Bygningsguiden

Bliv klogere på typehuset 1977-84

Varmetyper i typehuse fra 1977-84

Du kan spare en del på varmeregningen med god drift af varmeanlægget. Det kan også være en god ide at skifte varmetype, afhængigt af hvad du varmer med i dag.

Her får du gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du har:

Skift varmetype

Du kan sandsynligvis både spare penge på varme og hjælpe klimaet ved at skrotte gasfyret og få en anden varmetype. Du har flere muligheder for økonomisk støtte til at skifte varmetype.

Guide til at skifte varmetype

Oversigt: Det kan du få støtte til

Få det bedste ud af gasfyret

Hvis du ikke er klar til at skrotte naturgassen, er det om at holde fyret godt kørende. Så sparer du penge på gasregningen og hjælper klimaet.

Guide til drift af gasfyr

Nogle typehuse har stadig det oliefyr, huset blev født med.

Skift varmetype

Du kan både spare penge på varme og hjælpe klimaet ved at skrotte oliefyret og få en anden varmetype. Du har flere muligheder for økonomisk støtte til at skifte varmetype.

Guide til at skifte varmetype

Oversigt: Det kan du få støtte til

Få det bedste ud af oliefyret

Hvis du ikke er klar til at skrotte oliefyret, er det om at få holde fyret godt kørende. Så sparer du penge til olie og hjælper klimaet.

Guide til drift af dit oliefyr

Skift varmetype

Nogle typehuse blev bygget med elvarme i form af traditionelle elpaneler. Det er generelt den dyreste varmeform af alle og giver ofte dårligt indeklima.

Du kan både spare penge på varme og hjælpe klimaet ved at få en anden varmetype. 

Guide til at skifte varmetype

Suppler elvarmen

Hvis du ikke er klar til at få installeret vandbåren varme med rør rundt i huset, kan du i stedet supplere elvarmen med en anden varmetype. Her er en luft til luft-varmepumpe en oplagt mulighed.

Guide til luft til luft-varmepumpe

Guide til supplerende varmetyper

Få nyt fjernvarmeanlæg

Mange fjernvarmeanlæg i ældre typehuse er fra før 1990. De er typisk opbygget på stedet og ikke ændret meget siden.

De gamle fjernvarmeinstallationer spilder meget energi, så det er en god ide at skifte dem ud.

Det kan også være en god ide at skifte til en ny fjernvarmeunit, hvis din nuværende ikke har automatisk styring.

Guide: Nyt fjernvarmeanlæg

Få mest ud af fjernvarmen

Du sparer penge ved at holde dit varmeanlæg godt kørende.

Fjernvarme kræver ikke meget vedligeholdelse, men der er alligevel penge at spare ved at følge nogle enkle råd.

Guide til drift af fjernvarmeanlæg

Få mest varme for pengene

En varmepumpe kræver som regel ikke meget vedligeholdelse, men der er alligevel penge at spare ved at følge nogle enkle råd.

Guide til drift af varmepumpe

Spar varme i hverdagen

Se, hvordan du sparer penge på varmeregningen derhjemme – uden at det går ud over komforten.

Image

Spar penge på rør og radiatorer

Du kan spare penge på varme ved at se på termostater, cirkulationspumpe og rørisolering i typehuse fra 1977-84. Se, hvad der er oplagt at forbedre.

Varme
Varme

Isoler rør med varmt vand

Har du uisolerede rør med varmt vand, er det altid en god ide at isolere rørene.

Guide til rørisolering

Varme
Varme

Spar med bedre termostater

Der kan være meget at spare med nye termostater til radiatorerne. Du kan få intelligente termostater med flere muligheder for styring.

Se gode råd om termostater

Varme
Varme

Skift cirkulationspumpen

Din cirkulationspumpe kan være en skjult strømsluger, hvis det er en ældre model. Se, hvornår det er en god ide at skifte pumpen ud.

Guide til cirkulationspumpe

Varme
Varme

Få radiator ved alle vinduer

En radiator under hvert vindue giver den bedste komfort og varmeudnyttelse. Hvis du ikke har det, så spørg en vvs’er, om det kan betale sig.

Om rør og radiatorer i typehuse fra 1977-84

Her kan du læse mere om typehusets rør og radiatorer.

Image

Om radiatorer

Typehusets oprindelige radiatorer var af pladejern og ret små. De var dimensioneret til en høj temperatur på vandet, der blev opvarmet af olie i huset. 

Nogle har lange, lave radiatorer under de større vinduer. Ved store vinduespartier fra loft til gulv kan radiatoren også være placeret i en grav med rist over i stedet for at stå på gulvet.

Om rørsystem

1-strenget eller 2-strenget rørsystem

Du kan enten have 1-strenget eller 2- strenget rørsystem i typehuset.

I det 2-strengede rørsystem er der 2 rør med hele vejen rundt. Fremløbsrøret fører det opvarmede vand til radiatorerne, og returrøret fører det afkølede vand tilbage til varmekilden.

I et 1-strenget rørsystem er der kun 1 rør med hele vejen rundt til radiatorerne. Det betyder, at vandet i røret bliver mindre varmt fra radiator til radiator. Derfor skal radiatorerne være større og større for at kunne give varme nok, jo længere væk fra varmkilden de er.

Rør var dårligt isoleret

Radiatorrørene løb oprindeligt under parketgulvet eller under loftet i kælderen og havde som regel 20 mm isolering. Det er en god ide at isolere rør med 40-50 mm isolering, hvis det er muligt.

Varmt vand i typehuse fra 1977-84

Typehuset er som regel født med centralvarme og varmtvandsbeholder. Men måske er det tid at skifte beholderen. Se, hvordan du sparer penge på varmt vand i typehuset.

Skift varmtvandsbeholderen

Hvis dit typehus har en stor varmtvandsbeholder på 150-200 liter, er det en god ide at skifte den ud til en ny mindre model, der holder bedre på varmen.

Det kan også være en god ide at udskifte din varmtvandsbeholder hvis:

  • Din varmtvandsbeholder er mere end 10 år gammel
  • Returtemperaturen ved almindelig drift er højere end 45 ºC. Det kan være tegn på, at beholderen er tilkalket. Hvis den ikke kan afkalkes, er det en god ide at udskifte beholderen.
  • Den er isoleret med mindre end 50 mm isolering.

Guide til valg af varmtvandsbeholder

Overvej en brugsvandsvarmepumpe

Hvis du varmer op med elvarme eller anden dyr varmekilde, kan du overveje at supplere med en brugsvandsvarmepumpe.

Brugsvandsvarmepumpen lufter huset ud og producerer varmt brugsvand vha. den varme luft, der suges ud af køkken, bryggers og badeværelser. 

På den måde udnytter du en stor del af den varme, som ellers bare forsvinder.

Se guide til brugsvandsvarmepumpe

Spar vand i hverdagen

Du sparer penge på både vand og opvarmning, når du sparer på det varme vand. Se vores guide:

Sådan sparer du varmt vand

Solvarme i dit typehus?

Du kan udnytte solens energi med et solvarmeanlæg til at producere gratis varmt vand. Det kan være en god ide som supplement, hvis du varmer med gas, olie eller traditionel elvarme, og ikke er klar til at skifte varmetype.
 

Guide til solvarme 

Image
Hus med solvarmepaneler

Husk tilskud

Husk, at du kan få tilskud til mange energirenoveringer.

Image
Billede af Leo Mikkelsen

En varmepumpe var det eneste rigtige

Fra naturgas til luft til vand-varmepumpe

Vi er fuldt tilfredse. Alting kører af sig selv, og varmepumpen giver os billig varme uden bøvl og støj.
Leo Mikkelsen, Them