Spar energi i byhuset
Byhuse har typisk flere etager – faktisk helt op til 4. Der er ofte penge at spare ved at isolere bedre, men det kan være svært, fordi mange byhuse er bevaringsværdige. Her kan du blive klogere på dit byhus, og hvordan du kan spare penge på varmeregningen.
Bliv klogere på byhuset
Byhusets energiforbrug
Hvis dit byhus er energimærket, kan du se forslag til de forbedringer, der bedst kan betale sig i energimærkningsrapporten for huset.
Typisk har byhuse energimærke F-G, men de kan forbedres til energimærke C, hvis du gennemfører forbedringerne.
|
Byggeår 1860-1930 |
Typisk energimærke F-G |
Mulig forbedring Image
|
Udfør oplagte forbedringer
Hvis du ikke har en energimærkningsrapport, kan du bruge siderne her til at blive klogere på de mest oplagte forbedringer, der sparer strøm og varme i byhuset.
Boligens klimaskærm er alt det, der skiller ude fra inde – f.eks. tag, ydervægge og vinduer. Varmen kan slippe ud, hvis din klimaskærm er dårligt isoleret eller utæt. Derfor har klimaskærmen stor betydning for din varmeregning.
Her slipper varmen typisk ud af huset:
Anbefalede forbedringer
Her kan du se, hvilke forbedringer energikonsulenter som regel anbefaler i en byhus - sorteret efter, hvad der bliver anbefalet oftest.
Der kan være meget at spare ved at skifte varmeform og forbedre dit varmesystem. Du kan f.eks. skifte fra oliefyr eller naturgas til fjernvarme eller varmepumpe.
Få hjælp til at skifte varmetype
Anbefalede forbedringer
Her kan du se, hvilke forbedringer energikonsulenter som regel anbefaler i en byhus - sorteret efter, hvad der bliver anbefalet oftest.
Husk, at du kan få tilskud til en række boligforbedringer, der sparer energi.
Du kan f.eks. søge tilskud til nye vinduer, bedre isolering eller en varmepumpe.
Om byhuset
Her kan du læse mere om byhusets historie og opbygning.
Historik
Byhusene blev bygget fra ca. 1880 til 1930. Ofte er de blevet renoveret flere gange gennem deres levetid.
Byhuset er typisk et rækkehus eller et halvt dobbelthus med en facade mod gaden og en mod gården.
Grundplanet er i de ældste byhuse ikke ret stort. Jo nyere byhusene er, jo større er grundplan.
Nogle byhuse havde oprindeligt en uudnyttet tagetage, som senere er blevet udnyttet til beboelse.
Her ligger byhusene
Som navnet antyder, ligger byhusene i byer – både større og mindre. Byhuse med mange etager finder man som regel kun i større byer.
Tegninger over huset
Mange kommuner har deres byggesagsarkiver offentligt tilgængeligt – typisk på siden weblager.dk eller filarkiv.dk. Her kan du bl.a. finde byggetegninger. Ellers prøv kommunens hjemmeside.
Husets opbygning og facon
Huset er som regel ikke ret dybt, fordi det ikke er muligt at få lys ind gavlene, der vender ind mod naboen.
Byhuse kan have op til 4 etager og blev ofte bygget med plads til 1 familie pr. etage. Med tiden er de fleste byhuse blevet til enfamiliehuse.
Rum i huset
Byhusene er opført med køkkener, men ikke altid med toilet og bad.
Byhuset findes både med og uden kælder og med krybekælder.
Klimaskærm
Tag
Taget er et sadeltag med hældning beklædt med enten tegl eller skiffer.
Ydervægge
Ydervæggene er massive murstensmure i de fleste byhuse. Der er dog hulmur i en del af de nyere huse.
Vinduer
Vinduerne er oprindeligt med 1 lag glas. Der er i de ældste byhuse bondehusvinduer og i de større og senere byhuse dannebrogsvinduer.
Varme og el
Opvarmning
Byhuset er oprindeligt født med kakkelovne eller brændeovne ved skorstene midt i huset.
De nyere er opført med centralvarme i form af en kedel med varmerør ud til radiatorer i de enkelte rum. Kedlen var oprindeligt til kul eller koks. I dag har de fleste byhuse fjernvarme eller naturgas.
El
De første byhuse havde ikke indlagt strøm fra starten. De senere havde. Elinstallationerne var begrænsede. Ofte var der en stikkontakt inden for hver dør placeret under kontakten til at tænde loftslyset.
Læs mere om byhusets arkitektur, rum og byggestil på Bolius.dk
