Spar energi i typehus 1985-97
Typehuse fra 1985-97 har typisk murstensvægge og tegltag og i nogle tilfælde en indbygget carport. Her kan du blive klogere på dit typehus – og hvordan du kan spare penge på varmeregningen.
Bliv klogere på typehuset 1985-97
Energiforbrug i typehuse fra 1985-97
Hvis dit typehus er energimærket, kan du se forslag til de forbedringer, der bedst kan betale sig i energimærkningsrapporten for huset.
Typisk har typehuse fra 1985-97 energimærke C. Det kan forbedres til B og nogle gange A2010 ved at udføre tiltagene i energimærkningsrapporten.
Byggeår 1985-1997 |
Typisk energimærke C |
Mulig forbedring Image
|
Udfør oplagte forbedringer
Hvis du ikke har en energimærkningsrapport, kan du bruge siderne her til at blive klogere på de mest oplagte forbedringer, der sparer strøm og varme i dit typehus.
Boligens klimaskærm er alt det, der skiller ude fra inde – f.eks. tag, ydervægge og vinduer. Varmen kan slippe ud, hvis din klimaskærm er dårligt isoleret eller utæt. Derfor har klimaskærmen stor betydning for din varmeregning.
Her slipper varmen typisk ud af huset:
Anbefalede forbedringer
Her kan du se, hvilke forbedringer energikonsulenter som regel anbefaler i et typehuse fra 1985-97 - sorteret efter, hvad der bliver anbefalet oftest.
Der kan være meget at spare ved at skifte varmeform og forbedre dit varmesystem. Du kan f.eks. skifte fra oliefyr eller naturgas til fjernvarme eller varmepumpe.
Få hjælp til at skifte varmetype
Anbefalede forbedringer
Her kan du se, hvilke forbedringer energikonsulenter som regel anbefaler i typehuse - sorteret efter, hvad der bliver anbefalet oftest.
Om typehuset 1985-97
Typehuset er typisk i 1 plan med enten lette eller tunge ydervægge. Det kan dog også være i 1½ plan. Husene har typisk toilet, badeværelse, køkken og bryggers og opvarmes med centralvarme.
Historik
Der blev ikke bygget ret mange nye huse i perioden, bl.a. fordi realkreditrenten var høj. De nye typehuse var lidt bedre til at holde på varmen end tidligere typehuse.
Her ligger typehuse 1985-97
Typisk ligger typehusene fra perioden enten i parcelhuskvarterer udstykket i 60’erne og 70’erne eller i nye kvarterer lidt længere ude.
Tegninger over huset
Mange kommuner har deres byggesagsarkiver offentligt tilgængeligt – typisk på siden weblager.dk eller filarkiv.dk. Her kan du bl.a. finde byggetegninger. Ellers prøv kommunens hjemmeside.
Husets opbygning og facon
Husene fra perioden er som regel i 1 plan uden kælder og med en smule hældning på taget. De er ofte rektangulære og kan have en vinkel på.
De findes også i 1½ plan, dvs. med 1. sal med værelser under de skrå vægge.
Klimaskærm
Tag
Taget er som regel med hældning med tegl- eller betontagsten. Det blev populært med store valmtage i tegl, som får huset til at syne større, end det er. Virkningen blev jævnligt forstærket med en integreret carport.
Ydervægge
Typehuset 1985-97 har som regel tunge ydervægge med en formur af murværk og en bagmur i letbeton. Der findes dog også træhuse fra perioden.
Vinduer
Vinduerne er som regel termoruder, men kan være energiruder i huse bygget sidst i perioden.
Varme og el
Opvarmning
De fleste typehuse fra 1985-97 er født med et varmeanlæg i bryggerset eller i kælderen og rør ud til radiatorerne i de enkelte rum.
Varmekilden kunne oprindeligt være alt fra olie til naturgas, fjernvarme, biobrændsel eller elvarme, afhængigt af byggetidspunkt og beliggenhed.
Der er stadig i dag mange forskellige varmekilder i husene.
El
Der var flere elinstallationer end i tidligere tiders huse. Der er en del stikkontakter i alle rum. Dog sjældent nok til en moderne families forbrug af elektronik.