Energimærkning med beregnet forbrug
Læs mere her på siden
Sådan foregår det
Ved energimærkning med beregnet forbrug måler konsulenten bygningen op og undersøger bl.a. isolering, vinduer, døre og varmeanlæg. På baggrund af disse data beregner konsulenten bygningens energiforbrug ud fra nogle standardforudsætninger og fastsætter energimærket.
Mærket bygger altså på det forbrug, energikonsulenten beregner, at jeres bygning har. Og resultatet bliver ikke påvirket af, hvordan bygningen bruges og hvilken adfærd, brugerne har. Det beregnede forbrug bliver f.eks. ikke mindre, selvom indetemperaturen kun er 18 ˚C frem for 21 ˚C.
Det ændrer heller ikke noget, at man har en dygtig driftsansvarlig, som justerer varmeanlægget, så der bliver brugt mindre energi.