Spar energi i parcelhuset
Parcelhuset fra 1960’erne og 70’erne er et beskedent men funktionelt hus, der passer til en kernefamilie på 2 voksne og 2 børn. Her kan du blive klogere på dit parcelhus – og hvordan du kan spare penge på varmeregningen.
Bliv klogere på parcelhuset
Parcelhusets energiforbrug
Hvis dit parcelhus er energimærket, kan du se forslag til de forbedringer, der bedst kan betale sig i energimærkningsrapporten for huset. Typisk har parcelhuse energimærke D eller E, men de kan forbedres til energimærke C, hvis du gennemfører forbedringerne.
|
Byggeår 1960-1976 |
Typisk energimærke D-E |
Mulig forbedring Image
|
Udfør oplagte forbedringer
Hvis du ikke har en energimærkningsrapport, kan du bruge siderne her til at blive klogere på de mest oplagte forbedringer, der sparer strøm og varme i parcelhuset.
Boligens klimaskærm er alt det, der skiller ude fra inde – f.eks. tag, ydervægge og vinduer. Varmen kan slippe ud, hvis din klimaskærm er dårligt isoleret eller utæt. Derfor har klimaskærmen stor betydning for din varmeregning.
Her slipper varmen typisk ud af huset:
Anbefalede forbedringer
Her kan du se, hvilke forbedringer energikonsulenter som regel anbefaler i et parcelhus - sorteret efter, hvad der bliver anbefalet oftest.
Der kan være meget at spare ved at skifte varmeform og forbedre dit varmesystem. Du kan f.eks. skifte fra oliefyr eller naturgas til fjernvarme eller varmepumpe.
Få hjælp til at skifte varmetype
Anbefalede forbedringer
Her kan du se, hvilke forbedringer energikonsulenter som regel anbefaler i parcelhuse - sorteret efter, hvad der bliver anbefalet oftest.
Husk, at du kan få tilskud til en række boligforbedringer, der sparer energi.
Du kan f.eks. søge tilskud til nye vinduer, bedre isolering eller en varmepumpe.
Om parcelhuset
Parcelhuset er typisk i 1 plan med bryggers. Det er langt den mest talrige hustype i Danmark.
Historik
Parcelhuset blev bygget i 1960’erne og 70’erne. Der blev bygget mange af dem, og de var lige netop store nok til at dække en almindelig families behov for plads.
Husene er normalt omkring 140 m2. Omkring halvdelen af de danske enfamiliehuse blev bygget i den periode.
Her ligger patriciervillaerne
Typisk ligger parcelhuskvarteret uden om bykernen, der er opført tidligere. Alle husene i kvarteret er som regel af samme årgang, men de varierer i facon og størrelse.
Tegninger over huset
Mange kommuner har deres byggesagsarkiver offentligt tilgængeligt – typisk på siden weblager.dk eller filarkiv.dk. Her kan du bl.a. finde byggetegninger. Ellers prøv kommunens hjemmeside.
Husets opbygning og facon
De fleste parcelhuse er i 1 plan med en smule hældning på taget. De er ofte rektangulære og har en vinkel på.
Parcelhuse findes også med fladt tag og som huse i 1½ plan, dvs. med 1. sal med værelser under de skrå vægge. De findes også med kælder.
Klimaskærm
Tag
Taget er som regel med hældning med eternit eller betonteglsten, men kan også være fladt og med tagpap.
Ydervægge
Parcelhuset kan både have lette og tunge ydervægge og en kombination. Typisk er husets ender (gavlene) tunge og siderne af huset (facaderne) lette, men der er mange variationer.
Vinduer
Vinduerne er oprindeligt termoruder, men nogle af de første huse havde koblede rammer med 2 lag glas – ligesom huse fra 1950’erne.
Varme og el
Opvarmning
Parcelhuset er født med centralvarme, dvs. en kedel i bryggerset eller i kælderen og rør ud til radiatorerne i de enkelte rum.
Varmekilden var oprindeligt olie. Mange er senere konverteret til gasfyr eller fjernvarme. Nogle har også haft fjernvarme eller elvarme fra starten.
Der er stadig i dag mange forskellige varmekilder i parcelhusene.
El
Der var flere elinstallationer end i tidligere tiders huse. Der er en del stikkontakter i alle rum. Dog ikke nok til en moderne families forbrug af elektronik.
Læs mere om parcelhusets arkitektur, rum og byggestil på Bolius.dk
