Spar energi med bedre isolering
Du kan isolere dig til en lavere varmeregning og et bedre indeklima på arbejdspladsen. Nogle gange har du pligt til det. Se, hvornår du bør isolere – og hvad du kan gøre selv.
Fordele ved isolering
Lavere varmeudgifter
Når bygningen holder bedre på varmen, holder den også varmeregningen nede.
Ofte bedre indeklima
Med bedre isolering kan I vinke farvel til træk og kulde.
Spar penge på næste varmeinstallation
Et mindre varmeforbrug betyder, at nye varmeanlæg også bliver mindre, billigere og mere effektive.
Hvad betaler sig at isolere?
Det kan næsten altid betale sig at isolere rør og hulmur – og rør kan du isolere selv. Du kan se, om der er andre forslag om isolering i bygningens energimærke. Hvis der er, er det et oplagt sted at begynde.
Nogle gange SKAL du isolere
Det kan som regel bedst betale sig at isolere, når du alligevel renoverer arbejdspladsen. Så kan du endda have pligt til at isolere.
Bygningsreglementet stiller f.eks. ofte krav om ekstra isolering, hvis du renoverer tag og facade. Kravet gælder, hvis isoleringen betaler sig i forhold til, hvor meget du kan spare på varmeregningen.
Isolering giver dog også andre fordele som bedre indeklima og mindre træk. Det kan derfor være en god idé at forbedre isoleringen, også selvom I ikke står over for renovering.
Gå efter det lave tal
Den vigtigste faktor for isoleringsmaterialer er varmeledningsevnen. Den kaldes λ-værdien (udtales "lamda-værdien") og skal være så lav som muligt. Jo lavere varmeledning, jo bedre holder materialet på varmen.
Her kan du isolere
Rørisolering er lige til højrebenet - se vores guide nedenfor. Men du kan også isolere andre dele af bygningen.
Skal du renovere gulv, tag eller vægge, så få tjekket, om det kan betale sig at isolere samtidig, hvis der er mindre end 250 mm isolering.
Bed den udførende om, at arbejdet lever op til vores kravspecifikationer. Så er du sikker på at overholde reglerne i Bygningsreglementet.
Tag/loft
Tagisolering kan bedst betale sig, hvis din arbejdsplads alligevel skal have renoveret taget. Men er der et uudnyttet loftsrum, kan det godt svare sig at lægge ekstra isolering med det samme, hvis der er mindre end 175 mm. Husk også at se på skunkrum, når du er i gang.
Hulmur
Det kan næsten altid betale sig at blæse isolering ind i hule mure. Uisolerede hulmure findes typisk i bygninger fra ca. 1940 og frem til begyndelsen af 60’erne, hvor det blev lovpligtigt at isolere nye bygninger. Få mere at vide om hulmursisolering hos leverandørerne.
Ydervægge
Det er bedst at isolere bygningen udvendigt for at undgå fugtproblemer. Indvendig isolering ændrer også rummenes størrelse, og du må ofte flytte radiatorer og elinstallationer. Til gengæld ændrer udvendig isolering bygningens udseende. Det betaler sig at udskifte slidte vinduer ved samme lejlighed.
Vægge og gulve
Det er en god ide at isolere vægge og gulve mod uopvarmede rum og mod jorden. Så får I lunere vægge og gulve, der gør det mere behageligt at være på arbejde. Det gælder også kældre og krybekældre. Du bør samtidig tætne rummene indefra, så I undgår fugtskader.
Spar penge med rørisolering
Selv nye varmerør er ikke altid ordentligt isolerede. Isolering af rør og ventiler tjener sig hurtigt hjem. Det er billigt og så nemt, at du kan gøre det selv.
Hvor skal du isolere?
Kort sagt bør du isolere alle rør med varme og varmt vand med 40-50 mm isolering. Du sparer mest varme og får den bedste økonomi på sigt med 50 mm. Du bør også isolere ventiler.
Måske kan du se i energimærkningsrapporten for bygningen, om der er rør, som kalder på at blive isoleret. Du kan også gå en tur i bygningen og finde dem selv.
Begynd med uopvarmede rum
Begynd med at isolere rør de steder, hvor de taber mest varme. Det er i uopvarmede rum som garager, parkeringskælder, sikringsrum, krybekældre, loft, skunk osv.
Isoler både uisolerede rør og rør, der har mindre end 30 mm isolering.
Hvis I har brug for varme i nogle af rummene for at undgå fugtproblemer, bør I bruge radiatorer med termostatventiler. På den måde styres varmen efter jeres behov og ikke af et tilfældigt varmetab fra rørene.
Undgå overophedning og spild
Tag rørene i opvarmede rum bagefter. Også her kan det betale sig at isolere rørene.
Det er særligt fordelagtigt, hvis rummet er plaget af overophedning. Det sker f.eks. på mange kontorer og i skoler og butikker med store vinduesarealer.
Varmen fra uisolerede rør gør overophedning værre. Tabet fra rørene giver jer ekstra udgifter til varme og kan betyde, at I også bliver nødt til at bruge penge på køling.
Sådan tjekker du isoleringen
Mål rørets størrelse og længde, og tæl antallet af bøjninger på røret for at vide, hvor meget isolering du har brug for.
Er dine rør isoleret, kan du tjekke isoleringstykkelsen for at se, om der er isolering nok. Tilføj ekstra isolering, hvis der er mindre end 30 mm isolering. Du kan sagtens sætte ny isolering uden på gammel.
Sådan tjekker du isoleringstykkelsen
Hvis der ikke er en uisoleret ende af røret, hvor du kan måle isoleringen, så lav en lille åbning i isoleringen. Stik en tynd pind ind, til den rammer røret. Tag den ud, og mål med en lineal, hvor langt den var inde.
Sådan tjekker du rørtykkelsen
Når du kender rørtykkelsen, ved du, hvilken størrelse isolering du skal købe.
Du kan måle diameteren præcist med en skydelære eller estimere den med tommestok eller lineal.
Ellers kan du måle rundt om røret (omkredsen) med et målebånd og dividere med 3,14 (π), så får du rørets diameter.
Eksempel: Rørets omkreds er 88 mm. Del med 3,14, og du får en diameter på 28 mm.
Pas på asbest
Er jeres varmeinstallationer fra før midten af 70’erne, kan de være isoleret med asbestholdige materialer. Det findes typisk kun i store ejendomme og typisk kun i rørbøjningerne.
Asbesten skal fjernes med særlige metoder. Det kan give uhelbredelige lungesygdomme at indånde fibre fra asbest. Få hjælp af en professionel, hvis du tror, at der kan være asbest hos jer.
Sådan isolerer du
Det kan du isolere med
Du kan købe rørisolering i forskellige tykkelser i byggemarkedet. Isoler med mineraluld eller skum – der er ikke den store forskel på isoleringsevnen. Det vigtigste er, at isoleringen slutter tæt om røret.
Isoleringens varmeledningsevne (λ-værdien) bør være så lav som muligt. Hvis der er plads nok, kan du dog få lige så god isolering med produkter med højere varmeledningsevne – der skal bare et tykkere lag til.
Sådan isolerer du
Isoleringen er et langt skumrør med en sprække på langs. Skumrøret presses rundt om rørene og tapes sammen til sidst.
Sørg for, at der også er isolering i bøjningerne. Du kan få særlige formstykker, der er beregnet til ventiler osv.
Lovkrav
Hvis du får nye varmerør eller rør til varmt brugsvand, eller hvis du udskifter dem, du allerede har, skal de normalt isoleres uden for det rum, de forsyner. Cirkulationsrør til varmt brugsvand skal også isoleres inde i det rum, de forsyner.
På rør med en diameter op til 22 mm.
På rør med en diameter op til 35 mm.
Med 50 mm isolering på alle rør – uanset diameter – opnår du lavenerginiveau. Det giver den bedste økonomi på lang sigt.
Vidste du…?
Stenuld og glasuld kaldes samlet mineraluld og er de mest almindelige typer isolering i f.eks. vægge og tage.
Der findes også isolering baseret på cellulose (papiruld) eller andre organiske materialer.
Installationer isoleres typisk med skumprodukter, som også ofte bruges under gulve.
Hvad har andre virksomheder gjort?
Tusindvis af danske arbejdspladser er allerede i gang med at spare energi, penge og CO2. Her kan du møde nogle af dem og få inspiration til din egen arbejdsplads.
