Renovere eller udskifte vinduer?
Det er typisk vinduesrammens stand, der afgør, om I er nødt til at skifte hele vinduet, eller om I kan nøjes med at renovere dem, I har.
Det skal I overveje
Er jeres vinduer udtjente, utætte eller bare ikke særlig gode til at holde på varmen? Så er det tid til enten at forbedre dem eller skifte dem helt. Overvej nedenstående, inden I tager en beslutning:
Renovering af vinduerne
Ofte behøver I ikke at skifte hele vinduet, men kan nøjes med at skifte ruderne til mere energirigtige typer.
Eftersyn og energiforbedringer
Tjek jeres vinduer årligt. I kan finde store utætheder bare ved at mærke efter, når det blæser på en facade. Ved at bruge en røgpind eller et stearinlys kan I også selv finde mindre utætheder.
Også trykprøvning evt. kombineret med termografering kan bruges, når I skal finde større utætheder. Når I har gennemgået vinduerne, skal I tage stilling til, om I skal energiforbedre.
Det er en god idé at sætte energiforbedringer i gang, hvis:
-
Vinduerne kun har 1 lag glas
I kan skifte jeres forsatsglas ud med energiglas. Så sparer I typisk lige så meget, som hvis I skifter til helt nye vinduer med energimærke B. I kan også vælge 2-lags energiruder som forsatsglas. Det kræver dog normalt nye forsatsrammer, fordi en 2-lags rude er tykkere og tungere end 1 lag glas. Ved at benytte forsatsrammer bevarer I bygningens originale arkitektur.
-
Vinduerne er utætte
Sørg for at tætne utætte vinduer. Langt de fleste kan selv tætne vinduer med pakninger eller tætningslister, og investeringen tjener sig hurtigt hjem. Utætte vinduer giver dårlig komfort og koster meget på varmeregningen. Især oplukkelige vinduer bliver utætte.
-
Ruderne er punkterede eller knuste
Udskift knuste eller punkterede ruder i vinduesrammer uden råd eller svamp med nye energiruder.
I bygninger uden kølebehov bør ruderne have Ug-værdier under 1,1 W/m2 K og høj g-værdi.
I bygninger med kølebehov bør ruderne imod vest og nord opfylde samme krav som for bygninger uden kølebehov. Ruder mod øst og syd bør forsynes med ruder med Ug-værdier under 1,1 W/m2 K og lav g-værdi. Jo lavere g-værdi jo mindre solvarme kommer der ind.
Hvis I er i tvivl, kan det være en god idé at inddrage en rådgiver.
Godt at vide om eftersyn og tætning:
-
Efterse om sommeren
Efterse vinduer om sommeren, hvor de er tørre, og sprækker træder tydeligt frem. Det er også det bedste tidspunkt at montere tætningslister og pakninger, selvom det kan gøres hele året.
-
Tætningslister og pakninger
Mange vinduer har pakninger i deres fals, som med tiden bliver trykket flade og ikke virker godt mere. En tætningsliste eller pakning lever typisk i 7-15 år.
I kan montere selvklæbende eller hæftede pakninger på ældre vinduer uden egne tætningslister, hvis vindue og karm er jævn og lige. Sæt pakningen i karmens false så tæt på indersiden som muligt. På hængselside anbringes pakningen på falsen mod væg. -
Den rigtige størrelse tætning
Det er vigtigt, at pakningen passer til revnen, og ikke er for tyk, så vinduet kommer til at sidde ”i spænd”. Man kan bestemme sprækkens størrelse ved f.eks. at vikle noget modellervoks i plastfilm og sætte det i vinduets false.
-
Tætning på anslagslister
Hvis vinduerne er meget skæve eller uden fals, eller falsen er meget ujævn pga. malingsrester, kan I sætte tætninger på anslagslister på indersiden af karmen. I monterer tætningslisterne med søm eller skruer på indersiden af karmen og danner et nyt anslag.
Udskiftning af vinduerne
Hvis vinduesrammerne ikke står til at redde, er I nødt til at udskifte hele vinduet.
Sådan vælger I energirigtige vinduer
Hvis vinduerne skal udskiftes, gør energimærkningsordningen det nemmere at vælge de mest energirigtige vinduer. Ordningen er lavet til vinduer i almindelige boliger, men kan også bruges til at vælge vinduer til større bygninger.
Ordningen vises i en skala fra A til F, hvor A er bedst.
Særligt for bygninger med kølebehov
Hvis solindfaldet giver ubehageligt høje temperaturer, bør vinduer imod især øst og syd have glas med en lav g-værdi. Det begrænser kølebehovet, da disse glas ikke lukker lige så meget solvarme ind i bygningen.
Hvis I er i tvivl om valget af vinduer, kan det være en god idé at inddrage en rådgiver.
Lovkrav til vinduer
Bygningsreglementet stiller energikrav til vinduer ved nybyggeri, tilbygninger, udskiftning af eksisterende vinduer og ændret brug af bygninger.
I bygninger opvarmet hele året betyder kravene, at vinduerne skal være på niveau med energiklasse A eller B. Dette krav gælder ved nye bygninger og i forbindelse med udskiftning af vinduer i eksisterende bygninger.
For ombygninger og for bygninger, der ikke er opvarmet til mere end 15 °C, gælder der særlige forhold, se i Bygningsreglementet.
Læs mere om lovkrav i Bygningsreglementet
| Energimærkning | Værdi |
|---|---|
Billede
 |
0 ≤ Eref |
Billede
 |
-17 ≤ Eref < 0 |
Definitioner
Her finder I definitionerne på en række fagord, der bruges, når man taler om vinduers energiegenskaber.
Definition af vinduers energigenskaber
Eref beskriver, hvor meget energi et 1-fløjet vindue på 123 x 148 cm i gennemsnit bidrager med i fyringssæsonen. Hvis tallet er positivt, giver vinduet samlet set ekstra varme til bygningen. De fleste vinduer har negative værdier. A-mærkede vinduer har neutrale eller positive værdier. Alle vinduer i en produktserie har samme Eref, uanset hvilken størrelse og udformning de har.
Forskellige vinduer har forskellig EW – det er nemlig energitilskuddet for et vindue med netop den størrelse og udformning, som I har oplyst til leverandøren. Man kan sammenligne EW fra forskellige leverandører for at se, hvem der har de mest energieffektive vinduer til netop jeres bygning.
Uw-værdi beskriver vinduets isoleringsevne. Jo lavere Uw-værdi, jo bedre isolerer vinduet.
Ug-værdi beskriver rudens isoleringsevne. Jo lavere Ug-værdi, jo bedre isolerer ruden.
Vinduets eller rudens evne til at lukke varme ind beskrives ved gw (vinduet) eller gg (ruden). Vinduets tal er altid mindre end rudens g-værdi og er et decimaltal mellem 0 og 1 eller en % (0-100 %). Jo højere g-værdi, jo mere solvarme slippes ind.
