Isolering af skunk

Isolering af skunk

Isolering af skunk

Hvis vægge og gulv i din skunk er isoleret med mindre end 200 mm, er det en god idé at efterisolere dem. Det mindsker varmetabet gennem skunken, så din varmeregning bliver mindre, og du får et mere behageligt indeklima.
Isolering af skunk

Derfor skal du isolere

  • Lavere varmeregningNår du efterisolerer din skunk, bliver varmetabet fra skunkvægge og loftet i stueetagen mindre.
  • Bedre indeklimaHusets overflader bliver varmere, så du får mindre træk og et mere behageligt indeklima.
  • Mindre risiko for skimmelsvampIsoleringen mindsker risikoen for indvendig kondens, som kan være skyld i skimmelsvamp.

Det bør du vælge

  • Mindst 300 mmNår skunken har mindre end 200 mm isolering bør du efterisolere til mindst 300 mm – eller 400 mm for at opnå lavenerginiveau. Lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.  
  • Isoler også skunklemmeIsoler dine skunklemme samtidig med skunken – eller udskift dem, hvis de er udtjente. Skunklemme bør have mindst 150 mm isolering og skal slutte tæt til ydervæggen langs alle kanter.
  • Isoler også varme rør i skunkenHvis der er varmerør i skunken, bør du få rørisoleringen eftertjekket og evt. efterisoleret.

Husk også

  • VentilationDer skal være tilstrækkelig ventilation i skunkrummet, så evt. fugt i isoleringen kan fordampe og ventileres bort.

Hvad er en skunk?

Skunken er mellemrummet mellem den øverste etages væg og det nederste af taget. De fleste huse med udnyttede tagetager eller loft har en skunk.

Fordele

Bedre indeklima

Du får mindre træk og kulde, så dit indeklima bliver bedre.

Øget komfort

Du får nemmere ved at holde den rette temperatur i boligen, så den bliver rarere at være i.

Forøgelse af husets værdi

Din bolig kan stige i pris, når du foretager forbedringen – bl.a. fordi du måske opnår et bedre energimærke.

Mindre træk

Din bolig bliver tættere, så det ikke længere trækker fra de steder, hvor du før var generet af kulde og træk.

Varmere overflader

Dit hus bliver bedre til at holde på varmen, så du får mere gavn af de dele af huset, der før var for kolde til at bruge i hverdagen.

Sådan foregår det

Se energiløsningen, håndværkeren bruger

I energiløsningen kan du se den detaljerede beskrivelse, som håndværkeren følger, når han udfører forbedringen. Du kan bl.a. se beregninger af, hvad du kan spare, tegninger af løsningen og en tjekliste over, hvad din håndværker skal undersøge, inden han går i gang.

Sådan ser det ud

Isolering af skunk

Find en håndværker

Her kan du se de håndværkere i dit område, der kan isolere din skunk.

211 håndværkere

Isolering af skunk