Bygningsguiden

Bliv klogere på statslånshuset

Varmekilder i statslånshuse

Du kan spare en del på varmeregningen med god drift af varmeanlægget. Det kan også være en god ide at skifte varmekilde, afhængigt af hvad du varmer med i dag.

Her får du gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du har:

Skift varmekilde

Du kan sandsynligvis både spare penge på varme og hjælpe klimaet ved at skrotte gasfyret og få en anden varmekilde. Du har flere muligheder for økonomisk støtte til at skifte varmekilde.

Guide til ny varme

Oversigt: Det kan du få støtte til

Få det bedste ud af gasfyret

Hvis du ikke er klar til at skrotte naturgassen, er det om at holde fyret godt kørende. Så sparer du penge på gasregningen og hjælper klimaet.

Guide til drift af gasfyr

Skift varmekilde

Nogle statslånshuse har olie. Du kan både spare penge på varme og hjælpe klimaet ved at skrotte oliefyret og få en anden varmekilde. 

Du har flere muligheder for økonomisk støtte til at skifte varmekilde.

Guide til ny varme

Oversigt: Det kan du få støtte til

Få det bedste ud af oliefyret

Hvis du ikke er klar til at skrotte oliefyret, er det om at holde fyret godt kørende. Så sparer du penge til olie og hjælper klimaet.

Guide til drift af dit oliefyr

Få nyt fjernvarmeanlæg

Mange fjernvarmeanlæg i statslånshuse er fra før 1990. De er typisk opbygget på stedet og ikke ændret meget siden.

De gamle fjernvarmeinstallationer spilder meget energi, så det er en god ide at skifte dem ud.

Det kan også være en god ide at skifte til en ny fjernvarmeunit, hvis din nuværende ikke har automatisk styring.

Guide: Nyt fjernvarmeanlæg

Få mest ud af fjernvarmen

Fjernvarme kræver ikke meget vedligeholdelse, men der er alligevel penge at spare ved at følge nogle enkle råd.

Guide til drift af fjernvarmeanlæg

Få mest varme for pengene

En varmepumpe kræver som regel ikke meget vedligeholdelse, men der er alligevel penge at spare ved at følge nogle enkle råd.

Guide til drift af varmepumpe

Spar varme i hverdagen

Se, hvordan du sparer penge på varmeregningen derhjemme – uden at det går ud over komforten.

Image

Statslånshusets rør og radiatorer

Dit hus kan enten have sit oprindelige radiatorsystem med tykke rør (diameter 20 mm eller mere) eller et nyere rørsystem med tynde rør (diameter 6-18 mm). Se, hvad der er oplagt at forbedre, afhængigt af dine rør og radiatorer.

Har du uisolerede rør med varmt vand, er det næsten altid en god ide at isolere rørene.

Guide til rørisolering

Image

Jeg har tykke rør

Skift til tynde rør

Hvis du har oprindelige tykke radiatorrør, kan det være en god ide at skifte til tyndere rør.

De tyndere rør indeholder meget mindre vand og har en mindre overflade, så de spilder langt mindre varme. Til gengæld er der brug for en cirkulationspumpe til anlægget.

Tal med en vvs’er om, om det kan give mening for dig.

Jeg har tynde rør

Skift cirkulationspumpen

Hvis husets oprindelige rørsystem er skiftet ud til nogle mindre rør, vil du også have en cirkulationspumpe til at sikre cirkulationen i rørene. 

Din cirkulationspumpe kan være en skjult strømsluger, hvis det er en ældre model. Se i vores guide, hvornår det er en god ide at skifte pumpen ud.

Guide til cirkulationspumpe

Råd om radiatorer

Spar med bedre termostater

Der kan være meget at spare med nye termostatventiler til radiatorerne – særligt, hvis du har gamle åben/luk-ventiler, som nogle statslånshuse er født med. 

Se gode råd om termostater

Få radiator ved alle vinduer

En radiator placeret under hvert vindue giver den bedste komfort og varmeudnyttelse. Særligt i køkken og bad er det ikke altid, at radiatorerne er placeret ved vinduerne.

Spørg en vvs’er, om det kan betale sig at få etableret ekstra radiatorer eller flytte radiatorer hen til vinduerne. Det er særligt oplagt, hvis dine radiatorer er gamle og alligevel snart skal udskiftes.

Om statslånshusets radiatorer

De oprindelige radiatorer var af støbejern og ret små. De var dimensioneret til en høj fremløbstemperatur på vandet, der oprindeligt blev opvarmet af kedlen i huset.

Mere om statslånshusets rørsystem

2-strenget rørsystem

De oprindelige radiatorer i huset fik varmen gennem et 2-strenget rørsystem. Der var altså 2 rør med hele vejen rundt: 

Fremløbsrøret førte det opvarmede vand til radiatorerne, og returrøret førte det afkølede vand tilbage til varmekilden. Radiatorrørene var som regel dårligt isoleret. De var også meget tykke, så vandet cirkulerede naturligt rundt til husets radiatorer.

Her løb rørene

Radiatorrørene løb under loftet i kælderen, under gulvet over krybekælderen eller i de få tilfælde med terrændæk under parketgulvet. De var som regel dårligt isoleret.

Varmt vand i statslånshuset

Statslånshuset er født med centralvarme og varmtvandsbeholder. Men måske er det tid til en udskiftning. Se, hvordan du sparer penge på varmt vand i statslånshuset.

Skift varmtvandsbeholderen

Hvis dit statslånshus stadig har sin oprindelige vandrette varmtvandsbeholder på 200-250 liter, er det en god ide at skifte den ud til en ny, mindre model, der holder bedre på varmen.

Det kan også være en god ide at udskifte din varmtvandsbeholder hvis:

  • Din varmtvandsbeholder er mere end 10 år gammel
  • Returtemperaturen ved almindelig drift er højere end 45 ºC, kan det indikere, at beholderen er tilkalket. Hvis den ikke kan afkalkes, er det en god ide at udskifte beholderen.
  • Den er isoleret med mindre end 50 mm isolering.

Guide til valg af varmtvandsbeholder

Overvej en brugsvandsvarmepumpe

Hvis du varmer op med olie eller en anden dyr varmekilde, kan du overveje at supplere med en brugsvandsvarmepumpe.

Brugsvandsvarmepumpen lufter huset ud og producerer varmt brugsvand vha. den varme luft, der suges ud af køkken, bryggers og badeværelser. 

På den måde udnytter du en stor del af den varme, som ellers bare forsvinder.

Se guide til brugsvandsvarmepumpe

Spar vand i hverdagen

Du sparer penge på både vand og opvarmning, når du sparer på det varme vand. Se vores guide:

Sådan sparer du varmt vand

Solvarme i dit statslånshus?

Du kan udnytte solens energi med et solvarmeanlæg til at producere gratis varmt vand og evt. holde kælderen fugtfri om sommeren. Det kan være en god ide som supplement, hvis du varmer med f.eks. gas eller olie, og ikke er klar til at skifte varmekilde.

I statslånshuse vil solfangerne som regel være markant synlige på taget. Det er dog muligt at indbygge solfangerne i taget. Bliv klogere på solvarme her:

Guide til solvarme

Image
Illustration af solvarme

Husk tilskud

Husk, at du kan få tilskud til mange energirenoveringer.

Image
Billede af Leo Mikkelsen

En varmepumpe var det eneste rigtige

Fra naturgas til luft til vand-varmepumpe

Vi er fuldt tilfredse. Alting kører af sig selv, og varmepumpen giver os billig varme uden bøvl og støj.
Leo Mikkelsen, Them