Fundament og kælder i typehus 1977-84
Typehuse kan både være uden kælder, med kold kælder og med opvarmet kælder. Se, hvordan du isolerer bedst, afhængigt af dit hus.
Bliv klogere på typehuset 1977-84
Hvornår skal du isolere fundament og kælder?
Se, hvornår det er en god ide at isolere.
Isoler terrændækket
Gulvet i typehusene hvilede som regel på et terrændæk af beton med et lag isolering under. Det er en god idé at opbygge et nyt og bedre isoleret terrændæk, hvis der er fodkoldt eller fugtigt – eller du alligevel skal hugge gulvet op.
Om terrændæk i typehuse fra 1977-84
Selvom Bygningsreglementet fra 1977 stillede krav om mindst 75 mm isolering, var isoleringen af terrændækket ikke altid så tyk.
Der kan også mangle kantisolering – et tyndt lag isolering mellem betonpladen i terrændækket og soklen. Så kan kulde fra jorden overføres til betonpladen via soklen.
Ekstra pris for nyt terrændæk
Med et nyt terrændæk skal gulvet hugges op, og det er dyrt. I nogle typehuse bliver det endnu dyrere af, at indervæggene står på betonpladen og ikke på deres eget fundament. Så skal du have nye fundamenter under indervæggene.
Isoler gulvet din kælder
Hvis gulvet over din uopvarmede kælder er isoleret med mindre end 75 mm, er det en god ide med ekstra isolering.
Se guide til isolering af gulv over uopvarmet kælder
Om uopvarmet kælder i typehuse 1977-84
Hvis du har kælder eller delvis kælder, er væggene enten støbt direkte mod jord eller muret op af letklinkerblokke.
Kældergulvene er støbt på isolering med letklinker (leca), grus eller singels under.
Etageadskillelsen mellem kælder og stueetage er som regel et trægulv med isolering under.
Isoler kælderen
Det er vigtigt at få en opvarmet kælder godt isoleret. Det er en god ide med ekstra isolering, hvis du har mindre end 100 mm isolering i kældervæggen og kældergulvet.
Selvom det er mere bøvlet, er det bedst at isolere kældervægge udefra for at undgå problemer med fugt og skimmel.
Se guide til isolering af kældervæg
Se guide til isolering af kældergulv
Om opvarmet kælder i typehuse 1977-84
Hvis du har kælder eller delvis kælder, er væggene enten støbt direkte mod jord eller muret op af letklinkerblokke.
Kældergulvene er støbt på isolering med letklinker (leca), grus eller singels under.