Spar energi med de rigtige vinduer

Med de rigtige vinduer kan din arbejdsplads spare penge på varme og køling og samtidig slippe for træk, kulde og kondens. Men hvornår skal du udskifte, og hvornår er det nok at forbedre? Få hjælp her.

Det skal du overveje

Hvis rammen er i ok stand, kan du forbedre vinduet i stedet for at udskifte det. Hvis du køber nyt, så vælg de kvalitets- og energimæssigt bedste vinduer på markedet. Få hjælp af en tømrer eller en rådgiver, hvis du er i tvivl.

Tjek rammens tilstand

Hvis rammen er i ok stand, behøver du som udgangspunkt ikke udskifte hele vinduet. Så kan du forbedre det ved f.eks. at installere en forsatsrude, en koblet rude eller skifte ruderne ud med energiruder. Hvis bundstykket er råddent, kan du få det repareret af en snedker.

Invester i kvalitet

Vælg nye vinduer, der holder godt på varmen og holder længe. F.eks. vinduer med aluminium yderst til at beskytte mod vejret. Selvom kvalitetsvinduer ofte er dyrere, tjener det sig ind i længden på en mindre varmeregning, og fordi der går mange år, før du skal købe nye vinduer igen.

Slip for problemer med støj

Hvis I er plaget af f.eks. trafikstøj, kan du overveje at skifte til særlige vinduer, der reducerer lyd. F.eks. ved at skifte ruderne til lydruder, montere lydisolerende forsatsrammer eller skifte til helt nye lydisolerende vinduer - de såkaldte lydvinduer.

Indbrudssikring

Nye vinduer er mere sikre over for indbrud - især vinduer, der er lavet af plast eller aluminium.

Arkitektur

Hvis du arbejder i en ældre bygning, kan du overveje at bevare eller genskabe bygningens arkitektur ved at beholde de oprindelige vinduer eller skifte tilbage, hvis der siden er blevet sat vinduer med termoruder i. Spørg kommunen, om bygningen er fredet eller bevaringsværdig, da der kan være krav til, hvordan vinduerne skal se ud.

Renover vinduerne

Se, hvordan du tjekker og forbedrer dine vinduer. Så får vinduerne et langt liv, og du slipper for træk og kulde.

1. Træk og kulde

Sådan tjekker du for træk og kulde

Tjek vinduerne i arbejdspladsens bygninger årligt. Især oplukkelige vinduer bliver utætte.

Test med papir, hud eller stearinlys

Her er 3 enkle måder at teste for utætheder:

Papir i klemme
Tjek tætheden mellem vindue og vindueskarm ved at åbne vinduet, stikke et stykke papir halvt ud, og lukke vinduet om papiret. Træk så i papiret. Hvis der kun er lille, eller ingen modstand, når du trækker papiret til dig, er vinduet utæt. Lav testen i alle 4 sider for at finde alle utætheder.
Træk på huden
Fugt huden på oversiden af hånden, og stik den hen langs vindues- og dørkarme for at mærke efter, om det trækker. Det er bedst at gøre en dag, hvor det blæser.
Træk på flamme eller røgpind
Du kan også teste, om flammen fra et stearinlys eller en lighter blafrer, når du holder den hen til vindues- eller dørkarmen.

Tjek også, om rammen er rådden – se næste trin i denne guide. Når du har gennemgået vinduerne, skal du tage stilling til, om vinduerne skal udskiftes.

Trykprøvning og termografering

Hvis du vil have et mere præcist billede af, hvor meget varme, der ryger ud ad vinduerne, kan du få lavet trykprøvning og termografering. Det kræver dog særligt udstyr og udføres bedst af specialiserede fagfolk.

Trykprøvning bruger over- og undertryk til at måle på en bygnings tæthed, og det kaldes også ofte for en blower door-test.

Termografering bruger infrarød stråling til at afsløre, hvor varmen slipper ud, og kulden ind. Det er bedst at gøre det i vinterhalvåret, hvor der er stor forskel på inde- og udetemperaturen. Du kan få en energirådgiver til at udføre opgaven for dig.

Sådan forbedrer du vinduerne

Hvis vinduerne er utætte

Du kan som regel selv tætne utætte vinduer med pakninger eller tætningslister, og investeringen tjener sig hurtigt hjem. Utætte vinduer giver træk og kulde og koster meget på varmeregningen.

Hvis vinduerne kun har 1 lag glas

Du kan skifte forsatsglas ud med energiglas. Så sparer du typisk næsten lige så meget, som hvis du skifter til helt nye vinduer med energimærke A.

Du kan også vælge 2-lags energiruder som forsatsglas. Det kræver dog normalt nye forsatsrammer, fordi en 2-lags rude er tykkere og tungere end 1 lag glas. Ved at bruge forsatsrammer bevarer du bygningens originale arkitektur.

Læs mere om at forbedre 1-lagsvinduer på vores side om boliger

Hvis ruderne er punkterede eller knuste

Udskift knuste eller punkterede ruder i vinduesrammer uden råd eller svamp med nye energiruder.

2. Rådne rammer

Sådan tjekker du for råd og svamp

Det danske klima udsætter vinduerne for lidt af hvert med kulde, varme, fugt, udtørring og frost. Vinduer med trærammer er særligt udsatte. Derfor bør du årligt tjekke, om vinduesrammen er rådden eller angrebet af svamp.

Du kan tjekke på flere forskellige måder:

Brug øjnene

Kig efter mørke plamager eller maling, der afskaller eller bobler op. Det kan betyde, at der er fugtskader, der skal behandles.

Lugt dig frem

Er træet ramt af råd, lugter det vådt og som fugtig jord eller muld. Hvis vinduet er i god stand, lugter det ikke af noget.

Åbn og luk

Prøv at åbne og lukke vinduet. Hvis det binder, kan det være et tegn på, at fugt er trængt ind i træet og har udvidet det.

Stik med noget spidst

Hvis du har mistanke om et råddent vindue, kan du prøve at stikke i det med en spids genstand som en syl eller lille kniv. Glider den uden modstand mere end 3 mm ind, er træværket formentlig ramt af råd.

Sådan forbedrer du

Hvis du opdager råd eller utætheder i dit vindue, så få en tømrer til at vurdere, om det bør udskiftes, eller om det kan repareres. Ofte kan utætheder ordnes ved at udskifte tætningslisterne, og er der kun råd i en mindre del af træværket, kan det i mange tilfælde også repareres uden at skifte hele vinduet.

Tal med en professionel

Hvis du er i tvivl, er det en god idé at tale med en tømrer eller rådgiver. Så får du hjælp til at vælge de rigtige vinduer til jeres behov på arbejdspladsen.

Find håndværker

Udskift vinduerne

Hvis vinduesrammerne ikke står til at redde, er du nødt til at udskifte hele vinduet.

Sådan vælger du de rigtige vinduer

Hvis vinduerne skal udskiftes, gør energimærkningsordningen det nemmere at vælge de mest energirigtige vinduer. Ordningen er en frivillig aftale mellem Energistyrelsen og vinduesindustrien. Den er mest lavet til vinduer i boliger, men kan også bruges til at vælge vinduer til større bygninger og erhverv.

Gå efter vinduer med energimærke A

Et nyt vindue skal ifølge bygningsreglementet have en positiv energibalance. Gå efter vinduer med energimærke A. Så lever du op til kravet.

Find A-vinduer på energivinduer.dk

Hvad betyder positiv energibalance?

"Positiv energibalance" betyder, at vinduet i løbet af en fyringssæson bidrager med mere varme (fra solen), end det mister. I realiteten afhænger det dog af, hvor vinduet sidder.

Vinduer mod nord vil stadig samlet miste varme, da der næsten ikke kommer sol ind her. Vinduer mod øst og vest er som regel neutrale, mens vinduer mod syd bidrager med varme.

Skrappere krav til ovenlys

Vær opmærksom på, at kravene til ovenlysvinduer og glastage er skrappere, fordi der typisk kommer mere sol på vandrette flader. Spørg din tømrer eller en anden fagperson til råds, hvis du vil være på den sikre side.

Læs mere om kravene i bygningsreglementet

Hvis I har kølebehov

Hvis sol fra vinduerne gør det for varmt, så gå efter vinduer med en lav g-værdi imod øst og syd. Det begrænser kølebehovet, fordi den type glas ikke lukker lige så meget solvarme ind i bygningen.

Spørg en rådgiver, hvis du er i tvivl om valget af vinduer.

Forstå begreberne

Her finder du forklaringerne på en række fagord, der bliver brugt om vinduer.

E-værdi

E_ref

E_ref er den vigtigste værdi at være opmærksom på for at finde ud af, om et vindue sparer dig penge på varmeregningen.

E_ref  beskriver, hvor meget energi et 1-fløjet vindue på 123 x 148 cm i gennemsnit bidrager med i fyringssæsonen. Hvis tallet er positivt, giver vinduet samlet set ekstra varme til bygningen.

De fleste vinduer har negative værdier. A-mærkede vinduer har neutrale eller positive værdier. Alle vinduer i en produktserie har samme E_ref, uanset hvilken størrelse og udformning de har.

E_w

E_w  bruges sjældnere. Det viser, hvor meget energi et konkret vindue med en bestemt størrelse og udformning bidrager med i fyringssæsonen.

U-værdi

U-værdien beskriver isoleringsevnen for enten ruden eller hele vinduet. Jo lavere U-værdi, jo bedre isolering.

U_g

U_g beskriver rudens isoleringsevne. G’et står for glass.

U_W

U_w beskriver isoleringsevnen for hele vinduet. W’et står for window.

G-værdi

G-værdien beskriver evnen til at lukke varme ind for enten ruden eller hele vinduet. Jo højere g-værdi, jo mere solvarme slippes ind. Vinduets g-værdi er altid mindre end rudens.

G-værdien skrives som et decimaltal mellem 0 og 1 eller et procenttal mellem 0 og 100 %.

g_g

g_g beskriver rudens evne til at lukke varme ind. Det lille _g står for glass.

g_w

g_w beskriver evnen til at lukke varme ind for hele vinduet. W’et står for window.

Gælder tallet for hele vinduet?

Når du vælger vinduer, skal du være opmærksom på, om beskrivelsen af dem gælder for ruden eller hele vinduet.

Nogle producenter oplyser ikke vinduets samlede U-værdi (U_w), men kun den lavere værdi for ruden (U_g).

Hvis du ikke kan få oplyst vinduets samlede U-værdi, så overvej at vælge et andet produkt. Den samme problematik gælder for g-værdien.

Både U-værdien og g-værdien indgår i beregningen af E_ref-værdien, som der er krav til i bygningsreglementet for nye vinduer. Derfor skal du fokusere på at vælge vinduer med en god E_ref-værdi. Det kan du gøre ved at vælge A-mærkede vinduer.