Opvarmning af parcelhuset
Parcelhusene havde oprindeligt oliekedel, elvarme eller fjernvarme, men i dag har en del fået naturgas eller varmepumpe. Her får du gode råd om varmetyper og opvarmning af parcelhuset.
Bliv klogere på parcelhuset
Varmetyper i parcelhuse
Du kan spare en del på varmeregningen med god drift af varmeanlægget. Det kan også være en god ide at skifte varmetype, afhængigt af hvad du varmer med i dag.
Her får du gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du har:
Skift varmetype
Du kan sandsynligvis både spare penge på varme og hjælpe klimaet ved at skrotte gasfyret og få en anden varmetype. Du har flere muligheder for økonomisk støtte til at skifte varmetype.
Oversigt: Det kan du få støtte til
Få det bedste ud af gasfyret
Hvis du ikke er klar til at skrotte naturgassen, er det om at holde fyret godt kørende. Så sparer du penge på gasregningen og hjælper klimaet.
Nogle parcelhuse har stadig det oliefyr, huset blev født med.
Skift varmetype
Du kan både spare penge på varme og hjælpe klimaet ved at skrotte oliefyret og få en anden varmetype. Du har flere muligheder for økonomisk støtte til at skifte varmetype.
Oversigt: Det kan du få støtte til
Få det bedste ud af oliefyret
Hvis du ikke er klar til at skrotte oliefyret, er det om at få holde fyret godt kørende. Så sparer du penge til olie og hjælper klimaet.
Skift varmetype
En del parcelhuse blev bygget med elvarme i form af traditionelle elpaneler. Det er generelt den dyreste varmeform af alle og giver ofte dårligt indeklima.
Du kan både spare penge på varme og hjælpe klimaet ved at få en anden varmetype.
Suppler elvarmen
Hvis du ikke er klar til at få installeret vandbåren varme med rør rundt i huset, kan du i stedet supplere elvarmen med en anden varmetype. Her er en luft til luft-varmepumpe en oplagt mulighed.
Få nyt fjernvarmeanlæg
Mange fjernvarmeanlæg i parcelhuse er fra før 1990. De er typisk opbygget på stedet og ikke ændret meget siden.
De gamle fjernvarmeinstallationer spilder meget energi, så det er en god ide at skifte dem ud.
Det kan også være en god ide at skifte til en ny fjernvarmeunit, hvis din nuværende ikke har automatisk styring.
Få mest ud af fjernvarmen
Fjernvarme kræver ikke meget vedligeholdelse, men der er alligevel penge at spare ved at følge nogle enkle råd.
Få mest varme for pengene
En varmepumpe kræver som regel ikke meget vedligeholdelse, men der er alligevel penge at spare ved at følge nogle enkle råd.
Parcelhusets rør og radiatorer
Du kan spare penge på varme ved at se på termostater, cirkulationspumpe og rørisolering i parcelhuset. Se, hvad der er oplagt at forbedre.
Om parcelhusets rør og radiatorer
Her kan du læse mere om parcelhusets rør og radiatorer.
Oprindelige radiatorer
Parcelhusets oprindelige radiatorer var af pladejern og ret små. De var dimensioneret til en høj temperatur på vandet, der blev opvarmet af olie.
Nogle har lange, lave radiatorer under de større vinduer. Ved store vinduespartier fra loft til gulv kan radiatoren også være placeret i en grav med rist over i stedet for at stå på gulvet.
Nogle får varm luft i kanalsystem
I et lille udsnit af parcelhusene blev varmen fordelt i varmekanaler under gulvet, så varmen kommer op som varm luft gennem riste i de enkelte rum i stedet for at blive fordelt af radiatorer.
Hvis du har den slags varm luft og skifter oliefyret ud med fjernvarme, vil det sandsynligvis kræve en ny ventilator til at sende luften ud i kanalerne.
1-strenget eller 2-strenget rørsystem
Du kan enten have 1-strenget eller 2- strenget rørsystem i parcelhuset.
I det 2-strengede rørsystem er der 2 rør med hele vejen rundt. Fremløbsrøret fører det opvarmede vand til radiatorerne, og returrøret fører det afkølede vand tilbage til varmekilden.
I et 1-strenget rørsystem er der kun 1 rør med hele vejen rundt til radiatorerne. Det betyder, at vandet i røret bliver mindre varmt fra radiator til radiator. Derfor skal radiatorerne være større og større for at kunne give varme nok, jo længere væk fra varmkilden de er.
Rør var dårligt isoleret
Radiatorrørene løb oprindeligt under parketgulvet eller under loftet i kælderen og havde som regel 10 eller 20 mm isolering. Det er en god ide at isolere rør med 40-50 mm isolering, hvis det er muligt.
Varmt vand i parcelhuset
Parcelhuset er født med centralvarme og varmtvandsbeholder. Men måske er det tid at skifte beholder eller cirkulationspumpe. Se, hvordan du sparer penge på varmt vand i parcelhuset.
Skift varmtvandsbeholderen
Hvis dit parcelhus har en stor, vandret varmtvandsbeholder, er det en god ide at skifte den ud til en ny model, der holder bedre på varmen.
Det kan også være en god ide at udskifte din varmtvandsbeholder hvis:
- Din varmtvandsbeholder er mere end 10 år gammel
- Returtemperaturen ved almindelig drift er højere end 45 ºC. Det kan indikere, at beholderen er tilkalket. Hvis den ikke kan afkalkes, er det en god ide at udskifte beholderen.
- Den er isoleret med mindre end 50 mm isolering.
Guide til valg af varmtvandsbeholder
Overvej en brugsvandsvarmepumpe
Hvis du varmer op med elvarme eller anden dyr varmekilde, kan du overveje at supplere med en brugsvandsvarmepumpe.
Brugsvandsvarmepumpen lufter huset ud og producerer varmt brugsvand vha. den varme luft, der suges ud af køkken, bryggers og badeværelser.
På den måde udnytter du en stor del af den varme, som ellers bare forsvinder.
Se guide til brugsvandsvarmepumpe
Spar vand i hverdagen
Du sparer penge på både vand og opvarmning, når du sparer på det varme vand. Se vores guide:
Solvarme i dit parvelhus?
Du kan udnytte solens energi med et solvarmeanlæg til at producere gratis varmt vand. Det kan være en god ide som supplement, hvis du varmer med gas, olie eller traditionel elvarme, og ikke er klar til at skifte varmetype.
Mange parcelhuse har varme i badeværelsesgulvet, og det kan solvarmen bidrage til i sommerhalvåret. Bliv klogere på solvarme her: