Kopimaskiner og printere
Få gode råd til indkøb og brug af kopimaskiner, printere og skannere.
Gode råd til køb
-
Hurtig opvarmning
Vælg maskiner, der varmer hurtigt op – det giver også mulighed for, at de hurtigt kan gå i sparetilstand.
-
Duplex
Gå efter maskiner med duplex – print og/eller kopiering på begge sider af papiret.
-
Skanner
Vælg en skanner, der har en tænd-sluk-knap.
Gode råd til brug
-
Indstil til dvale
Indstil maskinen til automatisk at gå i dvale, når I ikke bruger den, f.eks. efter 15-20 minutter. Hvis maskinen er hurtig til at varme op, kan tiden være kortere.
-
Sluk efter brug
Sluk maskinen, når I ikke bruger den, f.eks. efter arbejdstid, eller indstil den til at slukke af sig selv.
-
Slut personlige printere og skannere til en elspareskinne
En elspareskinne slukker det tilsluttede udstyr, når I slukker computerne. Blækprintere og visse kopimaskiner skal ofte slukkes på off-knappen for ikke at skade printhovedet. Tjek manualen, om det gælder jeres apparater.