Muremestervillaens energiforbrug

Murermestervillaen er typisk opført mellem 1900 og 1940. Den er bygget symmetrisk i 1½ eller 2 plan og med skorstenen som centrum. Murermestervillaer er ofte store huse med et tilsvarende stort energiforbrug.  

Hvis din murermestervilla er energimærket, kan du se forslag til de forbedringer, der bedst kan betale sig i energimærkningsrapporten for huset. Typisk har murermestervillaer energimærke D eller E, men de kan forbedres til energimærke C, hvis du gennemfører forbedringerne.

Find din boligs energimærke

Byggeår

1900-1940

Typisk energimærke

D-E

Mulig forbedring

Image

Udfør oplagte forbedringer

Hvis du ikke har en energimærkningsrapport, kan du bruge siderne her til at blive klogere på de mest oplagte forbedringer, der sparer strøm og varme i murermestervillaen.

Boligens klimaskærm er alt det, der skiller ude fra inde – f.eks. tag, ydervægge og vinduer. Varmen kan slippe ud, hvis din klimaskærm er dårligt isoleret eller utæt. Derfor har klimaskærmen stor betydning for din varmeregning.

Her slipper varmen typisk ud af huset:

Image

Anbefalede forbedringer

Her kan du se, hvilke forbedringer energikonsulenter som regel anbefaler i en murermestervilla - sorteret efter, hvad der bliver anbefalet oftest.

Der kan være meget at spare ved at skifte varmeform og forbedre dit varmesystem. Du kan f.eks. skifte fra oliefyr eller naturgas til fjernvarme eller varmepumpe.

Få hjælp til at skifte varmetype

Anbefalede forbedringer

Her kan du se, hvilke forbedringer energikonsulenter som regel anbefaler i en murermestervilla - sorteret efter, hvad der bliver anbefalet oftest.

Husk, at du kan få tilskud til en række boligforbedringer, der sparer energi.

Du kan f.eks. søge tilskud til nye vinduer, bedre isolering eller en varmepumpe.

Se, om du kan få tilskud

Guide til renovering

Få en succesfuld renovering, fra ide til færdigt projekt. Brug vores guide, uanset om du vil bygge hele huset om eller bare skal skifte et vindue.

Image

Vil du renovere bæredygtigt?

Det behøver ikke være svært at renovere mere bæredygtigt. Du kan gøre din murermestervilla mere bæredygtig ved at tænke dig lidt om, før du går i gang. Se hvordan på vores temaside om bæredygtig renovering.

Image

Om murermestervillaen

Her kan du læse mere om murermestervillaens historie og opbygning.

Historik

Murermestervillaerne er typisk enfamiliehuse i 1½ eller 2 plan, bygget i starten af det 20. århundrede. Der er mange af dem, og de menes derfor at være første eksempel på et dansk typehus.

Her ligger murermestervillaerne

Typisk ligger de i kvarterer, der er opført i perioden 1920-1940. De kan dog også ligge på landet i form af sommerhuse, enfamiliehuse, husmandssteder m.m.

Tegninger over huset

Mange kommuner har deres byggesagsarkiver offentligt tilgængeligt – typisk på siden weblager.dk eller filarkiv.dk. Her kan du bl.a. finde byggetegninger. Ellers prøv kommunens hjemmeside.

Gå til weblager.dk

Gå til filarkiv.dk

Husets opbygning og facon

Murermestervillaerne blev både opført til én eller flere familier. Der kunne f.eks. være en lejlighed i stueetagen og en på 1. sal. Typisk er lejlighederne senere i husets liv blevet lagt sammen.

Murermestervillaerne er opført i murede vægge og med tegltag. Husene blev oprindeligt opvarmet med brændeovne placeret rundt om husets skorsten.

Rum i huset

Murermestervillaerne er opført med køkkener, men ikke altid med toilet og bad. Husene har alle et vaskerum, da vaskemaskinen ikke var opfundet endnu.

Der er kælder eller et udhus i stueplan, hvor alle de sekundære rum er placeret.

Klimaskærm – bygningens yderdele

Tag

Taget er et sadeltag med hældning og typisk med røde tegl.

Ydervægge

Ydervæggene består af mursten med hulmur og en gesims, som forener facader/gavle og tagflader. Der kan være en lille karnap i stueetagen

Vinduer

Vinduerne er oprindeligt med 1 lag glas. De er placeret symmetrisk, og der er mange af dem.

Varme og el

Opvarmning

Murermestervillaen er født med kakkelovn eller brændeovn ved skorstenen midt i huset.

De nyeste kan være opført med centralvarme i form af en kedel i kælderen og varmerør ud til radiatorer i de enkelte rum. Kedlen var oprindeligt til kul, koks eller olie.

I dag har de fleste murermestervillaer fjernvarme eller naturgas.

El

Elinstallationerne var begrænsede. Ofte var der en stikkontakt inden for hver dør placeret under kontakten til at tænde loftslyset.

Læs mere om murermestervillaens arkitektur, rum og byggestil på Bolius.dk 

Få hjælp til din renovering

Det er en god ide at få hjælp af en rådgiver. Særligt hvis du skal i gang med en større renovering.  

Rådgiveren kan f.eks. hjælpe dig med at udvikle dine ideer, bevare husets stil og forhandle med håndværkere, så du opnår det ønskede resultat.

Vi tilbyder gratis indledende rådgivning og kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du har brug for.

Image