Bygningsguiden

Bliv klogere på patriciervillaen

Patriciervillaens energiforbrug

Patriciervillaens alder og størrelse gør, at der som regel er et stort varmeforbrug. 
Hvis din patriciervilla er energimærket, kan du se forslag til de forbedringer, der bedst kan betale sig i energimærkningsrapporten for huset. Typisk har patriciervillaer energimærke E eller F, men de kan forbedres til energimærke C, hvis du gennemfører forbedringerne.

Find din boligs energimærke

Byggeår

1860-1930

Typisk energimærke

E-F

Mulig forbedring

Image

Udfør oplagte forbedringer

Hvis du ikke har en energimærkningsrapport, kan du bruge siderne her til at blive klogere på de mest oplagte forbedringer, der sparer strøm og varme i patriciervillaen.

Boligens klimaskærm er alt det, der skiller ude fra inde – f.eks. tag, ydervægge og vinduer. Varmen kan slippe ud, hvis din klimaskærm er dårligt isoleret eller utæt. Derfor har klimaskærmen stor betydning for din varmeregning.

Her slipper varmen typisk ud af huset:

Image

Anbefalede forbedringer

Her kan du se, hvilke forbedringer energikonsulenter som regel anbefaler i en patriciervilla - sorteret efter, hvad der bliver anbefalet oftest.

Der kan være meget at spare ved at skifte varmeform og forbedre dit varmesystem. Du kan f.eks. skifte fra oliefyr eller naturgas til fjernvarme eller varmepumpe.

Få hjælp til at skifte varmetype

Anbefalede forbedringer

Her kan du se, hvilke forbedringer energikonsulenter som regel anbefaler i en patriciervilla - sorteret efter, hvad der bliver anbefalet oftest.

Husk, at du kan få tilskud til en række boligforbedringer, der sparer energi.

Du kan f.eks. søge tilskud til nye vinduer, bedre isolering eller en varmepumpe.

Se, om du kan få tilskud

Guide til renovering

Få en succesfuld renovering, fra ide til færdigt projekt. Brug vores guide, uanset om du vil bygge hele huset om eller bare skal skifte et vindue.

Image

Vil du renovere bæredygtigt?

Det behøver ikke være svært at renovere mere bæredygtigt. Du kan gøre din patriciervilla mere bæredygtig ved at tænke dig lidt om, før du går i gang. Se hvordan på vores temaside om bæredygtig renovering.

Image

Om patriciervillaen

Her kan du læse mere om patriciervillaens historie og opbygning.

Historik

De fleste patriciervillaer blev bygget til velhavende mennesker i starten af det 20. århundrede. Den er stor og prangende og som oftest arkitekttegnet. 

Villaerne blev både opført som enfamiliehuse og med lejligheder til flere familier. Typisk er lejlighederne senere blevet lagt sammen, så der nu kun bor 1 familie i huset.

Her ligger patriciervillaerne

Typisk findes patriciervillaer i kvarterer opført i 1900-1930. De kan også ligge som palæer i bymidten og på landet som f.eks. slotte eller herregårde.

Tegninger over huset

Mange kommuner har deres byggesagsarkiver offentligt tilgængeligt – typisk på siden weblager.dk eller filarkiv.dk. Her kan du bl.a. finde byggetegninger. Ellers prøv kommunens hjemmeside.

Gå til weblager.dk

Gå til filarkiv.dk

Husets opbygning og facon

Patriciervillaen er i 2 eller 2½ plan og er typisk kvadratisk. Villaen har fuld kælder.

Patriciervillaen findes også i flere plan som store palæer eller mindre slotte.  

Køkken, bad og vask

Patriciervillaerne er bygget med køkkener fra starten. Nogle havde også toilet og bad fra starten, selvom det ikke var almindeligt i huse fra den tid. 

Husene havde alle et vaskerum.

Klimaskærm

Tag

Taget er et mansardtag med en meget stejl hældning på den nederste del af taget og et sadeltag med ca. 45° hældning øverst. Teglene er enten sortglaserede eller røde.

Ydervægge

Ydervæggene består af mursten. 
Der kan være en lille karnap, veranda eller havestue, der stikker frem i stueetagen. Oven på den er der som regel en altan på 1. sal.

Vinduer

Vinduerne er oprindeligt med 1 lag glas. De er store og placeret symmetrisk over hinanden.

Varme og el

Opvarmning

Patriciervillaen er født med kakkelovn eller brændeovne rundt om skorstene midt i huset. Fra 1930’erne og frem fik mange centralvarme i form af en kedel i kælderen med rør til radiatorer i de enkelte rum. 

Kedlen var oprindeligt til kul eller koks. I 1950’erne og 60’erne gik mange over til oliekedel. I dag har mange fjernvarme eller naturgas.

El

Elinstallationerne var begrænsede. Ofte var der en stikkontakt inden for hver dør placeret under kontakten til at tænde loftslyset.

Læs mere om patriciervillaens arkitektur, rum og byggestil på Bolius.dk

Få hjælp til din renovering

Det er en god ide at få hjælp af en rådgiver. Særligt hvis du skal i gang med en større renovering. 

Rådgiveren kan f.eks. hjælpe dig med at udvikle dine ideer, bevare husets stil og forhandle med håndværkere, så du opnår det ønskede resultat.

Vi tilbyder gratis indledende rådgivning og kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du har brug for

Image