Gode råd til at få mest ud af lyset

Vi har samlet de bedste råd til at spare strøm, penge og CO2 på din arbejdsplads.

El
El

Sluk lyset

Der er ingen grund til at betale for tændt lys, hvor der ikke er brug for det. En løsning er at installere lysstyring, der automatisk slukker eller justerer lyset for dig med f.eks. bevægelsessensorer eller dagslysstyring.

El
El

Juster lyset efter behov

Hvis arbejdsrutiner ændrer sig, eller I begynder at bruge et lokale på en ny måde, kan det også ændre behovet for lys. Så skal lyset justeres, så det passer til behovet.

El
El

Undgå at skygge for lyset

Det er vigtigt at indrette og møblere lokalerne på en måde, så det ikke går ud over lyset. Undgå f.eks., at reoler og andre høje møbler skygger for lyset, så det går til spilde.

El
El

Tjek lysstyringen

Hvis I har lysstyring, så tjek, om det virker, som det skal. Det kan du f.eks. gøre ved at gå en runde på arbejdspladsen uden for arbejdstiden og se, om der er lys, der står tændt, uden at det er nødvendigt. Det samme kan du gøre om dagen.

El
El

Styr lyset med CTS-anlægget

Undersøg, om det er muligt at koble følere og tænd/sluk-ure på CTS-anlæg, hvis der er et. Et CTS-anlæg overvåger og styrer de vigtigste tekniske installationer og kan forhindre, at der spildes strøm på lys.

El
El

Hold rent, og få bedre lys

Hold lys og lamper rene. Er de snavsede, kan det tage op til 50 % af lyset. Få også pudset vinduer jævnligt, så I får fuld glæde af dagslyset.

Vidste du: Forbud mod lysstofrør

De mest populære typer lysstofrør er snart væk. I august 2023 blev det forbudt at sende nye T5 og T8-lysstofrør på markedet. Dem har der hængt millioner af på danske arbejdspladser. Har din arbejdsplads stadig lysstofrør? Skift til LED i dag.

Få overblik over, hvad der udfases hvornår

Image
Illustration af kvinde der undrer sig

Skift til LED

LED-lys giver mest lys for pengene og er bedst sikret til fremtiden. Det er en fordel at skifte alt lys til LED, uanset om din arbejdsplads' nuværende lys er halogenpærer, sparepærer eller lysstofrør. 

Private virksomheder kan få tilskud på op til 50 % af omkostningerne ved at skifte til LED.

Fordele ved LED

Sparer penge

En investering i LED-lys er ofte tjent hjem på få år, da udgifterne til strøm reduceres.

Holder længe

Et LED-lysrør holder typisk 30-50.000 timer, hvor et lysstofrør typisk holder 20.000 timer.

Lyser bedre

Typisk kan I forbedre lyskvaliteten ved at skifte til LED.

Skåner klima og miljø

LED-lys har en mindre klimapåvirkning og indeholder ikke kviksølv. 

Tag en fagperson med på råd

Hvis din arbejdsplads skal have nyt lys, så tag en ekspert med på råd. Så får du en løsning skræddersyet til jeres behov, der overholder lovkrav til lys på arbejdspladser.

Tal med flere udbydere og vælg en ekspert, I er trygge ved.

Sådan foregår det:
  1. Behov afklares
    Sammen med eksperten finder du ud af, om I bør ændre lysstyrker, armaturer eller andet for at få det bedste lys.
  2. Muligheder vurderes
    Eksperten vurderer, om de nuværende armaturer egner sig til LED, eller om de skal udskiftes. Nogle gange kan gamle armaturerer bygges om til at fungere med LED.
  3. Besparelse beregnes
    Eksperten beregner, hvor meget I kan spare på elregningen, og hvad udskiftningen til LED koster. Få også beregnet, om I kan spare endnu mere ved samtidig at få installeret lysstyring.
  4. Lys udskiftes
    Hvis dine nuværende armaturer stadig kan bruges, får de LED-lys. Hvis nogle armaturer ikke kan bruges til LED, bliver de skiftet ud med moderne LED-armaturer.

Privat virksomhed? Husk tilskud

Private virksomheder kan få tilskud på op til 50 % af omkostningerne ved at skifte til LED-lys. Prøv vores beregner og se, hvad din virksomhed kan få i tilskud.

Beregn tilskud

Image

Tjek det selv: Spilder du penge på lys?

Bruger din virksomhed strøm, varme og vand uden for arbejdstid? Spar penge og CO2 ved at stoppe spildet.

Image
Lysepære

Spar energi med lysstyring

Får I altid slukket lyset, når sidste mand forlader et lokale?

Med lysstyring kan I få lyset, ligesom I vil have det og samtidig spare penge på elregningen. Der er mange muligheder, så tag en fagperson med på råd. Her er nogle af de mest almindelige måder at styre lyset.

Bevægelsessensor

Bevægelsessensorer tænder lyset, når noget bevæger sig. De er gode de steder, hvor du og dine kolleger kommer og går – f.eks. trapper, lager, printerrum, parkeringsplads mv. Indstil dem til kun at være aktive, når det er mørkt. 

Skumringsrelæ

Skumringsrelæer tænder for lyset, når det bliver mørkt. Vælg et skumringsrelæ med tidsstyring, så lyset kun er tændt, når I har brug for det. Så kan I f.eks. indstille udelyset til at tænde fra mørkets frembrud til kl. 23, og igen fra kl. 05 til det bliver lyst.

Lysdæmper

I stedet for at slukke helt, bliver lyset dæmpet til et lavere niveau, og der bliver automatisk skruet højere op, når der er personer i lokalet. På den måde kan du undgå, at nogen bliver utrygge ved at sidde i et stort lokale omringet af mørke.

Dagslysstyring

Dagslysstyring tilpasser belysningen til dagslyset. Hvis der er meget dagslys, kan det kunstige lys dæmpes eller slukkes, så I sparer strøm. Vær opmærksom på, at det ifølge bygningsreglementet kan være et krav at bruge dagslysstyring, når du skifter armaturer.

Zoneopdeling

Zoneopdeling kan tilpasse lysstyringen mere præcist. Det kan f.eks. sørge for, at lyset tættest ved vinduerne slukker i situationer med rigeligt dagslys.

Andre muligheder

Der findes utallige andre muligheder med lysstyring, så alle behov kan opfyldes. F.eks. kan man styre farvetemperaturen eller koble lyset til alarmsystemet, så det slukker, når alarmen bliver aktiveret.

Juster lysstyringen løbende

Det er en god idé løbende at følge op, når lysstyringen er taget i brug. På den måde kan du rette indstillingerne, så de passer til behovet. Det kan nemlig ændre sig, f.eks. hvis I bliver flere medarbejdere eller indretter jer anderledes.

Image

Vælg rigtigt, når du køber nyt lys

Hvis du skal have nyt lys på arbejdspladsen, så bed installatøren eller leverandøren om en løsning, der lever op til kravene i vores indkøbsanbefalinger. På den måde får du et effektivt produkt, der holder elregningen nede.

Image

Særligt for landbrug: LED-lys i stalden

Udskiftning af lysstofrør til LED-lys i svine- og kvægstalde tjener sig hurtigt hjem.

Image

Forstå lys-lingoen

Du møder mange begreber, når det handler om lys. Vi forklarer dem her, så du ved, hvad f.eks. ra, farvetemperatur og lumen betyder.

Image

Levetid

Der er stor forskel på, hvor længe de forskellige lyskilder lever. Her kan du se den typiske levetid, hvis du bruger pæren lidt under 3 timer om dagen (1.000 timer pr. år):

Image
Levetid_for_elpærertyper

Effektivitet

Pærens energieffektivitet viser, om du får lidt eller meget lys ud af den strøm, pæren bruger. Det står på pakken som lumen pr. watt.

Lumen er lysmængde, og watt er pærens elforbrug, så jo flere lumen pr. watt, jo mindre koster pæren dig på elregningen:

Image
Lumen_elforbrug_elpære

Lysfarve / Farvetemperatur

Farvetemperaturen fortæller, om lyset virker varmt eller koldt (lysfarve). Farvetemperatur angives i kelvin (K), og skalaen går fra 0 til 10.000 K. Jo lavere farvetemperatur, jo varmere lys.

Varme farver ligger på 2.700-3.300 K, neutrale farver på 3.300-5.000 K, mens kolde farver som ved dagslys ligger på over 5.000 Kelvin.

Farvetemperaturen for de forskellige pærer:

Image
Light colour temperature

Farvegengivelse / Ra-indeks

Farvegengivelse kaldes også Ra-indeks eller CRI-indeks og viser pærens evne til at gengive farver naturtro. Et Ra-indeks på 100 svarer til dagslys. Ra 80 er et EU-krav. Hvis farvegengivelsen er særlig vigtig for dig, så gå efter pærer med Ra- eller CRI-værdi på 90 eller derover.

Image
Farvegengivelse_Ra-indeks_elpære

Når pæren skal smides ud eller går i stykker

Du må ikke smide udtjente pærer og lysstofrør i skraldespanden. Det er der 2 gode grunde til.:  

  • De kan genbruges

    Alt elektrisk lys indeholder en række stoffer, som er begrænsede eller dyre at udvinde. Helt op til 98 % af disse stoffer kan genanvendes – bl.a. i forbindelse med produktion af nye pærer.

  • De er giftige

    Lysstofrør og sparepærer indeholder kviksølv, og det er farligt for både miljø og mennesker. Derfor er det vigtigt at skille sig korrekt af med dem.  

Sådan gør du

Alle typer af pærer og lysstofrør skal afleveres til genanvendelse som farligt affald. Tjek med din kommune og lokale affaldsordning, hvordan du gør det korrekt.  

Der er ikke kviksølv i LED eller glødepærer, men de skal stadig afleveres som farligt affald.  

Elretur for virksomheder

Er du privat virksomhed uden mulighed for at aflevere elektronik på genbrugspladsen? Så kan du bruge foreningen Elretur. Elretur tilbyder indsamling af elektronik fra virksomheder.

Læs mere om ordningen på elretur.dk 

Hvad har andre virksomheder gjort?

Tusindvis af danske arbejdspladser er allerede i gang med at spare energi, penge og CO2. Her kan du møde nogle af dem og få inspiration til din egen arbejdsplads.

Se alle erhvervscases

Se alle offentlige cases