Bygningsguiden

Bliv klogere på 1950’er-villaen

Varmekilder i 1950’er-villaen

Du kan spare en del på varmeregningen med god drift af varmeanlægget. Det kan også være en god ide at skifte varmekilde, afhængigt af hvad du varmer med i dag.

Her får du gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du har:

Skift varmekilde

Du kan sandsynligvis både spare penge på varme og hjælpe klimaet ved at skrotte gasfyret og få en anden varmekilde. Du har flere muligheder for økonomisk støtte til at skifte varmekilde.

Guide til ny varme

Oversigt: Det kan du få støtte til

Få det bedste ud af gasfyret

Hvis du ikke er klar til at skrotte naturgassen, er det om at holde fyret godt kørende. Så sparer du penge på gasregningen og hjælper klimaet.

Guide til drift af gasfyr

Hvis din 1950’er-villa har en oliekedel, er den sandsynligvis etableret i 1950’erne eller 60’erne, da det blev den almindelige opvarmningsform. Det er en god ide at skifte oliefyret ud med en anden varmekilde.

Skift varmekilde

Du kan både spare penge på varme og hjælpe klimaet ved at skrotte oliefyret og få en anden varmekilde. Du har flere muligheder for økonomisk støtte til at skifte varmekilde.

Guide til ny varme

Oversigt: Det kan du få støtte til

Få det bedste ud af oliefyret

Hvis du ikke er klar til at skrotte oliefyret, er det om at få holde fyret godt kørende. Så sparer du penge til olie og hjælper klimaet.

Guide til drift af dit oliefyr

Få nyt fjernvarmeanlæg

Mange fjernvarmeanlæg i 1950'er-villaer er fra før 1990. De er typisk opbygget på stedet og ikke ændret meget siden.

De gamle fjernvarmeinstallationer spilder meget energi, så det er en god ide at skifte dem ud.

Det kan også være en god ide at skifte til en ny fjernvarmeunit, hvis din nuværende ikke har automatisk styring.

Guide: Nyt fjernvarmeanlæg

Få mest ud af fjernvarmen

Fjernvarme kræver ikke meget vedligeholdelse, men der er alligevel penge at spare ved at følge nogle enkle råd.

Guide til drift af fjernvarmeanlæg

Få mest varme for pengene

En varmepumpe kræver som regel ikke meget vedligeholdelse, men der er alligevel penge at spare ved at følge nogle enkle råd.

Guide til drift af varmepumpe

Spar varme i hverdagen

Se, hvordan du sparer penge på varmeregningen derhjemme – uden at det går ud over komforten.

Image

1950’er-villaens rør og radiatorer

Din 1950’er-villa kan enten have sit oprindelige radiatorsystem med tykke rør (diameter 20 mm eller mere) eller et nyere rørsystem med tynde rør (diameter 6-18 mm). Se, hvad der er oplagt at forbedre, afhængigt af dine rør og radiatorer.

Har du uisolerede rør med varmt vand, er det næsten altid en god ide at isolere rørene.

Guide til rørisolering

Image

Radiatorer og termostater

Radiatorerne i 1950’er-villaen er som regel placeret under vinduerne for at forhindre kuldenedfald. Du kan forbedre forskellige ting, afhængigt af dine radiatorer:

Spar med bedre termostater

Nogle 1950’er-villaer er født med radiatorer med simple åben/luk-ventiler. Så kan der være meget at spare ved at få dem skiftet ud med nogen, du kan styre. 

Du kan vælge almindelige termostater eller intelligente termostater med flere muligheder for styring.

Se gode råd om termostater

Få radiator ved alle vinduer

En radiator placeret under hvert vindue giver den bedste komfort og varmeudnyttelse. Det blev de ikke i køkken og bad i 1950’er-villaer.

Spørg en vvs’er, om det kan betale sig at få etableret ekstra radiatorer eller flytte radiatorer hen til vinduerne. Det er særligt oplagt, hvis dine radiatorer er gamle og alligevel snart skal udskiftes.

Om 1950’er-villaens radiatorer

De oprindelige radiatorer var af støbejern og ret små. De var dimensioneret til en høj fremløbstemperatur på vandet, der oprindeligt blev opvarmet af kedlen i huset. 

I starten havde radiatorerne bare åben/luk-ventiler, men de fleste er med tiden blevet udskiftet til ventiler med termostatstyring.

Jeg har tykke rør

Skift til tynde rør

Hvis du stadig har de oprindelige radiatorrør, kan det være en god ide at skifte til tyndere rør. 

De tyndere rør indeholder meget mindre vand og har en mindre overflade, så de spilder langt mindre varme. Til gengæld er der brug for en cirkulationspumpe til anlægget.

Tal med en vvs’er om, om det kan give mening for dig.

Jeg har tynde rør

Skift cirkulationspumpen

Hvis villaens oprindelige rørsystem er skiftet ud til nogle mindre rør, vil du også have en cirkulationspumpe til at sikre cirkulationen i rørene. 

Din cirkulationspumpe kan være en skjult strømsluger, hvis det er en ældre model. Se i vores guide, hvornår det er en god ide at skifte pumpen ud.

Guide til cirkulationspumpe

Om 1950’er-villaens rørsystem

2-strenget rørsystem

Din villas oprindelige radiatorer fik varmen gennem et 2-strenget rørsystem. Der var altså 2 rør med hele vejen rundt:

Fremløbsrøret førte det opvarmede vand til radiatorerne, og returrøret førte det afkølede vand tilbage til varmekilden. Radiatorrørene var som regel dårligt isoleret. De var også meget tykke, så vandet cirkulerede naturligt rundt til husets radiatorer.

Her løb rørene

Radiatorrørene løb under loftet i kælderen, og de var som regel dårligt isoleret. 

Rørene førtes som regel synligt lodret op fra radiatorerne under vinduerne i stueetagen. 

Varmt vand i 1950’er-villaen

Det varme vand blev oprindeligt oplagret i en stor, vandret varmtvandsbeholder. Hvis du stadig har den, er det en god ide at skifte den ud. Se, hvordan du sparer penge på varmt vand i 1950’er-villaen.

Skift varmtvandsbeholderen

Hvis din 1950’er-villa stadig har sin oprindelige vandrette varmtvandsbeholder på 200-250 liter, er det en god ide at skifte den ud til en ny, mindre model, der holder bedre på varmen.

Det kan også være en god ide at udskifte din varmtvandsbeholder, hvis:

  • Din varmtvandsbeholder er mere end 10 år gammel
  • Returtemperaturen ved almindelig drift er højere end 45 ºC. Det kan indikere, at beholderen er tilkalket. Hvis den ikke kan afkalkes, er det en god ide at udskifte beholderen
  • Den er isoleret med mindre end 50 mm isolering

Guide til valg af varmtvandsbeholder

Spar vand i hverdagen

Du sparer penge på både vand og opvarmning, når du sparer på det varme vand. Se vores guide:

Sådan sparer du varmt vand

Solvarme i din 1950’er-villa?

Du kan udnytte solens energi med et solvarmeanlæg til at producere gratis varmt vand og evt. holde kælderen fugtfri om sommeren. Det kan være en god ide som supplement, hvis du varmer med gas eller olie, og ikke er klar til at skifte varmekilde.

I 1950’er-villaer vil de sorte solfangere som regel være markant synlige på det røde tegltag. Det er dog muligt at indbygge solfangerne i taget. Bliv klogere på solvarme her:

Guide til solvarme

Image
Illustration af solvarme

Husk tilskud

Husk, at du kan få tilskud til mange energirenoveringer.

Image
Billede af Leo Mikkelsen

En varmepumpe var det eneste rigtige

Fra naturgas til luft til vand-varmepumpe

Vi er fuldt tilfredse. Alting kører af sig selv, og varmepumpen giver os billig varme uden bøvl og støj.
Leo Mikkelsen, Them