Princip for afregning 
Bygherren betaler for byggeriets strømforbrug direkte til elselskabet. Hvis der er indlagt fjernvarme, betaler bygherren for opvarmning direkte til fjernvarmeselskabet. Hvis der ikke er indlagt fjernvarme, betaler bygherren entreprenøren for levering af brændsler eller el til opvarmning. 

Udformning af udbudsmaterialet 
I udbuddet beskriver bygherren en række ydelser, der er nødvendige for byggeriets afdækning, opvarmning og udtørring og som har betydning for energiforbruget. Det kan f.eks. være etablering af interimsvinduer, opvarmning i byggeperioden, afdækning af byggematerialer osv. Ydelserne bliver typisk vist på tilbudslisterne, med faste poster for det der skal udføres, og med stipulerede ydelser for det bygherren ikke kender omfanget af. 
Forløb under byggeriet Bygherren og entreprenøren samarbejder om at iværksætte og gennemføre de forskellige ydelser i byggeriet. Dog er det bygherren, som har det endelige ansvar for, at processen kører efter planen. Typisk vil det også være bygherren, der laver regnskabet for byggeriet på baggrund af opgørelser fra de enkelte entreprenører og dokumentation for udførte ydelser og forbrug af brændsler til opvarmning.

Fordele og ulemper
Fordelen ved denne afregningsform er, at bygherren bærer udgiften for det nøjagtige forbrug til el og opvarmning. Det giver fleksibilitet i forhold til ændringer i projektet eller forskydninger i tidsplanen, og bygherren har stor indflydelse på forløbet. Denne afregningsform fungerer godt i et entrepriseopdelt udbud.

Ulempen ved denne afregningsform er, at den ikke giver entreprenørerne noget stort incitament til effektivisering og nytænkning, fordi der ikke er en økonomisk tilskyndelse til at reducere energiforbruget – hverken som gevinst eller straf. Derudover vil denne afregningsform ofte medføre ressourceforbrug til tilsyn og kontrol for bygherren.

Princip for afregning  
Bygherren betaler entreprenørerne en fast pris for opvarmning og udtørring af byggeriet og for etablering af de nødvendige foranstaltninger, f.eks. interimsvinduer, afdækninger osv. Bygherren skal dog være opmærksom på, at forskydninger i tidsplanen og usædvanlige forandringer i vejret kan medføre ændringer i den faste pris.  

Udformning af udbudsmaterialet  
Udbuddet vil typisk indeholde en beskrivelse af bygherrens funktionskrav, men ikke nødvendigvis mindstekrav for udførelsen. Et funktionskrav kan f.eks. være et krav til, at byggeriet af råhuset skal være afdækket og udtørret inden montering af indvendige dele indledes. Entreprenøren definerer selv, hvilke ydelser der er nødvendige for at overholde funktionskravet og afgiver en samlet fast pris i tilbuddet.  

For at entreprenørerne kan få et entydigt tilbudsgrundlag, er det en god ide at definere et normalt vejrlig i udbudsmaterialet. Det kan man gøre med en tabel, som på månedsbasis viser middeldøgnstemperatur, nedbør og døgn med vindstyrke over et bestemt niveau. Ved at definere et sædvanligt vejrlig og tilføje en beskrivelse af, hvordan afvigelser skal håndteres, kan udbudsmaterialet danne grundlag for en fair prissætning, og entreprenørerne skal ikke lægge ekstraordinære risikotillæg på prisen. Fastdefinerede aftaler om håndtering af afvigelser er særligt vigtige, idet ikke 2 år er ens.  

Forløb under byggeriet  
Det er entreprenøren, som sørger for at etablere de nødvendige foranstaltninger – herunder opvarmning og udtørring.  
Er der ændringer i projektet eller i tidsplanen skal en generel genforhandling af vilkår også omfatte energiforbrug. Det skal være tydeligt beskrevet i fastprisaftalen, hvordan eventuelle ændringer i projektet bliver reguleret – ellers kan det medføre alvorlige stridigheder senere i forløbet.  

Bygherren skal løbende føre tilsyn med, at entreprenøren overholder funktionskravene – især hvis bygherren har andre entreprenører på projektet, som f.eks. er afhængige af fremdriften i udtørringen.  

Fordele og ulemper  
Den åbenlyse fordel ved en fastprisaftale er, at entreprenøren har økonomisk fordel af at handle energieffektivt og skabe gode processer. Det giver større incitament til at tænke i energieffektive løsninger. En anden fordel ved denne afregningsform er, at entreprenøren har metodefrihed til at nå byggeriets funktionskrav. Det giver større frirum til at tænke sammenhængende løsninger ind i hele byggeforløbet. Bygherren kan gøre brug af entreprenørens ressourcer til planlægning, gennemførelse og opfølgning på byggeprocessen.  

Endelig er fordelen, at bygherren i et normalt forløb kan bruge færre ressourcer selv. Det kræver dog, at bygherren har styr på egne krav, leverancer og tidsplan, og at de er afstemt med entreprenørens.  

Afregningsformen egner sig derfor ikke til byggeri med mange grænseflader og entrepriser, men kan være velegnet ved en totalentreprise.  

Ulempen ved denne afregningsform er, at hvis bygherren ikke definerer et normalt vejrlig i udbudsmaterialet pålægges entreprenøren en højere risiko, som vil afspejle sig i tilbudsprisen. Man kan med andre ord sige, at entreprenørerne konkurrerer på vejrliget og dermed kan blive presset til at tage risici.

Princip for afregning  
Udbuddet indeholder en definition af det forventede energiforbrug for byggeprocessen, og af fordelingen mellem entreprenør og bygherre, hvis forbruget bliver større eller mindre end forventet.  

Udformning af udbudsmaterialet  
Udbudsmaterialet skal angive et mål for omkostningen til energiforbruget udtrykt i et fast beløb eller i forhold til den samlede entreprisesum. Derudover skal materialet indeholde en fordelingsmekanisme til at fordele afvigelsen i energiforbruget mellem entreprenør og bygherre, hvis det faktiske forbrug bliver større eller mindre end forventet.  

Udbuddet skal også indeholde en beskrivelse af de funktionskrav, bygherren har.  

Forløb under byggeriet  
Afregning efter fælles incitament kræver, at bygherre og entreprenør samarbejder, f.eks. via partnering. Det er den fælles kreativitet og interesse i helhedsløsninger, der skal skabe de bedste resultater. Den endelige afregning kan først ske til sidst, når alle udgifter er kendte.  

Fordele og ulemper  
Fordelen ved denne afregningsform er, at den deler risiko og gevinstmulighed mellem bygherre og entreprenør. Afregningsformen egner sig godt til længerevarende samarbejdsrelationer mellem bygherre og entreprenør, hvor parterne over flere fælles projekter kan udvikle og optimere arbejdet med energiforbrug i byggeprocessen for det fælles bedste.  

Ulempen ved denne afregningsform er, at den kun fungerer, hvis begge parter er indstillede på at samarbejde om projektet. Derfor er den mest velegnet mellem to parter, der har eller opnår et godt samarbejde, f.eks. som i partnering. Ingen af parterne må være fuldstændig nøjeregnende i forbindelse med de ændringer og forskydninger, der er i en byggeproces. Går samarbejdet galt, vil det være en besværlig proces at få byggeriet gennemført.  

Afregningsmodellen egner sig godt til længerevarende samarbejdsrelationer mellem bygherre og entreprenør, hvor parterne over flere fælles projekter kan udvikle og optimere arbejdet med energiforbrug i byggeprocessen.