Isoler tung ydervæg
Hvis dine murstens- eller betonydervægge har mindre end 25 mm isolering, er det en god idé at isolere bedre. Du kan isolere udefra eller indefra. Isolering af tunge ydervægge indefra giver en høj risiko for problemer med fugt. Derfor handler denne side om at isolere udefra.
Så meget kan du spare
Her får du et overslag på, hvor meget du kan spare i dit hus. Du kan ændre i felterne herunder, så de passer til din bolig – så får du et mere præcist skøn.
Lovkrav
Så meget isolering skal der normalt sættes uden på muren, for at du overholder Bygningsreglementets krav, hvis der i forvejen er 75-80 mm isolering i hulmuren.
Ved at tilføje 225 mm isolering opnår du lavenerginiveau i murstensvægge med hulmur, hvor hulmuren allerede er isoleret.
Så meget isolering skal der normalt sættes uden på muren, for at du overholder Bygningsreglementets krav.
Ved at tilføje 300 mm isolering opnår du lavenerginiveau i ydervægge af beton.
Så meget isolering skal der normalt sættes uden på muren, for at du overholder Bygningsreglementets krav.
Ved at tilføje 350 mm isolering opnår du lavenerginiveau i massive murstensvægge.
Din renovering – punkt for punkt
Der er flere forskellige måder at isolere en tung ydervæg udefra. Her er en beskrivelse af en af de mest udbredte metoder.
Før du får isoleret dine tunge ydervægge udefra, er det en god idé at tjekke, om dit hus er fredet eller bevaringsværdigt. Hvis det er det, må du måske slet ikke isolere.
Sådan foregår det
Væggen forberedes
Nedløbsrør mv. og evt. maling fjernes, og håndværkeren tjekker for sætningsskader og tilstrækkeligt tagudhæng.
Ekstra isolering sættes op
Ny isolering skæres ud i passende stykker, klæbes op på væggen og fastgøres med dyvler.
Ny facade pudses
Muren pudses op, og nedløbsrør mv. monteres igen.
Sådan ser det ud:
Massiv mur - isolering udefra:
Massive ydervægge i prebeton (gasbeton) eller letklinkerbeton (f.eks. Leca) - isolering udefra:
Se, hvordan en tung ydervæg isoleres
I videoen kan du se, hvordan en murer isolerer tunge ydervægge udefra.
Værd at vide, inden du går i gang
Vælg rigtigt fra start, så du får mest ud af renoveringen.
Isoler, hvis du har mindre end 25 mm
Hvis dine tunge ydervægge er isoleret med mindre end 25 mm, er det en god idé med ekstra isolering. Se i energimærkningsrapporten eller de originale tegninger af huset, om der står, hvor meget isolering dine vægge har.
Find din energimærkningsrapport, hvis dit hus er energimærket
Tjek lokalplanen
Der kan være krav til, hvordan væggen fremstår, f.eks. at det skal være gule mursten.
Brug fagfolk
Forkert udført isolering kan give råd og svamp. Tag fagfolk med på råd, inden du sætter arbejdet i gang.
Skal døre og vinduer flyttes udad?
Hvis du vil undgå dybtsiddende døre og vinduer, når der kommer ekstra isolering på væggen, kan du få dem flyttet ud i den nye facade.
Mere inspiration
Tid til at skifte varmetype?
Hvis du varmer med olie, gas eller gammeldags elpaneler, er det tid til at skifte varmeform. Få hjælp til at vælge en fremtidssikret løsning med billig, klimavenlig varme.
Overvejer du at renovere din bolig?
Renover dit hus og hold bedre på varmen. Det giver dig en mindre varmeregning og dit hus bliver tættere. Vores eksperter hjælper dig godt i gang - og videre.