Belysning

Belysning

Belysning

Bedre bundlinje med LED

Belysning udgør i gennemsnit 50 % af elforbruget i detailbranchen. LED er den mest energivenlige og fremtidssikrede belysningskilde på markedet. Skifter I jeres lyskilder til LED, kan der derfor være mange penge at spare.

Energistyrelsen fokuserer lige nu på at hjælpe detailbranchen til at finde ud af, hvor meget I kan styrke jeres bundlinje ved at skifte til LED. Find din potentielle besparelse - så indgår tallet i den samlede indsats for bedre bundlinjer.

Beregn besparelse

850 virksomheder har allerede foretaget deres beregning. På 7 år kan de i alt spare:

27.834.105 kr.

Mindre strøm - mere bundlinje

Spar på strømmen med LED

Spar på strømmen med LED

For de fleste virksomheder er det en fordel at skifte til LED. I kan spare på elregningen og slipper for bøvlet med ofte at skulle skifte pærer.

Spar på strømmen med LED

Belysning i detailbranchen

Belysning i detailbranchen

LED er den mest energivenlige belysning på markedet. Derfor får I en kontant besparelse ved at skifte jeres halogenspots, sparepærer eller lysstofrør ud med LED. Generelt siger man, at LED-løsninger er op til 3 gange så effektive som f.eks. halogenspots.

Jo større jeres butik er, desto større er den potentielle besparelse. Men selvom kvadratmeterne er små, kan jeres energiforbrug sagtens sænkes markant. Jeres belysning er formentlig stadig den største post på jeres elforbrug.

Spar besværet

Ud over den kontante besparelse kan I spare jer selv for besvær. Med LED slipper I for hverdagsbøvlet med at skifte pæren eller lysstofrøret, når de går i stykker. LED-lyskilder har nemlig en gennemsnitlig levetid på 15 år.

Tilfredse med LED

88 % af de adspurgte i detailbranchen, som har skiftet til LED, er tilfredse med deres belysning. Det viser en undersøgelse fra 2015.

88 % er tilfredse med deres belysning

Besparelsen

Hvis I udskifter 5 halogenspots (12 V) på hver 35 watt med LED, sparer I 4.750 kr. på elregningen i hele LED-pærens levetid.

Belysning i detailbranchen

Læs mere

LED giver godt indeklima

LED giver godt indeklima

Undersøgelser viser, at belysningen har stor betydning for vores trivsel og produktivitet på arbejdspladsen. Lys fremmer vores velvære og sundhed og giver os energi til at klare en lang dag.

LED giver godt indeklima

LED giver godt indeklima

LED giver godt indeklima

Skab gode lysforhold på arbejdspladsen

Har jeres arbejdsplads dårlige lysforhold, kan det have betydning for jeres og jeres kunders velbefindende. Undersøgelser viser, at både velværet og produktiviteten på en arbejdsplads kan forbedres ved at vælge en belysning af god kvalitet tilpasset forholdene.

Dagslys er bedst; så indret jeres arbejdsplads, så I får mest muligt ud af det naturlige lysindfald. Steder, hvor I mangler dagslys, skal I vælge en rumbelysning, der er en god erstatning. Her kan I få LED med både varmt (rødligt) og koldt (blåligt) lys.

Få en bedre rumtemperatur

Temperaturen i jeres rum kan blive for høj, hvis der bliver tilført mere varme, end lokalerne kan afgive. De traditionelle belysningsløsninger bruger en stor del af deres energi på at danne varme og en mindre del på at lyse, hvorimod LED næsten ikke udvikler varme. Den kvalitet ved LED er med til at forbedre indeklimaet.

Dårligt indeklima forringer produktiviteten

Ifølge Arbejdstilsynet kan dårligt indeklima på arbejdspladsen f.eks. vise sig ved utilpashed, irriterede slimhinder, hovedpine og træthed hos medarbejderne. Det er symptomer, som forringer livskvaliteten og produktiviteten og øger risikoen for sygefravær.

LED giver godt indeklima

Læs mere

Vælg det rigtige lys

Vælg det rigtige lys

Belysningen er med til at sælge jeres varer. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvordan farvegengivelsen er, om det er koldt eller varmt i tonen, og hvor stor en lysstyrke det har.

Vælg det rigtige lys

Vælg det rigtige lys

Vælg det rigtige lys

Kvaliteten er i orden

Der eksisterer stadig fordomme om kvaliteten af LED. Nogle af dem er, at LED giver koldt lys, tænder langsomt og ikke er kraftigt nok til at lyse en butik op. Men der er sket meget med LED i løbet af de sidste par år. Producenterne har lært at udnytte potentialet for kvalitet og effektivitet af LED. Dermed får I en belysning, der er lige så god som jeres nuværende – eller ofte bedre.

Begreber

Valg af LED-løsning afhænger af butikken, varerne og ambitionerne. Herunder er nogle helt generelle råd, som I kan bruge som udgangspunkt:

  • FarvegengivelseVælg et Ra-indeks på mindst 85 eller 90 de steder, hvor farvegengivelsen er særlig vigtig.
  • Blødt og varmt lysVælg en LED-pære på 2.700-3.300 kelvin, hvis I ønsker et lys, som minder om glødepærens. Jo højere kelvintal, jo mere hvidt og blåligt bliver lyset, mens et lavere kelvintal viser, at lyset er mere rødligt.
  • LysstyrkeVælg f.eks. en LED-pære på 470 lumen. Det svarer til en 40 watt-glødepære.

Vælg det rigtige lys

Læs mere

Klar til at skifte?

Klar til at skifte?

LED er den mest energivenlige belysning på markedet. Skift derfor jeres halogenspots, sparepærer eller lysstofrør ud med LED.

Klar til at skifte?

Klar til at skifte?

Klar til at skifte?

Derfor skal I gøre det

  • Lavere elregningLED bruger 4-5 gange mindre strøm end halogener. Det giver en besparelse på over 1.000 kr. i løbet af en enkelt pæres levetid. Undersøgelser viser f.eks., at detail-virksomheder, der har udskiftet deres almindelige belysning med LED, i gennemsnit sparer 50 % eller mere på elforbruget til belysning.
  • Mindre besværMed LED slipper I for at skifte pærer eller lysstofrør så ofte. LED-lyskilders levetid er nemlig meget længere end almindelige pærer. Et LED-lysrør af god kvalitet holder 50.000 timer eller mere. Det svarer til 17 år ved 8 timers brug hver dag – året rundt.
  • Ingen uønsket varmeTraditionelle belysningsløsninger bruger en stor del af deres energi på at danne varme og en mindre del på at lyse, hvorimod LED næsten ikke udvikler varme. Det kan reducere ophedning af lokaler og måske endda behovet for køling.
  • Ingen kviksølvLED indeholder ikke kviksølv. Det gør sparepærer og lysstofrør.
  • Mange mulighederUdvalget af LED-produkter er stort, så det er muligt at skabe belysning med farveskift, specifikke lysfrekvenser og meget mere. LED-bånd i metermål kan bruges til kreative udstillinger eller sikkerhedsmarkering ved trapper.

Det bør I vælge

  • Farvegengivelse på mindst 85Vælg en LED-pære med et Ra-indeks på mindst 85 eller 90 de steder, hvor farvegengivelsen er særlig vigtig.
  • Farvetemperatur på 3.000-6.000 KelvinEn glødepære har en farvetemperatur på 2.700 Kelvin, mens solskin ligger på ca. 5.000-11.000 Kelvin. De fleste butiksindehavere foretrækker LED-belysning med en farvetemperatur på 3.000-6.000 Kelvin. Jo højere farvetemperatur, jo mere hvidt og blåligt bliver lyset, mens et lavere tal viser at lyset er mere rødligt.

Fordele

Lavere energiregning Lavere energiregning Øget komfort Øget komfort
Bedre indeklima Bedre indeklima Mindre vedligeholdelse Mindre vedligeholdelse

Sådan foregår det

  • Afdækning af behovDen autoriserede elinstallatør afklarer i dialog med jer, om der er behov for justering af lysstyrker, brug af andre typer armaturer m.v. for at opnå optimal belysning i butikken.
  • Vurdering af mulighederElinstallatøren vurderer, om de nuværende armaturer egner sig til LED, eller om de skal udskiftes.
  • Beregning af besparelser og omkostningerElinstallatøren beregninger, hvor meget I kan spare på elregningen, og hvad udskiftningen til LED koster. Bed elinstallatøren om også at beregne, om I kan spare endnu mere ved samtidig at få installeret lysstyring.
  • Udskiftning af lyskilderHvis de nuværende armaturer stadig kan bruges, skifter elinstallatøren dem ud med LED under hensyntagen til belysningsbehovene.
  • Installering af nye armaturerHvis de nuværende armaturer – eller blot nogle af dem – ikke kan bruges til LED, skifter elinstallatøren dem ud med moderne LED-armaturer.

Bemærk

Ved større projekter kan det være en god idé at få opsat prøvebelysning i en del af butikken, så I kan vurdere belysningen, inden I får skiftet alt lyset.

Det kan du spare

Prøv LED-beregneren

Læs mere

Klar til at skifte?

Læs mere

Hent materialer om LED

Hent materialer om LED

Energistyrelsen arbejder lige nu på at hjælpe detailbranchen til at skifte til LED. Her finder du materialer fra indsatsen med fakta og hjælp til at komme i gang.

Vil du vide mere om LED? 

Vil du hjælpe andre med at styrke deres bundlinje med LED?

Får du besøg af Energistyrelsens kampagne i 2017?

 

Hent materialer om LED

Fakta om LED i detailbranchen

Fakta om LED i detailbranchen

Detailbranchen er godt på vej til at skifte til LED. Her er Energisparesekretariatets indsigter i detailbranchens brug af LED, som du kan bruge, hvis du rådgiver detailbranchen.

Fakta om LED i detailbranchen

Indsigter i detail

Indsigter i detail

Hvor mange har LED?

Detailbranchen er ganske godt med i anvendelsen af LED. 60 % af alle virksomheder i Danmark har en eller flere LED-installationer, mens det gælder for 83 % af detailhandlen. Dog er forbedringspotentialet stadig stort, idet der ofte kun er tale om en enkelt LED-løsning, samt at LED mest er udbredt i store virksomheder.

Hvad er det bedste argument?

Først og fremmest vil detailvirksomhederne vide, om der eksisterer støtte- og tilskudsordninger. Branchen vægter desuden troværdig rådgivning om sparepotentialet og professionel og personlig konsulentbistand.

Hvad er motivationen?

Det er primært udsigten til at spare penge, der får branchen til at skifte til en ny type belysning. Særligt i detail er det en motivation – faktisk svarer 85 %, at økonomi er årsagen til energieffektiviseringer. 30 % svarer, at både udsigten til økonomisk gevinst og minimalt besvær betyder noget, mens det for 29 % handler om at skåne miljøet.

Lyskilder bliver typisk købt via installatører, grossister eller byggemarkeder.

 

Indsigter i detail

Læs mere

Belysning