Isoler dit kældergulv
Hvis din kælder har mindre end 100 mm isolering i gulvet, er det en god idé at isolere noget mere. Isolering af kældergulvet sparer penge på varmeregningen, og du får et mere behageligt indeklima.
Så meget kan du spare
Her får du et overslag på, hvor meget du kan spare i dit hus. Du kan ændre i felterne herunder, så de passer til din bolig – så får du et mere præcist skøn.
Lovkrav
Du har pligt til at isolere gulvet, hvis det kan betale sig. Det kan normalt kun betale sig, hvis du alligevel hugger gulvet op, f.eks. for at få gulvvarme.
Isolering af et kældergulv kræver som regel, at hele gulvet udskiftes. Varmetabet i det nye gulv – også kendt som U-værdien – må højst være 0,10 W/m2K.
Der skal normalt være ca. 275 mm isolering i dit kældergulv, for at du overholder Bygningsreglementets krav.
Isoler med 375 mm for at opnå lavenerginiveau. Lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.
I stedet for isolering kan du også lægge letklinker, som skal være 200 mm for at leve op til Bygningsreglementets krav.
Din renovering – punkt for punkt
Sådan gør håndværkeren
El, vand og varme afinstalleres
Håndværkeren afinstallerer alle installationer i kældergulvet til el, varme og vand. Derefter dækkes alle døre og åbninger mod kælderrummet til.
Gulvet graves ud
Det gamle kældergulv brydes op og fjernes, og der graves ud for at give plads til den nye isolering.
Isolering lægges
For at beskytte huset lægger håndværkeren nederst et lag, der ikke suger fugt fra jorden, f.eks. småsten. Ovenpå lægges den nye isolering, og øverst støbes en betonplade – evt. med gulvvarme.
Nyt gulv lægges
Til sidst lægges det nye gulv i klinker eller et andet uorganisk materiale, og el mv. tilsluttes igen. Et trægulv er ikke optimalt i en kælder, da det nemmere går i forfald, og hele gulvet skal skiftes ved oversvømmelse.
Værd at vide, inden du går i gang
Vælg rigtigt fra start, så du får mest ud af renoveringen.
Isoler, hvis du har under 100 mm
Hvis gulvet i din kælder har mindre end 100 mm isolering, er det en god idé at efterisolere det.
Hvor meget isolering har du?
Du kan se i energimærkningsrapporten eller de originale tegninger af huset, om der står, hvor meget isolering dit kældergulv har.
Find din energimærkningsrapport, hvis dit hus er energimærket
Brug fagfolk
Forkert udført isolering kan give råd og svamp. Tag fagfolk med på råd, inden du sætter arbejdet i gang.
Få gulvvarme i tilkøb
Når gulvet alligevel er brudt op, kan du udnytte muligheden for at få etableret gulvvarme.
Mere inspiration
Overvejer du at renovere din bolig?
Renover dit hus og hold bedre på varmen. Det giver dig en mindre varmeregning og dit hus bliver tættere. Vores eksperter hjælper dig godt i gang - og videre.
Tid til at skifte varmetype?
Hvis du varmer med olie, gas eller gammeldags elpaneler, er det tid til at skifte varmeform. Få hjælp til at vælge en fremtidssikret løsning med billig, klimavenlig varme.
Få bedre energivaner
Din adfærd kan betyde meget for, om varmeregningen gør ondt eller er til at overskue. Se, hvordan du sparer med gode energivaner.