Spar energi i bindingsværkshuset
Bindingsværkshuset er et gammelt, enkelt hus bygget op af et træskelet, der bærer tag og vægge. Felterne mellem træet hedder ”tavl” og er som regel pudset op. Her kan du blive klogere på dit bindingsværkshus – og hvordan du kan spare penge på varmeregningen.
Bliv klogere på bindingsværkshuset
Bindingsværkshusets energiforbrug
Hvis dit bindingsværkshus er energimærket, kan du se forslag til de forbedringer, der bedst kan betale sig i energimærkningsrapporten for huset.
Ofte har bindingsværkshuse energimærke mellem D og G. De kan forbedres til D eller bedre, hvis du gennemfører forbedringerne.
|
Byggeår 1600-1900 |
Typisk energimærke F |
Mulig forbedring Image
|
Udfør oplagte forbedringer
Hvis du ikke har en energimærkningsrapport, kan du bruge siderne her til at blive klogere på de mest oplagte forbedringer, der sparer strøm og varme i bindingsværkshuset.
Boligens klimaskærm er alt det, der skiller ude fra inde – f.eks. tag, ydervægge og vinduer. Varmen kan slippe ud, hvis din klimaskærm er dårligt isoleret eller utæt. Derfor har klimaskærmen stor betydning for din varmeregning.
Her slipper varmen typisk ud af huset:
Anbefalede forbedringer
Her kan du se, hvilke forbedringer energikonsulenter som regel anbefaler i et bindingsværkshus - sorteret efter, hvad der bliver anbefalet oftest.
Der kan være meget at spare ved at skifte varmeform og forbedre dit varmesystem. Du kan f.eks. skifte fra oliefyr eller naturgas til fjernvarme eller varmepumpe.
Få hjælp til at skifte varmetype
Anbefalede forbedringer
Her kan du se, hvilke forbedringer energikonsulenter som regel anbefaler i bindingsværkshuse - sorteret efter, hvad der bliver anbefalet oftest.
Husk, at du kan få tilskud til en række boligforbedringer, der sparer energi.
Du kan f.eks. søge tilskud til nye vinduer, bedre isolering eller en varmepumpe.
Om bindingsværkshuset
Bindingsværkshuset er opkaldt efter træværket i væggene, der kaldes bindingsværk. De har typisk stråtag og små bondehusvinduer. Her kan du blive klogere på hustypens historie og opbygning.
Historik
Bindingsværkshuse blev bygget fra omkring 1600 til 1920, men allerede fra 1850 blev det almindeligt at bygge landhuse med fuldmurede ydervægge. De fleste af de bindingsværkshuse, der er tilbage, er opført fra 1750 til 1850.
De ældre og store stuehuse på landet husede typisk 2 generationer – 1 i hver ende af huset.
I de mindre husmandssteder og de tidlige landarbejderboliger boede generationerne tættere og på mindre plads. Tit var der stald i den ene ende af den lange bygning.
Bindingsværkshuse kan have meget forskellige energimærker afhængigt af husets historie.
Her ligger bindingsværkshusene
Bindingsværkshuset ligger overalt uden for de større byer, men også i forstæderne, hvor byen har bredt sig ud over det, der tidligere var land.
Tegninger over huset
Bindingsværkshusene er så tidlige, at du sandsynligvis ikke kan finde de oprindelig tegninger. Men hvis huset har været bygget om, kan der ligge tegninger af, hvordan huset så ud inden ombygningen.
Mange kommuner har deres byggesagsarkiver offentligt tilgængeligt – typisk på siden weblager.dk eller filarkiv.dk. Her kan du bl.a. finde byggetegninger. Ellers prøv kommunens hjemmeside.
Husets opbygning og facon
Bindingsværkshuset er som regel rektangulært med 2 facader og 2 gavle.
Oprindeligt var 1. sal ofte uudnyttet. Undervejs er 1. sal dog næsten altid blevet inddraget til beboelse, så huset er blevet 1½ plan.
Rum i huset
Bindingsværkshuset er så tidligt, at der oprindeligt hverken var køkken, toilet eller bad.
Køkkenet var et ildsted ved en skorsten.
Køkken og toilet/bad er typisk indført i 1960’erne, 70’erne eller 80’erne, hvor det var almindeligt at bosætte sig på landet.
Husets sekundære rum som vaskerum, brændselsrum m.m. er typisk placeret i staldenden eller i en af husets udlænger. Der er normalt ikke kælder.
Klimaskærm – bygningens yderdele
Tag
Taget er et sadeltag beklædt med strå.
Ydervægge
Ydervæggene består af bindingsværk, altså et bjælkeskelet med mursten mellem træet. Felterne mellem træskelettet kaldes tavl og er som regel pudset op.
Vinduer
Vinduerne er oprindeligt med 1 lag glas. Det er som regel små bondehusvinduer med sprosser.
Varme og el
Opvarmning
Bindingsværkshuset er født med 1-2 ildsteder ved skorstene midt i huset. Efter 1700-tallet er der kommet brændeovne eller kakkelovne til.
Senere har det fået centralvarme med en kedel og rør ud til radiatorer i de enkelte rum.
I dag opvarmes bindingsværkshuset typisk enten med oliekedel, biobrændsel, fjernvarme eller naturgas.
El
Bindingsværkshuse havde ikke strøm fra starten. Det blev almindeligt at få indlagt strøm fra 1920’erne, og de fleste bindingsværkshuse havde fået strøm i starten af 1950’erne.
Der var ofte kun 1 stikkontakt inden for hver dør placeret under kontakten til loftslyset.
Læs mere om bindingsværkshusets arkitektur, rum og byggestil på Bolius.dk
