når op over tagryggen og skinner hen over vestfladen på vores tag. Selvom solcellerne vender mod vest, og hældningen følger tagets klassiske 25 % i stedet for de mest optimale 45 %, har de givet os ca. 5.000 kWh om året i de 2 år, siden de blev sat op,” fortæller han.

En del af æren tilfalder ifølge Stefan anlæggets gode inverter, som ikke skal bruge meget indstråling for at sætte i gang. Inverteren omdanner solcellernes jævnstrøm til vekselstrøm, der kan bruges i hjemmet.

Image
Stefan foran computer
Stefan følger nøje, hvor meget solcellerne sparer parret på elregningen.

Naboer følger trop

Fra begyndelsen har Stefan været opmærksom på, at solcelleanlægget ikke skulle genere omgivelserne. Han fik i god tid tilladelse fra kommunen, som han også har delt sine erfaringer med, så de kan komme andre ansøgere til gavn.

”Vi holdt en nabohøring undervejs, men der var ingen protester. Tværtimod har de nærmeste naboer sagt, at de bare synes, at anlægget ligner et stort ovenlysvindue,” siger han og konstaterer med tilfredshed, at flere af naboerne efterfølgende selv har fået installeret solceller på deres tage.

Case opdateret 2023

Stefans gode råd

  • Installer ikke et større anlæg, end du har brug for
  • Køb et anlæg af en god kvalitet
  • Inverterens virkningsgrad er afgørende for anlæggets effekt
  • Brug en leverandør og installatør, der ved, hvad han/hun laver

 

Image

Vil du skifte varmetype?

Find den bedste varmetype til dit hjem og få et estimat på, hvad det koster, og hvor meget du kan spare ved at skifte.

Image

Overvejer du solceller?

Med solceller kan du producere din egen klimavenlige strøm, så du sparer penge på elregningen.

Image
Hus med solvarmepaneler