Bindingsværk fra 1850

Renovering der fremhævede det originale

Da familien købte det gamle bindingsværkshus, var det med henblik på at renovere det på en måde, der fremhæver det originale i huset. Familien boede i huset et års tid, før de gik i gang. Dermed blev de løbende klar over de tiltag, renoveringen skulle bestå af.

Der var problemer med fugt i huset, hvilket var nødvendigt at gøre noget ved. Huset kunne ikke ånde, der var nærmest ingen isolering og dårlige materialevalg til denne hustype, såsom plastikdampspærre og akrylmaling på langt de fleste overflader efter en tidligere renovering i 70’erne.

Renoveringsprocessen

Familien har udført meget af arbejdet selv med respekt for det originale, og har fået rådgivning fra lokale håndværkere. De har blandt andet fået rådgivning om, hvordan man bygger en diffusionsåben vægopbygning og opnår en åndbar konstruktion med træfiberisolering og lerplader.

Håndværkerne har lært fra sig om de gamle, stolte håndværksmetoder. Fx fik de en specialist i bindingsværk til at sætte dem ind i alle de tekniske aspekter af netop bindingsværk.

Generelt har de taget det stille og roligt i renoveringsprocessen. De har haft delmål, men ikke lagt for stramme planer, så der har været tid til familielivet ved siden af.

Den arkitektoniske ændring af bygningen

Efter renoveringen er det stadig tydeligt, hvilken kultur og teknologi den gamle gård er bygget med. Gårdens arkitektoniske udtryk er bevaret og står i dag i dens originale form. Familien har haft et stort fokus på at bevare, uden at gå på kompromis med deres egne behov. Dette er også tydeligt i livscyklusvurderingen, som viser en CO₂e-besparelse ved renoveringen i forhold til nybyg.

Billede

Billede

I et arkitektonisk perspektiv er der foretaget en minimal indgriben for at optimere husets planløsning samt opvarmningen af huset. I dag har gården et æstetisk udtryk, som harmonerer med markerne og egnens andre gårde.

Billede

Billede

Materialevalg og klimapåvirkning

Gårdens oprindelige og gamle materialer er behandlet med stor respekt, så den historiske byggekultur får lov at leve videre. Dette kulturmønster har påvirket renoveringen, hvor der i høj grad er anvendt lokale, naturlige og åndbare materialer, som ler, kalk, træ og linolie. Dermed blev alle vægge bygget op efter gamle byggeskikke med lermørtel og hestemøg, den bærende konstruktion i bindingsværk, og de gamle vinduer blev restaureret.

Genbrug og genanvendelse er dermed også prioriteret højt med et mindset om, at hvis tingene ikke er i stykker, skal de ikke smides ud. Fx var det meningen, at familien ville genbruge gulvene i stueetagen, men dette var ikke muligt.

Brædderne havde forskellige tykkelser, og nogle af dem havde ligget ovenpå lerjord og andre var i stykker. I stedet er de blevet genanvendt til udhuse til gårdens dyr. Samtidig har alle døre har været forbi en dørsnedker, som har rettet dem op og forlænget deres levetid.

For familien blev gårdens historie og originale materialer en stor motivation for at udforske biobaserede byggematerialer, som også udleder mindre CO₂e.