Isoler dit mansardtag

Læg ekstra isolering på dit mansardtag, hvis det har 150 mm isolering eller mindre. Så sparer du penge på varmeregningen, og får et mere behageligt indeklima.

Image
Hus med tag og loft

Så meget kan du spare

Her får du et overslag på, hvor meget du kan spare i dit hus. Du kan ændre i felterne herunder, så de passer til din bolig – så får du et mere præcist skøn.

7.510 kr./år

Derfor er isolering af mansardtag en god idé

Få et bedre indeklima

Når taget i dit hus bliver bedre isoleret, bliver de underliggende rum varmere. Så undgår du træk og kuldenedfald. Fordi mansardtaget er så stort, vil ny isolering være et stort plus for indeklimaet i dit hus.

Spar penge på varmeregningen

Varme stiger opad, og der siver meget varme ud i atmosfæren gennem taget, hvis det ikke er ordentligt isoleret. Derfor er der også meget at spare ved at isolere bedre.

Mindsker risiko for svamp

Risikoen for problemer med fugt og skimmelsvamp bliver mindre, når du har et velisoleret mansardtag.

Men bemærk også

Måske skal vægge flyttes

Det kan være nødvendigt at flytte de lodrette mansardvægge længere ind i rummet for at få plads til den ekstra isolering. Det er som regel ikke et problem.

Er din renovering klimavenlig?

Det er godt for klimaet, når din renovering sparer strøm og varme i boligen. Og når renovering bidrager til vedligeholdelsen og forlænger levetiden af din bygning.  

Men en renovering giver også en klimabelastning, fordi det udleder CO2 at producere byggematerialer og bygge om.

Det kan være vanskeligt at gennemskue, om en renovering samlet set skåner eller belaster klimaet. Der er dog flere måder at gøre din renovering mere bæredygtig, som du kan overveje. 

Image

Din renovering – punkt for punkt

Image
Værktøjskasse

1. Før arbejdet går i gang

Er isolering overhovedet muligt?

Inden du sætter arbejdet i gang, bør du få en håndværker til at undersøge, om isolering af mansardtaget overhovedet er muligt, og om det kan gøres indefra. Det afhænger bl.a. af, om der er plads nok under taget.

Søg om tilskud

Du kan søge tilskud til efterisolering af mansardtag. Husk at søge tilskud, FØR du køber materialer, eller indgår aftale med en håndværker.

Læs om tilskud

Brug fagfolk

Forkert udført isolering kan give råd og svamp, så lad en professionel udføre arbejdet.

Hvis du kun vil isolere en del af taget

Mansardtaget består af flere typer af tag, der isoleres for sig. Hvis det kun er en del af dit mansardtag, der trænger til ekstra isolering, kan du nøjes med at læse om den del:

Den stejle del af mansardtaget: Isolering af skunk

Den øverste del af mansardtaget: Isolering af loft til kip

2. Når arbejdet er i gang

Rør- og kabelføringer ændres

Håndværkeren tager radiatorer og elinstallationer ned og ændrer rør- og kabelføringer, så de passer til den nye, isolerede mansardvæg.

Vægbeklædning fjernes

Nuværende vægbeklædning, dampspærre og isolering tages ned fra de næsten lodrette mansardvægge.

Der lægges isolering

Isolering bliver lagt ud i lag med forskudte samlinger eller som granulat. Udenpå opbygges et skelet af tværgående lægter på mansardstolperne, så væggen kan isoleres i den ønskede tykkelse.

Fugttæt lag 

Håndværkeren sætter en dampspærre på den varme side af isoleringen - dvs. ind mod huset - og sørger for ventilation omkring isoleringen. Det forhindrer problemer med fugt og skimmelsvamp.

Ny vægbeklædning

Til sidst sættes en ny vægbeklædning på, og evt. nye lysningspaneler bliver tilpasset omkring kviste og vinduer. Radiatorer og elinstallationer sættes også op igen. 

Vejledning til håndværkeren

Vis vejledningen til håndværkeren for at sikre, at arbejdet bliver gjort rigtigt.

Image

Find en håndværker nær dig

Få hjælp af en professionel med erfaring i netop det, du har brug for.

Se listen over håndværkere i nærheden af dig.  

Image

Mere inspiration