Forberedelse

Praktiske ting, der skal være på plads, inden du foretager gennemgangen:

• Vælg en dag, som er repræsentativ for arbejdspladsens hverdag.

• Print skemaet til optælling af unødvendigt tændte apparater og anlæg

  Hent ”Skema unødvendigt forbrug”

Gennemgangen skal helst foregå, efter alle er gået hjem, og alt udstyr/anlæg burde være slukket. Begynd et par timer efter, at medarbejderne typisk går hjem. Så er der stor chance for, at arbejdspladsen er tom. 

Sådan gør du

Brug dine øjne og ører til at lokalisere tændt udstyr og apparater.

Når du finder noget, kan du sætte en seddel på, som husker medarbejderne på at slukke. Tag også pen og papir med, så du kan notere, hvad du møder.

Vær særligt opmærksom på:

• It/kontorudstyr (computere, skærme, routere, højttalere, printere m.m.)
• Kølemontrer, køkkenmaskiner
• Kaffeautomater, vandkølere m.m.
• Lys
• Ventilation
• Særligt udstyr, f.eks. procesudstyr til produktion
• Toiletter og vandhaner, der løber eller drypper

Overvej, hvad der kan slukkes uden for arbejdstid. Kan noget udstyr stå på standby eller slukkes helt? 

Opfølgende arbejde

Sørg for, at der bliver slukket for alt det udstyr, I ikke skal bruge. Det kan du gøre på 2 måder:

1. Indstillinger
   Noget udstyr kan indstilles til at slukke automatisk uden for arbejdstid, f.eks. lys og ventilation. Få hjælp til at optimere jeres driftsindstillinger, hvis du ikke selv kan.  
2. Adfærd
   Typisk er medarbejderne selv ansvarlige for at slukke forskellige apparater og udstyr, f.eks. lamper og computere. Sæt fokus på vaner, f.eks. med en adfærdskampagne på arbejdspladsen. Find inspiration i vores guide. 
   Guide til gode sparevaner  

Det er en god idé at finde ud af, hvor meget energi de tændte apparater og anlæg bruger. Du kan spørge leverandører eller driftsansvarlige.

Hvis du vil finde flere besparelser, kan du udføre det grundige tjek i guiden nedenfor. 

Forberedelse

Praktiske ting, der skal være på plads, inden du gennemgår bygningen:

• Undersøg, hvor mange varme-, el-, og vandmålere der er i bygningen, og hvilke områder de dækker. Du skal nemlig aflæse målerne.
• Overvej evt. særlige forhold, når du skal vælger dagen for gennemgangen. F.eks. kan der være færre til stede dagen op til en weekend eller ferie, og det vil påvirke forbruget.
• Skaf en tegning af bygningens grundplan. Hvis I ikke ligger inde med én, kan de oftest findes i kommunens byggesagsarkiv, som regel på siden WebLager.dk. Brug tegningen til at notere dine fund. Både hvilke målere, der er knyttet til hvilke områder, og hvad du observerer.

• Print skemaer til at registrere tændte apparater og til at registrere aflæsningerne.

  ”Skema unødvendigt forbrug” (docx)

  ”Skema aflæsning af målere” (xls) 

Mål forbruget

Mål, hvor meget energi og vand I bruger i det døgn, hvor du går arbejdspladsen igennem.  

Ved at måle på 5 tidspunkter, kan du sammenligne forbruget i arbejdstiden med forbruget uden for arbejdstid før og efter gennemgangen:

Vælg selv, hvilke tidspunkter der giver mening på din arbejdsplads. Husk dog, at første og sidste aflæsning skal ske på samme tidspunkt af døgnet, så der måles over netop 1 døgn. Eksempel:

Billede

1. Om eftermiddagen, når de fleste er gået hjem inden natrunderingen
2. Om aftenen, inden natrunderingen går i gang
3. Lige efter natrunderingen
4. Om morgenen efter natrunderingen
5. Om eftermiddagen efter natrunderingen

Husk at aflæse alle målere ved hver måling og meget gerne i samme rækkefølge hver gang.

Sådan sammenligner du forbruget

Tast aflæsningerne ind i vores Excel-ark, så regner det forbruget ud for dig. 

Excel-ark til aflæsning af målere (xls)

Der er særligt 3 interessante forbrug at holde øje med:

1. Før gennemgangen
   Perioden mellem måling 1 og 2 viser forbruget uden for arbejdstid, men før din gennemgang af arbejdspladsen. Hvis forbruget her er højt, er der sikkert meget at spare.
2. Efter gennemgangen
   Perioden mellem måling 3 og 4 viser forbruget uden for arbejdstid efter din gennemgang. Her kan du se, hvor meget det lykkedes dig at skære af forbruget på gennemgangen. Måske kan du skære mere af det efterfølgende ved f.eks. at ændre på indstillinger for ventilation mv.
3. I arbejdstiden
   Perioden mellem måling 4 og 5 viser forbruget i normal arbejdstid. Det bør være langt den største del af det samlede elforbrug – gerne 80 % eller mere.

Sådan aflæser du forbruget

Du kan aflæse hovedmåleren for el på timebasis via siden eloverblik.dk. Du kan se på tallene, hvornår bygningen falder til ro efter at have været i brug. Og du kan bruge tallene til at beregne, hvor meget I har sparet efter runderingen og de energibesparende tiltag, du har lavet.

Vand, varme og bimålere til el skal aflæses manuelt, medmindre din arbejdsplads har et centralt overvågningssystem.

Hvor sidder måleren?

Er du i tvivl om, hvor jeres målere sidder, er varmecentralen et godt sted at lede. Ellers kan du spørge viceværten eller varmemesteren.

• Varmemålere
  Varmemålere viser varmeforbruget til dato (målerstand). Hvis I har fjernvarme, vil der typisk være en knap på måleren, hvor du kan skifte visningen i displayet, så du kan se øjebliksforbruget i stedet for målerstand.

   

  Billede

  

  Billede

  

• Elmålere
  Hovedmåleren viser jeres samlede elforbrug i kWh til dato (målerstand). Bimålere viser elforbruget for specifikke områder eller funktioner – f.eks. ventilationsanlægget. Hvis I har ældre bimålere kan det ske, at tallet på måleren skal ganges med en faktor, f.eks. 10. Så står faktoren på måleren. Nyere elmålere kan vise øjebliksforbruget, hvis man trykker på en knap på displayet.

   

  Billede

  

  Billede

  
• Vandmålere
  Vandmålere viser forbruget af vand til dato. Det kan være svært at få styr på de små visere, der tit er på måleren. Alle skal med i aflæsningen. Ved hver af de små visere står der, hvor meget én tællerenhed er – f.eks. x 0,1. Du kan ofte se, om der er et øjeblikkeligt forbrug på et lille hjul, der drejer ved forbrug.

Billede

Gennemgangen skal ske, når der ikke er nogen på arbejde, og energiforbruget i bygningen er lavest. Undgå at gøre det, mens der bliver gjort rent.  

Afsæt 2-3 timer til at gennemgå bygningen – afhængig af dens størrelse.  

Begynd tidligst 2 timer efter, at medarbejderne er gået hjem, så er bygningen faldet energimæssigt til ro. Bl.a. går it typisk først i standby efter et stykke tid, og ventilationen kan køre videre lidt efter arbejdstid for at sikre nok udluftning.

Huskeliste til gennemgangen

Undgå at bruge vand og tænde lys undervejs, det vil påvirke forbruget.

Sluk for de unødvendigt tændte apparater og anlæg, I møder. Hvis I er tvivl, om hvordan man slukker et apparat på en sikker måde, så noter det, og undersøg det senere.

Medbring:

• Transportabel elmåler, f.eks. SparOmeter
• Kamera
• Pen og papir eller tablet
• Lommelygte  
• Lommeregner
• Termometer
• Udskrifter af bygningens elforbrug over døgnet fra den fjernaflæste hovedmåler
• Tegning over bygningen
• Skema til registrering af tændte apparater
• Skema til aflæsning af målere

El

Begynd dér, hvor der er mest udstyr. Se og lyt bl.a. efter:

• It/kontorudstyr (computere, skærme, routere, højttalere, printere m.m.)
• Kølemontrer, køkkenmaskiner
• Kaffeautomater, vandkølere m.m.
• Lys
• Ventilation
• Særligt udstyr, f.eks. procesudstyr til produktion eller bar-, fitness- & saunarum mv. på hoteller
• Toiletter og vandhaner, der løber eller drypper

Hvis I allerede gør noget for at spare strøm

Tjek, om indsatsen fungerer:

• Computere, skærme eller printere, som burde være på standby, men alligevel er tændt
• Elspareskinner, som ikke virker eller er sat forkert til
• Kølemontrer, som burde være lukket, men står åbne
• Defekte eller forkert indstillede bevægelses- eller lysfølere
• Tidsprogrammer, der ikke slukker for ventilationen, som de skal

Hvis ventilationen kører

Har din arbejdsplads CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring)? 
Hvis ja, så tjek CTS-computeren efterfølgende for at se, om alle indstillinger passer med brugstiderne i bygningen.

Hvis nej, er der ofte monteret simpel tidsstyring (tænd-sluk-ure) på ventilationen. Er der det, kan du tjekke, om indstillingerne passer med arbejdstiden. Er der ikke tidsstyring, er det en god investering at montere det. Det tjener sig typisk hjem på et par måneder.

Varme

Hvis det er varmesæson (1. oktober til 1. maj), så tjek også varmeforbruget. Hvis det ikke er varmesæson, så tjek, om der er varme på alligevel.

Har I natsænkning – og fungerer det?

Hvis temperaturen sænkes om natten, kan du måle den ved start og slut og se, om den er faldet.

Hvis der ikke er natsænkning, så undersøg, om det kan betale sig. Der er typisk 2 - 3 % at spare på varmeregningen, hvis du sænker temperaturen et par grader om natten.

Guide til at spare varme

Mærk også på radiatorerne for at tjekke, om der er varme på. Hvis de er varme, og der er over 20 °C i rummet, er det tegn på overforbrug.

Når du er færdig

Prøv at tænde for det varme vand. Kan du det?

Hvis ja kører brugsvandcirkulationspumpen for varmt vand. Hvis I ikke har brug for varmt vand om natten, kan pumpen slukkes. Det sparer både varme og lidt el.

Pumpen sidder som regel i bygningens varmecentral på rørledningen til varmt brugsvand – og kan slukkes på en enkel tænd/sluk-knap.

Vand

Aflæs vandmåleren før og efter gennemgangen, hvis du ved, at der ikke skal være vandforbrug om natten. Så kan du se, om der bruges vand alligevel. Hvis der gør, er det vigtigt at undersøge, hvor det bruges. Selv små vandspild koster meget over tid.

Vandspild kan stamme fra:

• Toiletter
• Vandhaner
• Brusere
• Rørlækager

Det kan være svært at se, hvis et WC kun løber lidt. Læg et stykke toiletpapir på inderkanten af toiletkummen – dér, hvor vandet kommer fra ved skyld. Hvis det bliver vådt, løber toilettet.

Vandforbrug kan også stamme fra opvaskemaskiner eller vaskemaskiner på natprogram eller fra medarbejdere i bygningen. Så er det ikke spild. 

Opfølgende arbejde

Du vil sikkert finde en række steder at spare strøm, vand eller varme. Du kan høste besparelserne på 2 måder:

1. Indstillinger
   Noget udstyr kan indstilles til at slukke automatisk uden for arbejdstid, f.eks. ventilation og lys. Køb evt. nogle elspareskinner, og indstil strømsparefunktioner eller sæt tænd-sluk-ure på elforbrugende apparater. Følg med i udviklingen og nyd, hvor meget I sparer. Hvis du har fundet apparater, som du ikke ved, hvordan du skal slukke, kan du kontakte jeres leverandører.

2. Adfærd
   Typisk er den enkelte selv ansvarlig for at slukke forskellige apparater og udstyr, f.eks. skrivebordslamper og computere. Hjælp medarbejdere til at få gode vaner. F.eks. at rengøringspersonalet slukker lyset efter sig, og at sidste mand på kontoret slukker alle apparater. Få inspiration i vores guide til gode sparevaner, hvor du også kan bestille gratis materialer til en adfærdskampagne på arbejdspladsen.

   Guide til gode sparevaner