BETA
Vi laver nyt site, og det kan godt rode lidt imens. Du er nu på det gamle site. Prøver du at komme på sparenergi.dk? Ryd din cache (i browserhistorik) for at komme derhen.

Ventilation og indeklima

Ventilation og indeklima

Ventilation og indeklima

Gode råd til et sundt indeklima

Gode råd til et sundt indeklima

Uanset om du har mekanisk ventilation eller ej, er der en række ting, du bør gøre for at opnå et godt indeklima. Følg rådene her.
  • Luft ud hver dagLuft ud med gennemtræk hver dag – også om vinteren. Luft desuden ud, både når og efter du laver mad og går i bad. Luft ud i 5 minutter ad gangen - og husk at skrue ned for varmen imens. Du bør ikke have vinduer på klem i mange timer. Det køler overflader ned, så det kræver meget energi at varme dem op igen.
  • Hold 18-20 °C i hjemmet Hvis du vil spare på energien, kan du holde temperaturen på 18-20 °C. Indstil termostaterne ens i alle rum for at få den bedste udnyttelse af varmen. Du kan godt skrue ned i nogle rum om natten, hvis du f.eks. foretrækker at sove køligt, men luk til de andre rum.
  • Gør grundigt rent 1 gang om ugenNogle stoffer binder sig til støvet, og du kan derfor luge ud i de skadelige stoffer ved at støvsuge og vaske gulve.
  • Undgå trækTræk og kuldenedfald kan føre til stivhed og spændinger i nakken. Sørg for tætte døre, vinduer og gulve, og en velisoleret bolig.
  • Sæt ikke møbler op ad kolde ydervæggeHvis du sætter dine møbler op ad ydervægge, kan det skabe kondens og skimmelvækst. Træk gerne møblerne lidt ud fra væggen, så luften kan bevæge sig frit bagved.
  • Husk lufttilførsel til fugtige rumDet er vigtigt, at luften kan komme fra opholdsrum til fugtige rum som køkken og bad, også når dørene er lukkede. Det kan du sørge for ved at have en spalte under dørene – f.eks. ved at fjerne et dørtrin.
  • Begræns fugtTør tøj udendørs – både sommer og vinter. En typisk vask på 5-6 kg tøj fordamper 2,25 liter vand, mens den hænger på tørresnoren.
  • Pas på skadelige byggematerialerAsbest, bly og PCB er sundhedsskadelige stoffer, der stadig findes i mange boliger. Særligt ved renovering kan det give problemer med indeklimaet, og du bør søge professionel hjælp.

Hvor er ventilationssystem en god idé?

Hvor er ventilationssystem en god idé?

I de fleste huse er der et naturligt luftskifte, der gør, at fugtproblemer ikke udvikler sig. Hvis du bor i et nyere, tæt hus eller har renoveret dit ældre hus, så det er blevet tæt og velisoleret og dermed har mindre naturlig luftskifte, er det særlig fordelagtigt at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Overvejer du ventilationsanlæg?

Ventilationsanlæg med varmegenvinding reducerer varmeregningen ift naturlig ventilation, der ikke udnytter varme, i den luft der suges ud.

Energimærkning huse

Nye eller renoverede boliger

Er din bolig ny eller renoveret og derfor tætnet, er det særligt svært at få frisk luft ind. Her er et ventilationsanlæg med varmegenvinding eller en boligventilationsvarmepumpe derfor en god idé.

Energimærkning huse

Ældre boliger, der ikke er renoveret

I ældre huse kan du som regel nøjes med naturlig ventilation via vinduer, aftræk og friskluftventiler. For at opnå et højt nok luftskifte er det vigtigt, at du lufter ud med gennemtræk hver dag. Husk at lade aftræk og friskluftventiler stå åbne.

Guide til bygningstyper

I Bygningsguiden kan du læse om de mest almindelige hustyper i Danmark og se, hvilken type ventilation der typisk er mest oplagt i netop din hustype.

Bor du i lejlighed?

Mekanisk ventilation

I lejligheder er ventilationsanlæg især oplagt, når vinduerne bliver skiftet, og lejlighederne derfor bliver mere tætte. Man vælger enten at installere et anlæg i hver lejlighed eller nøjes med et enkelt på loftet med rør ned til hver lejlighed. F.eks. kan man sænke loftet i entreen og lægge anlægget herop, så det ikke kan ses.

Naturlig ventilation

I lejligheder med naturlig ventilation skal friskluftventilerne stå åbne døgnet rundt, året rundt – med mindre det stormer. Hvis du får udskiftet vinduer i din lejlighed, bliver den mere tæt, og så er naturlig ventilation ikke længere altid nok til at opnå et godt indeklima. Så vil det være en god idé at få installeret ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Hvor er ventilationssystem en god idé?

Ventilation og indeklima