Spar energi på byggepladsen - Entreprenør
Få gode råd og inspiration til, hvor du bruger mindre energi på byggepladsen.
Energiforbrug til byggeprocesser ved opførelse af bygninger svarer normalt til 2-4 års fremtidigt varmeforbrug og udgør typisk 0,5-1,5 % af byggesummen. Ved at planlægge og styre byggeprocessen kan næsten alle byggeprojekter holde udgifterne til energi på under 0,5 % af byggesummen.
Opvarmning og udtørring er det område, der bruger mest energi. Det udgør gennemsnitligt 80 % af byggeprocessens samlede energiforbrug.
Afregningsformer
Energiforbruget i en byggeproces påvirkes af, hvilken afregningsform bygherren vælger.
Bygherren vælger en afregningsform til byggeprojektet. Valg af afregningsform har betydning for energiforbruget i byggeprocessen, og bygherren kan med afregningsformen sætte fokus på energiforbruget og skabe incitament blandt byggeriets parter til at optimere energiarbejdet på byggepladsen. Afregningsformer kan skrues sammen på mange forskellige måder.
Vi præsenterer her 3 afregningsformer:
Dokumenteret forbrug
Princip
Bygherren betaler for energiforbruget på byggepladsen.
Egner sig godt til
Entrepriseopdelt udbud
Incitament
Incitamentet for at gøre en ekstra indsats for at opnå energibesparelser er lille hos entreprenøren, da han ikke får en økonomisk fordel.
Fast pris
Princip
Bygherren betaler entreprenøren en fast pris for opvarmning og udtørring af byggeriet og for etablering af de nødvendige foranstaltninger.
Hvis energiforbruget bliver større eller mindre end forventet, får entreprenøren den økonomiske ulempe eller fordel.
Egner sig godt til
Totalentrepriser, hvis der i udbuddet defineres et entydigt tilbudsgrundlag.
Incitament
Entreprenøren har økonomisk fordel af at handle energieffektivt og skabe gode processer. Det giver større incitament til at tænke i energieffektive løsninger.
Fælles incitament
Princip
Entreprenør og bygherre aftaler det forventede energiforbrug for byggeriet. Hvis forbruget bliver større eller mindre end forventet, deles den økonomiske ulempe eller fordel mellem entreprenør og bygherre.
Egner sig godt til
Partnering eller længerevarende samarbejdsrelationer mellem bygherre og entreprenør.
Incitament
Incitamentet er stort hos både bygherre og entreprenør, da begge parter nyder godt af energieffektive løsninger og processer.
Sådan vælger du den rigtige afregningsform
-
Hvordan er byggesagen organiseret
Afregning af byggeprocessens energiforbrug skal ses i sammenhæng med byggesagens organisering og afregning i øvrigt. Opgave- og ansvarsfordelingen varierer meget fra et byggeri udbudt i fagentrepriser til en ren totalentreprisekontrakt. Det gør den faglige og administrative kapacitet også – fra den lille håndværksmester til en international entreprenørkoncern.
-
Hvor færdig er bygherren ved udbuddet
Hvor langt bygherren er i sin proces før udbud, kan være afgørende for valg af afregningsform. Projektændringer, manglende afklaring af bygherreleverancer og risiko for forskydninger i tidsplanen taler for at afregne efter dokumenteret forbrug. Ellers kan der være risiko for at skulle bruge mange ressourcer på at udrede de uforudsete ændringer, der ofte opstår i løbet af en byggeproces.
-
Hvordan reguleres afvigelser
Overvej grundigt om en fast pris er det rigtige. Afregning efter fast pris skal kombineres med en definition af sædvanligt vejrlig, og af hvordan eventuelle afvigelser skal reguleres. Ellers er entreprenøren nødt til at indregne et risikotillæg for at tage højde for usikkerheden i vejret i byggeperioden, og det vil oftest resultere i en højere pris for bygherren.
Tommelfingerregler
Få her en række hurtige råd til, hvordan du som entreprenør kan skabe en energieffektiv byggeproces. Listen indeholder de mest centrale anbefalinger til at skabe en byggeproces, hvor der bruges mindre energi.
Indarbejd energitiltag i indretningen af byggepladsen, når I udarbejder ”Plan for sikkerhed og sundhed”. Vinterforanstaltninger, store afdækninger og udtørringsarbejder skal integreres i planlægningen, fordi de alle påvirker pladsens indretning, adgangsveje og montageforhold. Det sikrer, at byggeriet kan gennemføres med et godt arbejdsmiljø. Det kan også være et værktøj til at definere underentreprenørers ydelser.
Lav fælles foranstaltninger på byggepladsen, fremfor at hver underentreprenør selv skal finde en løsning – det vil på de fleste byggepladser være billigere. For eksempel vil en fælles sammenbygget skurby til al mandskab have et meget mindre varmebehov end enkeltvogne. Sammenbygget i to etager vil overfladearealet i forhold til gulvarealet blive reduceret til ca. 1/3. Det vil også give meget mere plads til andre aktiviteter på byggepladsen.
Efterspørg det materiel, der samlet set giver den laveste udgift. For at finde det bedste køb, skal den forventede energiudgift i afskrivningsperioden som minimum medregnes. Efterspørg dokumentation for energiforbrug fra leverandørerne ved køb af maskiner. Ved leje skal der laves en vurdering for lejeperioden. Eksempelvis er skurvogne med varmepumper en god ide i fyringssæsonen, fordi merlejen er mindre end besparelsen i el.
Sørg for, at materialer og komponenter, der er tørre ved leveringen til pladsen, ikke bliver unødigt fugtige. Det er en unødvendig udgift, hvis de skal udtørres igen efter indbygning. Noget kan klares med god planlægning og levering på det rette tidspunkt eller simple afdækninger på byggepladsen. Andet kan opnås ved at stille krav til leverandøren om, at materialerne lagres tørt og er beskyttet under transport.
Sørg for, at de energimæssige mål og krav, der er stillet i udbudsmaterialet, bliver videreført til underentreprenørerne på en entydig måde, så de hver især kender deres del af opgaven. Udpeg en energiansvarlig for byggeriet, som skal følge op på mål og krav i dagligdagen, og som skal udarbejde et energiregnskab ved byggeriets afslutning. Et energiregnskab synliggør hvilke processer, der bruger meget energi, og løbende målinger af forbruget kan afdække uhensigtsmæssige arbejdsgange. Et energiregnskab er et godt grundlag for god energiadfærd på byggepladsen.
Skurvogne
Energiforbrug til skurbyer og containere udgør ca. 10 % af det samlede energiforbrug i byggeprocessen. Du kan spare energiudgifter og få bedre komfort med energieffektive skurvogne.
Skurvogne
Som ansvarlig for opbygning af skurbyer, kan du stille en række krav til indretning og opbygning, der vil gøre skurbyen mere energieffektiv og give en bedre totaløkonomi:
- Varmepumpe i stedet for elradiatorer
- Ventilation med varmegenvinding
- Forbedret isolering
- Bevægelsescensorer og anden styring
- Natsænkning af varme
- Sammenbygning af skurvogne og lukning mellem dem med skørter og isolering
Brug varmepumper
Skurvogne med varmepumper bruger mindre energi end skurvogne med elradiatorer.
| Eksempel på udgifter til skurvogn med varmepumpe vs. elradiator i et år | ||
|---|---|---|
| Elradiatorer | 6.000 kWh/år | 7.800 kr./år |
| Varmepumpe | 1.200 kWh/år | 1.560 kr./år |
| Elbesparelse | 4.800 kWh/år | 6.240 kr./år |
| Merleje af skurvogn med varmepumpe | 4.240 kr./år | |
| Nettobesparelse pr. skurvogn | 2.000 kr./år | |
Forudsætninger: Elpris 1,30 kr/kWh
Byg skurene sammen
Du kan spare energi ved at tætne mellem skurene eller bygge dem mere permanent sammen. Det er oplagt, hvis de skal stå på pladsen i længere tid. Når skurene står tæt sammen, holder de bedre på varmen, fordi meget af arealet ikke eksponeres til det fri.
En sammenbygning vil næsten halvere energiforbruget for skure, der kun lever op til Arbejdstilsynets minimumskrav.
Brug velisolerede pavilloner
Det betaler sig at vælge en velisoleret pavillon frem for en traditionel skurvogn, hvis skurbyen skal bruges i 2-3 år.
Pavilloner kan isoleres, så varmeforbruget næsten bliver halveret sammenlignet med traditionelle skurvogne, der kun lever op til Arbejdstilsynets minimumskrav. Merisolerede pavillonener sparer derfor mange penge i energiudgifter, selvom de er dyrere i leje.
Eksempler på besparelser i skurvogne med forskellig isoleringsgrad
| Skurvogn - minimumskrav |
Pavillon - ekstra isolering |
Pavillon - med varmepumpe |
|
|---|---|---|---|
| Elforbrug (kWh/m2 pr. år) | 200 | 108 | 40 |
| Udgift til el (kr./m2 pr. år) | 260 | 140 | 52 |
| Samlet udgift (kr./år) | 7.800 | 4.212 | 1.560 |
Forudsætninger: Elpris 1,3 kr./kWh, skurvognsareal 30 m2
Overdækning og interrimsvinduer
Opvarmning og udtørring udgør 80 % af byggeprocessens energiforbrug. Spar energi ved at overdække byggepladsen og lukke den tidligt med interrimsvinduer.
Overdækning af byggepladser sparer energi, fordi byggeperioden er kortere og mere effektiv, og fordi man undgår fugtige materialer, der skal tørres med opvarmning. Omkostningerne til udtørring under et byggeri kan være op til 1.000 kr./m2.
Tænk overdækning ind fra starten af planlægningsfasen for at få mest mulig gavn af den. Overvej, om totaloverdækning kan være en hjælp for byggeriet.
Der findes overordnet 3 typer overdækning til byggepladser:
-
Telte mv.
Overdækning af materialer eller mindre arbejdssteder i kortere tid.
-
Tagoverdækning
Bruges ved tagrenovering og er den mest udbredte type byggepladsoverdækning. Den består af typisk af ståspær overdækket med presenninger fra det ene facadestillads til det andet, så der kan arbejdes frit med taget.
-
Totaloverdækning
Store byggepladser kan totaloverdækkes ved hjælp af løsninger med indbyggede kraner og belysning. Totaloverdækning er også oplagt til mange renoveringer, f.eks. opbygning og udskiftning af tagetager og tage, hvor der er risiko for tab af værdier som følge af vejrforhold. Overdækningen sikrer værdierne, og at byggeriet kan fortsætte uanset vejret. Det sparer også daglige arbejdstimer med klargøring af pladsen om morgenen og afdækning før fyraften.
Brug interrimsvinduer til at lukke byggeriet, før du kan montere de permanente vinduer. Det sparer energi til opvarmning og udtørring. Det sparer også tid i byggeprocessen, fordi apterings- og malerarbejder hurtigere kan komme i gang.
Interrimsvinduer består typisk af en plastplade i en plastramme, der kan genbruges flere gange. Interrimsvinduer mere end halverer energiforbruget ift. at lukke med plast på lægter.
| Lukning med | U-værdi* |
|---|---|
| Et lag plast på lægter | 5,8 |
| Interrimsvinduer | 2,8 |
| Permanente vinduer | 0,9 |
*Typiske U-værdier, jo lavere U-værdi jo bedre.
Hvad har andre gjort?
Tusindvis af danske arbejdspladser er allerede i gang med at spare energi, penge og CO2. Her kan du møde nogle af dem og få inspiration til din egen arbejdsplads.
