Isoler tung ydervæg

Hvis dine murstens- eller betonydervægge har mindre end 25 mm isolering, er det en god idé at isolere bedre. Du får både en mindre varmeregning og et mere behageligt indeklima.

Billede
Facade af træhus med træer

Så meget kan du spare

Her får du et overslag på, hvor meget du kan spare i dit hus. Har du endnu ikke fortalt os, hvor du bor, kan du gøre det i toppen af siden for at få oplyst en mere præcis besparelse. Du kan også selv ændre i felterne herunder.

4.490 kr./år
Derfor er isolering af ydervægge en god idé
Bedre bolig

Du får et bedre indeklima med varmere overflader og mindre træk i form af kuldenedfald.

Lavere varmeregning og højere værdi

Din varmeregning skrumper, mens værdien af huset vokser.

Klimavenligt

Du skåner vores klima, når dine vægge ikke længere lukker varme ud i atmosfæren.

Men bemærk også
Dit hus vil ændre udseende

Isolering udefra ændrer dit hus’ arkitektur, så f.eks. mursten og ornamenter i facaden bliver skjult, og tagudhæng ændrer proportioner.

Kan kræve arbejde med taget

Har du små tagudhæng, kan det være nødvendigt at ændre tagets hældning eller få en helt ny, hævet tagkonstruktion, når murene bliver tykkere.

Din renovering – punkt for punkt

Billede
Værktøjskasse

Sådan foregår det

Væggen forberedes 

Nedløbsrør mv. og evt. maling fjernes, og håndværkeren tjekker for sætningsskader og tilstrækkeligt tagudhæng.

Ekstra isolering sættes op 

Ny isolering skæres ud i passende stykker, klæbes op på væggen og fastgøres med dyvler.

Ny facade pudses

Muren pudses op, og nedløbsrør mv. monteres igen.
 

Sådan ser det ud:

 

Massiv mur - isolering udefra:

Billede
Teknisk tegning af energikrav til væg

Massive ydervægge i prebeton (gasbeton) eller letklinkerbeton (f.eks. Leca) - isolering udefra:

Billede
Teknisk tegning af energikrav til væg

Se hvordan en tung ydervæg isoleres

En murer efterisolerer husets tunge ydervægge udefra med højisolerende materiale. Det har givet huset et visuelt løft, en mindre varmeregning og bedre indeklima.

I videoen kan du se, hvordan det foregår.

Accepter venligst markedsføringscookies for at se dette indhold

Værd at vide, inden du går i gang

Vælg rigtigt fra start, så du får mest ud af renoveringen.

Isoler, hvis du har mindre end 25 mm

Hvis dine tunge ydervægge er isoleret med mindre end 25 mm, er det en god idé med ekstra isolering. Se i energimærkningsrapporten eller de originale tegninger af huset, om der står, hvor meget isolering dine vægge har.

Find din energimærkningsrapport, hvis dit hus er energimærket

Tjek lokalplanen

Der kan være krav til, hvordan væggen fremstår, f.eks. at det skal være gule mursten.

Brug fagfolk

Forkert udført isolering kan give råd og svamp. Tag fagfolk med på råd, inden du sætter arbejdet i gang. 

Tag soklen med

For at få det fulde udbytte af den nye isolering, kan det være en god idé at sætte ekstra isolering på soklen i samme ombæring. I de tilfælde vil man typisk begynde med soklen og slutte med væggene.

Skal døre og vinduer flyttes udad?

Hvis du vil undgå dybtsiddende døre og vinduer, når der kommer ekstra isolering på væggen, kan du få dem flyttet ud i den nye facade. 

Vejledning til håndværkeren

Vis vejledningen til håndværkeren for at sikre, at arbejdet bliver gjort rigtigt.

Isolering indefra

Isolering udefra

Billede

Find en håndværker nær dig

Få hjælp af en professionel med erfaring i netop det, du har brug for. 

Se listen over håndværkere i nærheden af dig.

Billede

Mere inspiration