Opvarmning af statslånshuset
Statslånshusene blev oprindeligt opvarmet med koks, kul eller olie. De fleste har i dag fjernvarme eller naturgas. Her får du gode råd om varmekilder og opvarmning af statslånshuset.
Bliv klogere på statslånshuset
Varmekilder i statslånshuse
Du kan spare en del på varmeregningen med god drift af varmeanlægget. Det kan også være en god ide at skifte varmekilde, afhængigt af hvad du varmer med i dag.
Her får du gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du har:
Skift varmekilde
Du kan sandsynligvis både spare penge på varme og hjælpe klimaet ved at skrotte gasfyret og få en anden varmekilde. Du har flere muligheder for økonomisk støtte til at skifte varmekilde.
Oversigt: Det kan du få støtte til
Få det bedste ud af gasfyret
Hvis du ikke er klar til at skrotte naturgassen, er det om at holde fyret godt kørende. Så sparer du penge på gasregningen og hjælper klimaet.
Skift varmekilde
Nogle statslånshuse har olie. Du kan både spare penge på varme og hjælpe klimaet ved at skrotte oliefyret og få en anden varmekilde.
Du har flere muligheder for økonomisk støtte til at skifte varmekilde.
Oversigt: Det kan du få støtte til
Få det bedste ud af oliefyret
Hvis du ikke er klar til at skrotte oliefyret, er det om at holde fyret godt kørende. Så sparer du penge til olie og hjælper klimaet.
Få nyt fjernvarmeanlæg
Mange fjernvarmeanlæg i statslånshuse er fra før 1990. De er typisk opbygget på stedet og ikke ændret meget siden.
De gamle fjernvarmeinstallationer spilder meget energi, så det er en god ide at skifte dem ud.
Det kan også være en god ide at skifte til en ny fjernvarmeunit, hvis din nuværende ikke har automatisk styring.
Få mest ud af fjernvarmen
Fjernvarme kræver ikke meget vedligeholdelse, men der er alligevel penge at spare ved at følge nogle enkle råd.
Få mest varme for pengene
En varmepumpe kræver som regel ikke meget vedligeholdelse, men der er alligevel penge at spare ved at følge nogle enkle råd.
Statslånshusets rør og radiatorer
Dit hus kan enten have sit oprindelige radiatorsystem med tykke rør (diameter 20 mm eller mere) eller et nyere rørsystem med tynde rør (diameter 6-18 mm). Se, hvad der er oplagt at forbedre, afhængigt af dine rør og radiatorer.
Har du uisolerede rør med varmt vand, er det næsten altid en god ide at isolere rørene.
Jeg har tykke rør
Skift til tynde rør
Hvis du har oprindelige tykke radiatorrør, kan det være en god ide at skifte til tyndere rør.
De tyndere rør indeholder meget mindre vand og har en mindre overflade, så de spilder langt mindre varme. Til gengæld er der brug for en cirkulationspumpe til anlægget.
Tal med en vvs’er om, om det kan give mening for dig.
Jeg har tynde rør
Skift cirkulationspumpen
Hvis husets oprindelige rørsystem er skiftet ud til nogle mindre rør, vil du også have en cirkulationspumpe til at sikre cirkulationen i rørene.
Din cirkulationspumpe kan være en skjult strømsluger, hvis det er en ældre model. Se i vores guide, hvornår det er en god ide at skifte pumpen ud.
Råd om radiatorer
Spar med bedre termostater
Der kan være meget at spare med nye termostatventiler til radiatorerne – særligt, hvis du har gamle åben/luk-ventiler, som nogle statslånshuse er født med.
Få radiator ved alle vinduer
En radiator placeret under hvert vindue giver den bedste komfort og varmeudnyttelse. Særligt i køkken og bad er det ikke altid, at radiatorerne er placeret ved vinduerne.
Spørg en vvs’er, om det kan betale sig at få etableret ekstra radiatorer eller flytte radiatorer hen til vinduerne. Det er særligt oplagt, hvis dine radiatorer er gamle og alligevel snart skal udskiftes.
Om statslånshusets radiatorer
De oprindelige radiatorer var af støbejern og ret små. De var dimensioneret til en høj fremløbstemperatur på vandet, der oprindeligt blev opvarmet af kedlen i huset.
Mere om statslånshusets rørsystem
2-strenget rørsystem
De oprindelige radiatorer i huset fik varmen gennem et 2-strenget rørsystem. Der var altså 2 rør med hele vejen rundt:
Fremløbsrøret førte det opvarmede vand til radiatorerne, og returrøret førte det afkølede vand tilbage til varmekilden. Radiatorrørene var som regel dårligt isoleret. De var også meget tykke, så vandet cirkulerede naturligt rundt til husets radiatorer.
Her løb rørene
Radiatorrørene løb under loftet i kælderen, under gulvet over krybekælderen eller i de få tilfælde med terrændæk under parketgulvet. De var som regel dårligt isoleret.
Varmt vand i statslånshuset
Statslånshuset er født med centralvarme og varmtvandsbeholder. Men måske er det tid til en udskiftning. Se, hvordan du sparer penge på varmt vand i statslånshuset.
Skift varmtvandsbeholderen
Hvis dit statslånshus stadig har sin oprindelige vandrette varmtvandsbeholder på 200-250 liter, er det en god ide at skifte den ud til en ny, mindre model, der holder bedre på varmen.
Det kan også være en god ide at udskifte din varmtvandsbeholder hvis:
- Din varmtvandsbeholder er mere end 10 år gammel
- Returtemperaturen ved almindelig drift er højere end 45 ºC, kan det indikere, at beholderen er tilkalket. Hvis den ikke kan afkalkes, er det en god ide at udskifte beholderen.
- Den er isoleret med mindre end 50 mm isolering.
Guide til valg af varmtvandsbeholder
Overvej en brugsvandsvarmepumpe
Hvis du varmer op med olie eller en anden dyr varmekilde, kan du overveje at supplere med en brugsvandsvarmepumpe.
Brugsvandsvarmepumpen lufter huset ud og producerer varmt brugsvand vha. den varme luft, der suges ud af køkken, bryggers og badeværelser.
På den måde udnytter du en stor del af den varme, som ellers bare forsvinder.
Se guide til brugsvandsvarmepumpe
Spar vand i hverdagen
Du sparer penge på både vand og opvarmning, når du sparer på det varme vand. Se vores guide:
Solvarme i dit statslånshus?
Du kan udnytte solens energi med et solvarmeanlæg til at producere gratis varmt vand og evt. holde kælderen fugtfri om sommeren. Det kan være en god ide som supplement, hvis du varmer med f.eks. gas eller olie, og ikke er klar til at skifte varmekilde.
I statslånshuse vil solfangerne som regel være markant synlige på taget. Det er dog muligt at indbygge solfangerne i taget. Bliv klogere på solvarme her: