Frivillig fjernvarme styrker fællesskabet
Landsbyen Føns på Fyn har høstet mange erfaringer, siden de åbnede deres eget fjernvarmeværk i 2015. I dag er 53 huse koblet på, flere er på vej, og Føns vil gøre varmen endnu grønnere. Alt er frivilligt drevet, men det er arbejdet værd.
Beboerne i Føns har selv skabt deres fjernvarmeværk fra bunden. Stoltheden over værket viser sig bl.a. i skiltningen.
Føns Fjernvarme
Boligtype
Huse
Indsats
Fra oliefyr til fjernvarme
Case udarbejdet
2023
Det kræver noget arbejde, men det er det hele værd. Det giver en glæde at lykkes med et stort projekt og skabe noget sammen.
Det begyndte i 2013 med 40 gamle oliefyr og et ønske om en grøn fælles løsning i den fynske landsby Føns. Der var ikke udsigt til fjernvarme, så borgerne besluttede at bygge deres eget fjernvarmeværk i en gammel stald. De kalder det ”Verdens mindste varmeværk”, for de kender ikke til mindre fjernvarmeværker nogen steder.
Formand for Føns Fjernvarme Ole Back blev tidligt involveret i processen. I dag kan han se tilbage på et årti med mange frivillige arbejdstimer, men han fortryder ikke én.
”Vi har et stærkt fællesskab, vores huse er mere værd, og folk i byen er supertaknemmelige for de frivillige. Der er en stolthed omkring det, og det er aldrig svært at finde nye, hvis nogen er nødt til at stoppe,” fortæller Ole Back om værket, der har tiltrukket besøgende helt fra Japan.
Sådan er det frivillige arbejde
- Efter etableringsfasen drives Føns Fjernvarme af 8 frivillige, der har vagt en uge ad gangen.
- Andre frivillige udarbejder varmeregnskab og afregner på samme måde som store fjernvarmeselskaber.
- Selve driften kræver typisk 5-30 minutters arbejde om dagen for den, der har vagten – mest om vinteren, hvor der skal fyldes brændsel på.
- Man skovler træpiller med en lille traktor, tømmer aske og slagger og renser filtre.
- De frivillige hygger sig også socialt ved f.eks. at tage ud sammen.
Kommunen var vejen til penge
For at få varmeværket op at stå måtte landsbyen låne knap 8 mio. kr. Det fik de hjælp til at gøre gennem KommuneKredit.
”For os har Middelfart Kommune været en kæmpe hjælp. De har vejledt os og været engageret i, at vi lykkedes, og har særligt hjulpet med at vise vej til finansiering,” fortæller Ole Back.
Kommunen hjalp også til med at finde EU-penge, da Føns i 2021 gjorde fjernvarmen grønnere ved hjælp af 2 varmepumper.
Hvis vi kunne starte forfra
Selvom andre kan hente masser af inspiration i Føns til at starte et fjernvarmeværk, ville Ole Back gøre det anderledes, hvis han skulle starte forfra i dag.
"Da vi begyndte, fyrede vi med 100 % biomasse, og har så senere suppleret med varmepumper. Hvis vi skulle starte i dag, ville vi nok gøre det omvendte: Satse på varmepumper fra begyndelsen og bruge biomasse som supplement. Men dengang var biobrændsel mere velanset, og varmepumper var dyrere og ikke lige så effektive,” siger Ole Back.
Hvorfor har I valgt en fælles løsning?
”Med fjernvarmen skulle vi kun have 2.500 kr. hver op af lommen, resten har vi lånt i fællesskab. Hvis vi skulle have hver vores varmepumpe, skulle vi lægge måske 100.000 kr. hver, og de ville fylde og støje ved husene. Det er også mere effektivt med fælles varme end individuelle løsninger.”
- Ole Back, Føns
På vej mod vedvarende energi
De 2 varmepumper, der nu supplerer biomassen, kan levere omkring halvdelen af varmen, og der er mere i vente.
”Varmepumperne var med til at holde vores varmeregninger i ro, da energipriserne stak af sidste år. Vi har gjort klar til en mere, og vi vil gerne køre på 100 % vedvarende energi. Vi håber snart at få strøm fra et lokalt solcelle- og vindmølleområde. Det kan også gøre varmen markant billigere,” siger Ole Back.
Han deler gerne ud af sine erfaringer til andre.
”Vi er glade for at kunne give noget videre, når der kommer en landsby og siger: ’Det vil vi også’”.
Oles gode råd til andreHer er Ole Backs gode råd til at komme godt i gang: |
Billede
 |
Dan en engageret arbejdsgruppe
Der er brug for nogen til at drive projektet. Det vigtigste er begejstringen og at være villig til at lægge timer i det.
Vi havde ingen erfaring med sådan et projekt, men med gå-på-mod og vores forskellige kompetencer lykkedes det. Vi havde f.eks. en pensioneret skolelærer, en eks-militærmand og en bygningsingeniør. Første opgave er at afsøge mulighederne og blive enige om, hvilken løsning I vil gå efter.
Læg timer i benarbejdet
For at finde den rigtige løsning, skal I vide, hvad I skal løse. Vi gik rundt, og stemte dørklokker i hele byen for at finde ud af, hvor meget varme folk brugte, hvad der blev varmet med, og hvor store husene var.
De data gjorde det billigere at få lavet et projektforslag, fordi den eksterne rådgiver ikke behøvede at indhente dem. En vigtig bonus ved det var, at vi fik snakket med alle i byen og skabte begejstring for projektet.
Få hjælp af kommunen
Mit bedste råd er næsten at finde ud af, hvem i kommunen der kan hjælpe jer. Gå i dialog med kommunen så tidligt som muligt.
