Bygningsguiden

Bliv klogere på typehuset 1977-84

Sådan sparer du varme i typehustaget

Her er gode råd til at vedligeholde og forbedre taget i typehuse fra 1977-84. Et velisoleret og tæt tag holder bedre på varmen og beskytter mod fugt og skimmelsvamp. Du kan også undgå eller udsætte større renoveringer i fremtiden.

Isoler din tagrem

Tagremmen er stykket lige under taget, før den almindelige mur begynder. I en del huse fra perioden er der slet ingen isolering her, så kan det virkelig betale sig at få gjort.

Se guide til isolering af tagrem

Rens tagrender og nedløb

Det er en god ide at tjekke tagrender og nedløb 2 gange om året (forår og efterår). Rens dem for blade og andet affald. Du kan tjekke tagrenderne for utætheder ved samme lejlighed.

Typehustage med lav hældning hælder typisk 25 til 35°. Taget har normalt et uudnyttet loftrum, men der kan også være loft til kip. 

Sådan vedligeholder du taget

Fjern alger og mos på taget

Taget vil med tiden blive begroet med alger og mos. Det kan du holde nede ved at feje.

Udskift brædder ved tagrender

Der opstår ofte problemer med fugtskader i brædderne omkring de indbyggede tagrender i typehustage. Hvis du alligevel udskifter brædderne, er det en god ide at flytte tagrenden ud, så den er synlig.

Beskær tagremmen

Tagremmene er bjælker, der forbinder ydervæggene med taget. De kan være ved at rådne væk, fordi de stikker frem og er udsat for vind og vejr. Skær den beskadigede del af bjælken væk.

Hvis remmen stadig stikker frem, kan du beskytte den med f.eks. en zinkbeklædning oven på et lag frisk maling.

Overvej professionel rensning af eternittag

Har du eternittag, kan du få et pænere tag ved at få et firma til at afrense og male taget. Det er dog ikke bevist, at tagets levetid forlænges.

Husk at være opmærksom på asbest. Der kan være asbest i dit eternittag, hvis det er fra 1988 eller før.

Sådan forbedrer du taget

Isoler loftet

Hvis loftet er isoleret med mindre end 175 mm, er det en god idé at efterisolere det. 

Dampspærren  i typehuslofter er ofte utætte. Så siver varmen op på det uudnyttede loft og går til spilde. Det er derfor en god ide også at skifte eller tætne dampspærren.

Se guide til loftisolering

Isoler taget

Har du loft til kip, kan du isolere taget enten indefra eller udefra. Det er en god ide, hvis du enten skifter taget (udefra) eller loftsbeklædningen (indefra).

Se guide til isolering af loft til kip og skråvægge

Typehuse med 1. sal har tag med ca. 45 ° hældning eller mere.

Sådan vedligeholder du taget

Fjern alger og mos på taget

Taget vil med tiden blive begroet med alger og mos. Det kan du holde nede ved at feje.

Udskift brædder ved tagrender

Der opstår ofte problemer med fugtskader i brædderne omkring de indbyggede tagrender i parcelhustage. Hvis du alligevel udskifter brædderne, er det en god ide at flytte tagrenden ud, så den er synlig.

Beskær tagremmen

Remmene er bjælker, der forbinder ydervæggene med taget, kan være ved at rådne væk, fordi de stikker frem og er udsat for vind og vejr. Skær den beskadigede del af bjælken væk. 

Hvis remmen stadig stikker frem, kan du beskytte den med f.eks. en zinkbeklædning oven på et lag frisk maling.

Overvej professionel rensning af eternittag

Har du eternittag, kan du få et pænere tag ved at få et firma til at afrense og male taget. Det er dog ikke bevist, at tagets levetid forlænges.

Husk at være opmærksom på asbest. Der kan være asbest i dit eternittag, hvis det er fra 1988 eller før.

Sådan forbedrer du taget

Du sparer varme og får bedre komfort ved at isolere loft, skunk og skråvægge. Det er også en god ide at isolere gavlene.

Isoler loftet

Hvis loftet er isoleret med mindre end 175 mm, er det en god idé at efterisolere det. Det er nemt at komme til at isolere hanebåndsloftet.

Se guide til loftisolering

Isoler skunken

Hvis vægge og gulv i din skunk er isoleret med mindre end 175 mm, er det en god idé at efterisolere dem.

Se guide til isolering af skunk

Isoler skråvægge

Hvis dine skråvægge og loft til kip er isoleret med mindre end 100 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Du kan isolere enten indefra eller udefra, og det er oplagt, hvis du enten skifter taget (udefra) eller vægbeklædningen (indefra).

Se guide til isolering af skråvægge

Se, hvordan der isoleres

Se i filmene, hvordan det foregår, når der isoleres på loft, skunk og skråvægge.

Accepter venligst markedsføringscookies for at se dette indhold.
Dette gør du nederst til venstre

Efterisolering af loft

Accepter venligst markedsføringscookies for at se dette indhold.
Dette gør du nederst til venstre

Efterisolering af skunk

Accepter venligst markedsføringscookies for at se dette indhold.
Dette gør du nederst til venstre

Udvendig efterisolering af skråvæg

Accepter venligst markedsføringscookies for at se dette indhold.
Dette gør du nederst til venstre

Indvendig efterisolering af skråvæg

Husk tilskud

Husk, at du kan få tilskud til mange energirenoveringer.

Image
Billede af hus

Loftisolering tjente sig hjem på 4 år

Isolering af loft

Jeg havde regnet ud, at udgiften ville have tjent sig selv ind i besparelser på varmeregningen i løbet af 4 år.
Jeanette, Nykøbing Falster