Isoler din lette ydervæg indefra eller udefra
Hvis dine ydervægge er af træ eller andre lette materialer, kaldes de lette ydervægge. Har de mindre end 125 mm isolering - 100 mm, hvis det er et sommerhus til helårsbrug - er det en god idé med ekstra isolering. Du får både en mindre varmeregning og et bedre indeklima.
Så meget kan du spare
Her får du et overslag på, hvor meget du kan spare i dit hus. Du kan ændre i felterne herunder, så de passer til din bolig – så får du et mere præcist skøn.
Lovkrav
Hvis dine lette ydervægge har 125 mm isolering eller mindre - 100 mm eller mindre, hvis det er et sommerhus til helårsbrug - kan det normalt betale sig at efterisolere. Og hvis det kan betale sig ifølge Bygningsreglementet, har du pligt til at gøre det, hvis du renoverer væggen – f.eks. hvis du skifter træbeklædning.
Det skal der normalt til, for at du overholder Bygningsreglementets krav om varmetab. Hvis det ikke kan betale sig, f.eks. fordi det kræver ændringer i konstruktionen, skal du isolere så meget, som der er plads til i den eksisterende konstruktion.
Isoler med 350 mm i din helårsbolig for at opnå lavenerginiveau. Lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt.
Projektet - punkt for punkt
Indefra vs. udefra
Der er stor forskel på, om du isolerer din lette ydervæg indefra eller udefra, så tænk dig om for at vælge den løsning, der er bedst for dig og dit hus.
Isolering udefra har flest fordele
Isolering indefra kan give risiko for fugtproblemer, hvis ikke dampspærren er helt tæt. Det skal du være opmærksom på både under udførelsen og senere, hvis du f.eks. borer i væggen. Dine rum bliver også mindre, hvis du sætter isolering op indvendigt.
Når du isolerer udefra, er risikoen for fugt og svamp markant mindre, og du bevarer hele dit boligareal. Det kan også løfte husets udseende med ny vægbeklædning. Til gengæld kan isolering udefra give ekstra arbejde med tag, døre og vinduer.
Tjek lokalplanen
Hvis du isolerer udefra, kan der være krav til, hvordan væggen fremstår, f.eks. at det skal være træbeklædning.
Skal døre og vinduer flyttes udad?
Hvis du vil undgå dybtsiddende døre og vinduer, når der kommer ekstra isolering på væggen, kan du få dem flyttet ud i den nye facade samtidig med renoveringen. Hvis døre eller vinduer er slidte, kan det betale sig at gribe lejligheden til at renovere eller udskifte dem.
Når du isolerer udefra
Sådan ser det ud:
Let ydervæg (træskelet med beklædning) - isolering udefra:
Sådan foregår det, hvis du isolerer væggen udefra:
- Væggen åbnes
Håndværkeren fjerner den udvendige vægbeklædning sammen med nedløbsrør mv. - Gammel isolering tjekkes
Isoleringen tages ud og tjekkes for skimmelsvamp og skader. Hvis den er fin, sættes den i igen, ellers bliver den udskiftet. - Ekstra isolering sættes op
Håndværkeren sætter et træskelet op på ydersiden af det eksisterende træskelet, og hulrummene fyldes med isoleringsmåtter. - Væggen lukkes
Der bliver sat ny vægbeklædning på, og derefter monteres nedløbsrør mv. igen. Det kan også være, at der skal males eller gøres andre ting ved beklædningen.
Se, hvordan det foregår
En tømrer og en murer efterisolerer den lette ydervæg udefra på et hus, der trænger. Samtidig efterisolerer de også den tunge ydervæg.
Når du isolerer indefra
Sådan ser det ud:
Let ydervæg (træskelet med beklædning) - isolering indefra:
Sådan foregår det, hvis du isolerer væggen indefra:
- Væggen åbnes
Håndværkeren fjerner den indvendige vægbeklædning sammen med radiatorer og evt. rør. - Ekstra isolering sættes op
Der bliver sat et træ- eller stålskelet op på indersiden af væggen, og hulrummene fyldes med isoleringsmåtter. - Fugtbeskyttelse
Et fugttæt lag kendt som dampspærren (typisk et lag blød plastik) sættes op på indersiden af isoleringen, så fugt fra boligen ikke trænger ud i væggene. Dampspærren placeres typisk lidt inde i isoleringen, så den ikke risikerer at blive hullet, hvis der bores eller skrues i væggen efterfølgende. - Væggen lukkes
Der bliver sat ny vægbeklædning på (typisk gipsplader), og derefter monteres radiatorer og stikkontakter.
Se hvordan en let ydervæg isoleres udefra
En tømrer og en murer efterisolerer husets lette ydervæg udefra samtidig med den tunge. Det giver huset et nyt udtryk, mindre træk og et bedre energimærke.
I videoen kan du se, hvordan det foregår.
Værd at vide, inden du går i gang
Vælg rigtigt fra start, så du får mest ud af renoveringen.
Isoler, hvis du har mindre end 125 mm
Hvis dine lette ydervægge er isoleret med mindre end 125 mm, er det en god idé med ekstra isolering. For sommerhuse gælder det, hvis der er 100 mm eller mindre. Se i energimærkningsrapporten eller de originale tegninger af huset, om der står der, hvor meget isolering dine vægge har.
Brug fagfolk
Forkert udført isolering kan give råd og svamp. Tag fagfolk med på råd, inden du sætter arbejdet i gang.
Når du alligevel renoverer
Det er oplagt at isolere, når du alligevel skal have skiftet vægbeklædningen.
Mere inspiration
Tid til at skifte varmetype?
Hvis du varmer med olie, gas eller gammeldags elpaneler, er det tid til at skifte varmeform. Få hjælp til at vælge en fremtidssikret løsning med billig, klimavenlig varme.
Overvejer du at renovere din bolig?
Renover dit hus og hold bedre på varmen. Det giver dig en mindre varmeregning og dit hus bliver tættere. Vores eksperter hjælper dig godt i gang - og videre.
Få bedre varmevaner
Din adfærd kan betyde meget for, om varmeregningen gør ondt eller er til at overskue. Se, hvordan du sparer med gode energivaner.