Isoler dit skunkrum

Hvis der er mindre end 175 mm isolering i din skunk, er det en god ide med ekstra isolering. Så sparer du penge på varmeregningen, og får et mere behageligt indeklima. Selvom skunken er et lille rum, har det stor betydning for indeklimaet i dit hus.

Image
Hus med tag og loft

Så meget kan du spare

Her får du et overslag på, hvor meget du kan spare i dit hus. Du kan ændre i felterne herunder, så de passer til din bolig – så får du et mere præcist skøn.

1.860 kr./år

Derfor er isolering af skunken en god idé

Få et bedre indeklima

En utæt skunk fører til kulde og fugt i huset. Skunken er derfor et godt hjørne at isolere for at få et lunere indeklima med mindre træk og kuldeindfald.

Spar penge på varmeregningen

Varme stiger opad, og du taber en del varme gennem skunken, hvis den ikke er ordentligt isoleret. Derfor er der penge at spare ved at isolere bedre.

Kan bruges til opbevaring

Skunkrummet kan bruges til opbevaring, hvis du sætter brædder op som gulv over isoleringen. Du kan også lave rummet til en såkaldt varm skunk, ved at isolere den skrå tagflade i stedet for den lodrette væg.

En billig løsning

Isolering af skunken er en af de billigere energirenoveringer, fordi skunken ofte er et mindre rum og ikke kræver de store ombygninger. 

Klimavenligt

Du skåner klimaet, når varmen ikke siver ud i atmosfæren gennem loftet.

Din renovering - punkt for punkt

Image
Værktøjskasse

1. Før arbejdet går i gang 

Hvor meget isolering er der i skunken?

Du kan selv måle tykkelsen på isoleringen i skunken. Når du åbner lemmen, er der direkte adgang, og så er det bare at finde tommestokken frem. Hvis der er mindre end 175 mm isolering, er det en god idé at isolere bedre.

Brug fagfolk

Forkert udført isolering kan give råd og svamp. Så tag håndværkere med på råd, hvis du overvejer at isolere selv.
 

2a. Hvis der skal laves en kold skunk

Sådan ser det ud

Image
Teknisk tegning af energikrav til loftrum

Gammel isolering tjekkes

Det første, håndværkeren gør, er at tjekke den eksisterende isolering. Hvis den er beskadiget, fjernes den, inden der lægges ny isolering.

Ny isolering lægges 

Den nye isolering kan sagtens lægges oven på den gamle, hvis den er i fin stand. På den lodrette flade – væggen ind mod huset – bygges et træskelet, der kan holde på de lodrette isoleringsplader.

2b. Hvis der skal laves en varm skunk

Gammel isolering tjekkes

Her skal isoleringen tjekkes og lægges udefra, og derfor er arbejdet mere udfordrende end at isolere end en kold skunk. Lad håndværkeren tjekke isoleringen udefra.

Ny isolering lægges

Når man vil lave en varm skunk, er det ofte i forbindelse med, at man alligevel skal skifte eller isolere taget. Det skal nemlig hæves, og konstruktionen skal muligvis ændres, for at der bliver plads til laget med isoleringsmateriale og ventilation. Det er i de fleste tilfælde et job for håndværkeren. 

3. Efter arbejdet er gjort

Hævet gulv

Hvis skunkrummet skal bruges til opbevaring, skal der lægges et gulv med masser af luftgennemstrømning mindst 5 centimer over isoleringen.  

Skunklemmen udskiftes 

Til sidst isoleres skunklemmen, eller den udskiftes til en isoleret model, der slutter helt tæt, så du slipper for træk og kulde.
 

Se hvordan en skunk isoleres

En tømrer, der er uddannet energivejleder, hjælper med at efterisolere skunken. Det giver varmere overflader og bedre komfort i hjemmet.

I videoen kan du se, hvordan det foregår.

Accepter venligst markedsføringscookies for at se dette indhold.
Dette gør du nederst til venstre

Værd at vide om renoveringen

Sådan får du mest ud af renoveringen – allerede fra start.

Skift lemmen til skunken samtidig

Få isoleret lemmen til skunkrummet samtidig med skunken – eller udskift lemmen, hvis den er slidt. Skunklemme bør have mindst 150 mm isolering og skal slutte tæt langs alle sider.

Isoler også varmerør

Nogle gange løber der varmerør i skunken. Det betyder, at deres isolering også skal tjekkes igennem og isoleres, så de opfylder kravene i bygningsreglementet. Hvis du laver en varm skunk, behøver du ikke at isolere varmerør også. 

Se, hvordan du skal isolere rør 
 

Husk ventilation

Der skal være luft omkring isoleringen, så fugt kan ventileres bort. Hvis du bruger skunken til opbevaring, er det vigtigt, at der ikke stilles noget direkte oven på eller op ad isoleringen.

Vejledning til håndværkeren

Vis vejledningen til håndværkeren for at sikre, at arbejdet bliver gjort rigtigt.

Image

Find en håndværker nær dig

Få hjælp af en professionel med erfaring i netop det, du har brug for.

Se listen over håndværkere i nærheden af dig.

Image

Mere inspiration